Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Ingeniør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingeniør — Inkludere.
350
Ingenior (cibil), *bygmester? værk-bygger
(H. P
. S.); (militær), *hær-bygmester.
»krigs«-b., hær- el. hærmanlig (Lm.)
værkbygger, vål’ (vold-) -bygger (H. D.);
(Vei-), vej-bygger, -bygmester, vej-bryter,
-lægger ?
$tlQtniøB, opfinsom, snil-rik, kløktig.
Ingensteds, *ingen-stad, -sta(d)s.
Illgenmtet, åpenhjærtighet, troskyldighet,
likefræmhet.
Ingratitude, utaksomhet.
Ingratifls, uten ynde, *yndelaus, utække
lig, lej.
Ingrediens, blandings-del (H. P. S.), del,
mang, n., slag, ting. »D’æ godt å lage
mat, når ejn hæv godt mang«.
In grOSSO, o . en grOB, i stort, i det store.
IngviNlll, »lyske«-, rejr-: 1.-Brok, røjr
brok, røjr-seg(i), n.
Inhabil, uduelig, *ugild (d : som ikke gæl
der). Jfr. Habil.
Inbalation, in-ånding, insug(n)ing.
Innibitorium, forbud(skrivelse). Meyer.
Itlyospital, ugæstmild ; übod’, übygd, «de.
Inhuman, umild; hensynsløs. Se Human.
Inhlerens, vedhænging ; tilfeldig egenskap,
tilfeldighet ; påståelighet.
Inhlerent, vedhængende ; iboende, medfød ;
vedhåldende (siu påstand).
Inhcrrere, hålde på (mening), fasthålde,
ikke fravike el. opgive.
Initvitet, »udilllLnet«, uretfZer6lBnet, hard
het, urimelighet.
Inimitabel, u(efter)lignelig, uopnåelig ;
makeløs.
In integrnm (statum) restituere, sætte i
den gamle stand igen, gen-oprette, gen
føde.
Initia, første grunner, forkunskap, d. første,
nødvendigste.
Initialer, for-bokstaver (»begynnelses«-b.);
for-prydelser (H. P
. S.), pryd- el. krus
bokst? Om krus, n. se Stads.
Initiativ», invielse, in-vigsle, f., *vigsle
(vigsl). Jfr. Srtbrnelfe.
Initiativ, forslags-ret (H. D.); in-ledning,
første steg, itak, tiltak (Lm.), forhånden
(tåge? sætte sig i?), utspil (spille ut).
I. tåge, vække el. rejse spørsmål om ;
gøre el. ta’ tiltaket, ta ordet (for), gøre
førslag (først), gi støtet (til), vækkelsen
til. Intet In., ingen foretaksomhet, i.
fræmfærd. /fr. Vane.
Initiere, inføre, opta(ge), inlemme, invie.
Initium, in-gang, IN., in-lejding, f. Jfr.
©eg^nbelfe.
Injtttion, jfr. IndVending; insprøjting.
Injaria tempornm, tidens vanskelighet,
Injuriant, fornærmer, ære-tyv, -krænker,
-fornærmer. Jfr. ©Ijanbegjoeft.
Injnrie(r), skæls-ord, skjæm-ord (Lm.),
*håd-ord (Lm.), ukvæms-ord, ærerøri
fornærmelse, ærekrænkelse. Real°l
fornærmelse i gærning. Berbal-1., foi
nærmelse i ord. Jfr. Forncrrmelse. I«
jurie-Proces, Nres-sak. Jfr. Mre-.
Injuriere, fornærme, ærekrænke. JC
gotnoerme. —ttbC, ærekrænkend.
ærerøng.
Injurij»s, ærerørig, ærekrenkende, fo
nærmelig.
Inkalkulabel, uregnelig. Jfr. Überegnelig
Inkaminatlon, inledning for retten av t
sak. Jfr. ain^cengtgøl^relfe, Snftant;
Sobtnaal.
Intaminere, sætte igang, in-lede (sak
Av cammino, ital., = fr. chemin, Vei.
3nfantattolt, maning, signing, trolling
truisllap, m., runing, f. Jfr, éejeri, 8*
fbcergelfe, Mane.
Inkantere, signe, mane, *rune, *fæsse(e
Jfr. §ejc^ Mane.
Inkapllbel, *dug-laus, ikke i stand ti:
Jfr. llb^gtig, Übueltg.
Inkarnation, køts-påtagelse, i-køtnin
(Lm.), legemlig-gørelse (av en ånd
mænneske-værdelse (Kristi).
Inkarnere, iføre legem (køt). I. fig, pl
tåge sig mænneske-skikkelse, blive kø-
I—t, ketbleven (Fr. H.: den kjMleVr
Djcevel"), kødelig-gjort. H. P
. S.
Inkllssatisn (Inkasso), in-, op-kræv(n)inj
-krævelse (hos Molb.), krævjing, f
penge-indrivelse el. -indragelse. J. I
I.s-Forretlling, inkrævnings-, krævjing:
(el. kravs-) næring. I.s-Provision, in
krævjings-godtgørelse.
Inkassator, in-, op-klZever? "°klNv^l
rvkk^ar, in. I. som Sa»
fundsonde, streng, *aaar, dia
BU^er, ’ixle. ’lil krlever, apkrZever
Klolliecuz Skattekrcrver.
Inkassere, kræve op, in, krævje(e), dri\
in, drage in, rykkje? (til rykkjar ni.
I. med ©trcag^cb, jfr. flå (-dde
skinne, ar.
Intliuation, hælling, halling, f., luting
f. ; hæll. til, hang til, lyst til, lutnm
(Dagbl., n.), hugdrag, n. (Lm.), kærlig
het til, tilbøjelighet, dragelse (jfr. 2lttro:
tion), yndest. Også den yndede e=
elskede pers. kalles ens Inkl.; (k. "
første) kærlighet.
3ttfUne« (til), hælle (til), halle(ar), lu
(-te) (jfr. Skråa, Skraane); ha lyst ti
være oplagt til ; (i Dansen), val(g)-bukl
el. -neje. H. PS. Dærtil val(g>bø
ning, -dans, vælger-dans. I. for, håle
av, like(ar) godt, hug-bære (-bar). Ml
have *hug-lagt.
Inkludere, jfr. gnbeflutte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
