Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Indskrænkning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indskrænkning — Indsvinde.
346
kræppe (-te, av *krap’, o: trang), kværve
(-de, Lm.), minke(ar), st«tte(y), e (av
stut’, a: kort), *svænge. Jfr. mjåkke,
ar (av *mM, o: smal, smoekter), 3tl«ipe
(-te; dv. str«)pen, -pin^, f.), in-3NNvre,
tiNn^e (-de) saman, t. i hop. Jfr. For
mindste, Indknibe, Beklippe. I. til et
Vift RUM, ejn-stake (o: gøre *ejnstaka).
Lm. Jfr. Isolere. Indstrorntet (som
Slum), trång(o), t.-voren, t.-rømd; *knap\
snæver, *snæv, *krap’, ikke vid ; bunden,
ufri; tvungen, omgrænset, omgærdet?
(som ikke kan gå les el. kan rå sig
selv), inne-gjærdet. Jfr. Sncever, Trang,
Mk. trång-lændt, o: fulb as Hindringer
for Fcerdfelen. I. (af Forstand, — som
itle ved meget, enfoldig)’ stut’-vi’s, sty
ven. vsertil styving, ra., «enfold. M. ste".
Jfr. Bornert. I. monarkist (tonstitutionel),
avgrænsad kongelig (Lm.) ; (Konge), hånd
fæstet k. (H. D.); (Monarki), tvi-styre
(ved konge og folk), ufrit, delt ene-styre,
-vælde? Jfr. Konstitutionel.
’Sttbflrænlntitg (af dummet), trång-røme(o),
n. (»Btan6e til t.*, 2: staa i Veien),
-remd, f., ang-røme, n.; trång(o), m.
(2: trangt Sted), klNp’, m., strype, n.,
strøjpe, n. (2 : Indfncevring) ; minking, f.
I. llf Friheden, band, n.
Indstnd, in-skå’t(o), n.; (Bidrag), tillag,
n., tillæg’, n., til-låge(o), f., tilskud,
tilskå’t(o), n. Jfr. Bidrag, Indsats.
Indslydelfe, in-skå’t(o), n., *hug-skåt (BY.
hugskott), ingivna(d), m., ingivelse? til
skyndelse. Jfr. gnbfalb, 3nfr«ation.
Indslagte, .*slagte (til vinteren).
Indflumre^ slumre, *dorme.
Indstutte (t. einschliehen), lægge in el. i,
stikke in; stænge inne, in-, om-ringe,
kringsætte, *kværve (-de), *holme, g«re
mangar(d) om. Ikr. Omringe. I—t
(leve), 1. for sig selv; innestængt (dyr),
kringsat (by), kvælvd, *in-k., kværvd.
I. Sted, kvæv, m., kvælv, m., kvam, m.
Indsmigre sig, *liskre, smejkje (-te),
slejkje (-te); *h«le, hosle(u), *skripe,
gjøle (»g. ejn«, »g. fere el. med eM»;
gl. n. gæla).
Indsmigrelfe, smejk, m., hug-sniking. Lm.
.^nbftttigrettbe, smejksam, (^oftere") smejk
jen, søt, s.-talende, slejkjen, *smiten,
hølen, *skripen, skripot; (i egennyttig
Hensigt), *snikjen, lov-s.; (om Dyr),
sel3k^en, ve’n-ZelBk^en. I. Blesen, skri’p
læte, f. og n., skriping, f., skriplå’t, n.
Indsmugle (t. einschmuggeln). liste in,
*stæle(e) in, lure in, *myte in, lenlig
føre in.
Indsnige, liste in, lure in, myte in,
*stæle in.
3ttbfnit (t. ©infinitt), skåre(o), f. (skora),
tvejt, f. (jfr. Hug, Tvcrrhug), skur, m.
skar(d), n. (*ska’l, gl. n. skara). SRcl
mange bljfee I. (om Land, Verdensdel^
fjord-skåren. H. D. Efter gl. n. våg
skorin(n) hos Snorre.
Indsnoere, *snare in, ar.
Indsncerpe, *BNNrpe (-te), av *3narp, o
kvas, ru; snærkje (-te), I—s, snærk*
(-3nark), 3nZerpe (-snarp), s. i hop.
Indsnoevring (trangt ©teb), se Snoevring.
Indfnyre (t. einfchnuren), strupe (-straup
og -te), slrøjpe (strype) (-te); sy. strypa
rykkje i hop, d: rynke, f. E. Kanten
paa Kloeder". Jfr. Klemme, Knibe, Ind^
knibe, Kvcele. Indfnorende, *strøjpen.
f. E. om Klcrder". vv. ztr^pin^, f., 2
Tilsnpring, Indknibelse.
Indsov(n)et, *av-sovnad.
Indsproenge, sprøjte in. Sprængje (-de
ær = bestr^, besprcenge. IndsproenW
med forstl. Farver, *spræklot (o : sprag
let"), dråplot.
Inds^cerre, stænge inne (-de).
Indftifte (t. stiften), grunne(ar), grun-lægge
*grun-fæste (-e).
Indstigning, in-steg(i), n.
Indstille (t. einstellen), (— henstille), over
late; fore-lægge, tilråde; fore-slå (ti
»inbe6), op-nZevne?; (sine Betalinger)
stanse, gøre opbud. Jfr. Ophpre
©tanbfe. I. sig (fidj einstellen), møte (-te)
Indftilling (til ©mbeb), op-nævning, f.
(Regjerings-, Kommitte-I.),jfr.vedtagelse
utslag, råd (tilråd ?); rede-gerelse, ut:
talelse. Mk. t. Seri(^t, ikke Elnstellung.
Indftrande, *strande.
Indftrpmning, in-rensl, n. Jfr. infal, ni
(Fistens mod Land), in-sig, n. H. L.
B. B.
Indstudere, lære, tilegne sig, in-»ve
granske, *grænske. Jfr. Sprænte (fig^
Indft«ndig (t. inftanbig), alvorlig, *inder
leg (innarleg, o: som er noget lang:
inbe), varm, benlig, hjarteleg, intræa
gende. I. bede, naud-be(dje). Jfr
Overmaade.
Indstoevne (for Retten), sak-søke, stæmn
(-de); også in-kalle, in-klage. Dy. stæm
ninss, 2: Indkaldelse. Mk. og stæmne
brev, -sætel(e), o : Kaldsseddel ; -vitne, Q.
Indsnnken lfo,dybet), hål(o), 2: ku’l. *ia
sokken. Jfr. Skrumpen, Svunden (ind)<
Indsvinde (t. einschwinden), *kværve (-kvarvj
*tv2err« (-tvår’, gl. n. f>verra); snærp»
(-snarp), skræppe (-skrap’), skrøkk;
(-zkrkk’, o), 3kjZel(6)a3t (»6et s., som
skifte kjæm«), mjåne(ar), av-gjærast
minke av, ryrkast, ryrne, #tvine (sv
tvina), mipne, skrøkke (-skrok), snærk.
(-3nark), sbæast, tærast, laupe saman el!
i hop, skråne(ar), svangne(ar), svængjas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
