Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Indoles ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indoles — Indskrænke 345
Indvles, natur-gaver, natur-lag, lag, n.,
givnad, m.
Indomabel, utæmmelig.
3n dorSO, på ryggen, på baksiden (av en
veksel).
Indossat, -sere, -sement, se End-.
Indpaklet, in-tullet. B. B. Jfr. Pakke (at).
Indpas (n. s. Inpah), adgang, in-grep,
skade, forfang, n. (sy. forfang). »Få,
have in^an^», o: f., h. Indpas.
Indpassere forudscetter t. passieren),
komme in, dra(ge) in, *fare in.
Indplante (t. einpstanzen), flytte in (vækst),
in-give, med-give. Molb.
Indpvde, sætje på (kopper). I -t, *på
sæt’.
Indprente, *prænte i, in-tælje (-talde)> I.
flg, nu3’lZe3te, plZente i seg. Fr. H.
Indprentelfe, in-prænting, f.
Indpresfe. trykke in, t. i hop, *prænte in i.
Indprikte, *pote in i, *prikke in i.
Indproppe (t. einpfropfen), stappe(ar),
pakke i (ar).
Indprcege (t. einpragen), prænte i (in i)
Mold., H. D.), *prikke in, *pote in,
grave (-grov, — i sten el. malm).
Indre (indvendig), *in-, *inna(n)-: In-mat,
ni., in-råte(o), m. (jfr. Rllllddenhed). in
sole, m., inna’-skjærs. Indre med en,
ét, f. ©. en inbre Strid regnes av Molb.
blant nyere tyskheter. Se hans Inder,
Indere.
Indrede, jfr. Rede. Indredet, *in-rejd.
Indredning, inrejde, n., inrejdnad (Lm.),
bunad, m. Blottet fot 1., rejde-laus.
Indregiftrere, fere in, bok-fere, in-tegne,
-skrive. Jfr. Enrollere (Indr.).
Indreise, *in-fær(d).
Indreifende, infarende; infaren.
Indretning (t. Einrichtung), stel, n. (B. B),
stelling, f., inrejding (Lm.), inrejde, m.,
skjepna (ski-), m., laging, f., lagning,
f., lagelse, n.; (Ting), værk, n., greje,
f., stel, n.; (Tilbehør), rejde, m. (»ej
skute med segl og r.«, »eM vævstol med
al sin r.«; jfr. 3tebffafc); (SRafline, Ap
parat), se disse ord. Jfr. og Anstalt,
SBcefen. 1., bootltg, fante-stel. 1., rig
tig, skili’, in. («la 3. på«), stel («lat os
nå få det i stel«).
Indrette (t. einrichten), lage(ar), hage(ar)
(gl. n. haga) ; *«naze og lage», leMe
(-de), stelle (-te) til, Bkiepe (ski-), ar.
I fig (ordne sine Sager, indr. ftg bedre),
om-reme seg, (om-ræke[e] seg), stelle
sig, *rette fere seg, omra(de) seg. Jfr.
Betcenkning, Frist, Henstand, Leilighet».
I. sig til Seilads, *segl-bu seg. 2ftaabe
at indr. sig paa, 3kiepna6, m. (ski-).
Flink til at i. sig, skjepsam (ski-).
I— laga’, stelt, in-rejd, *skjepad; råden.
»Det var ille r.« I—t Vel, skjepeleg.
Ikke rigtig t.f u-3^epa6.
Indrettelfe (Ordning), til-z^epin^ (ski-), f.
Indride: inbtebett, reden(i), skole-r., skole
nest).
Indrullere. skrive, s. in, mfere i rullerne.
Jfr. Enrollere.
Indryt (at mange kommer til et Sted),
intak, n., tilløp (av fræmmede). »Hær
ær mankjemt*.
Indrykke, fere in, la’ trykke; dra(ge) in.
Indrykten (Fistens mod Land), in-seg(i).
B. B.
Indromme (t. einraumen), tilstå, medgive,
sanne(ar), gi magt, ved-gå; overlate,
unne (-te). Det indrsmmes, jfr. »det ær
en given sak, at*. Jfr. sy. medgifva.
Indr>»MMelfe, over-latelse, -givélse, til
ståelse, eftergift. I.r gjere, *dragne,
gi seg.
Indsamle (hente, t. einsammeln), *hente,
*hemte (bær). Jfr. Plukke.
Indsamler, hentar, m.
Indfamling, *henting, *hemting.
Indfats (t. Einsatz), in-sæt Mold., H. D.,
allerede Langebæk), inskud (Molb.). Jfr.
tilsæt (Molb., o : Tilfats), forsæt (t. Vor
satz). Se og Opsats (opsæt).
Indfaale (Vindsaale), in-sole, m.
Indse (t. etnfe^en?), se skjene (sky-).
Indseende, in-syn (Molb.), til-syn. Jfr.
Opfigt. (Opsyn ær i* - Ansigt",
Miner").
Indseiling, insigling, f.
Indsender (til Avis), tilsendar. Lm.
Ittdsendt, tilsendt. I.M.
Indsidder (jfr. Inderst), bussete, m.
Indsigelse, mot-mæle, n.
Indsigt (eg. Indsyn; t. Einsicht), vet(i), n.r
in(d)-syn (i egentl. mærkelse hos Molb.) ;
kyndighet, skjøn (sky-), n., kunne, f.,
forstand. Jfr. Forstand, <&t\Øn; Indblik.
Indsigtsfuld, *vi’s, forstandig, klok, klyf
tig (sy.. klyftig), *tænkt. »D’æ kar, som
æ tænkt, de’«.
Indflibe, *skiPc. Jfr. Lade.
Indskibning, in-skiping, f., *fæcming(e).
Jfr. Ladning.
Snbfljærtng lKlpft i et Fjeld), skar (et).
H. L. Jfr. Pas.
Indstjoerpe (t. einschiirfen), minne, påminne,
fole-nal6e; fræm-hålde, prænte i (in i?).
Jfr. Indproege.
Indfiride (t. einschreiten), ta’ i (med), ta
fat, blande sig i, lægge sig i el. mellem.
Jfr. Indblande.
Indfkrift, påskrift.
Indflrive, *skrive. Indflreven (indrulleret),
skreven.
Indstrcenke (t. einschranken), Knappe (-te),
lcorte(ar), *Ic. av, lluipe in, lcnappe(ar),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
