Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Insensibel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
luB6UBibel — lustitULls. 353
«Insensibel, *hard, hjærteløs, *hard-hjarta’;
umærkelig, u-*kjænneleg. Jfr. FFleslM,
UMsom, Übarmhjertig.
.Inserat (i et Blad), inrykkelse (t. Ein
ruckung), stykke, inlæg (H. D.), opsæt,
(et) insendt, kungørelse, lysing, f. Jfr.
Opsats. I.°Gebyr, lyse-pænger.
Inserere, lyse (-te), kungøre; inføre, la’
trykke ; sætte, stikke el. fælle in.
Itlsertion, inBNttei3e (f. e. av tsenner);
(in)poting.
Insidter, bakhald, *luring; fantelæte, n.,
løjn-råd, f., mejn-råd, f. Jfr. Rcenker,
Intrige.
.gttftbtpS, lurende, *luren, forfølgende, etter
strævende. I. Pers., fuling? m., luring,
m. Jfr. Listig, Snedig.
Infigmer, tegn, IcZenne-tessn, tignar-mærke
(I_ln.), u^-te^n (H. P
. S.), stands-tegn,
hæders- el. værdighets-t. 3llgs-1., riks
•klenodierc, -kostbarheter (krone, spir,
lik3-Nple). Jfr. Klenodier.
Insinuant, jfr. Indsmigrende, Invtagende.
Insinnlltion, intagende venlighet (Meyer);
høling, f. ; lønlig inskytelse (el. inblåsing);
lønlig siktelse (at give noget at forstå
på en skjult måte), fingerpek, tillejding,
f. ; ingivelse ; mistænkelig-gørelse ; påsagn,
anke. Jfr. Smiger.
Insinuere, give at forstå, la’ forstå (jfr.
Alludere); lønlig sikte, sværte ; inblåse,
inskyte, tilhviske; ovcrgive, ingive. I.
sig, insmigre el. mynde sig, g-øre sig
go’-venner med, vinne for sig. Jfr. Ind
smigre.
Q:ttftMibf usmakelig, ’"«lauv, *vansalta’;
urimelig, *gapen, *tullen (person). Jfr.
Flau.
Insistere paa (Mening m. m.), halde på,
forfægte, påstå, vedblive, fasthålde, lægge
vægt på, ej ville slippe.
Qtøffrifcete, f*re in (i dok, i liste), skrive
in, tegne in; navne-fæste, døpe. Jfr.
Indflrive.
Inskriptisn, inskrivning; inskrift, påskrift,
overskrift. I—er (H.), riks-»forskriv
ninger», riks-gældsbrev, o : wet Slags
paa Navn lydende Statsobligationer, som
iscer forekomme i Frankrig". J. L.
Inskrutllbel, uutgrunnelig, uutgranskelig,
usporlig, uransakelig.
Infiulpere, skære in, *grave in. Jfr. Gra-
vere.
Insvciabel, folkesky, folkeræd, *man-styg,
*folke-styg. Jfr. Uselstabelig.
Insocilll, samfunds-stridig. Molb.
In^olens (;ce), skamløshet, æreløshet, üblu
het, grovhet. Jfr, Frcrkhed.
3tøføletti, nærgående, næs(e)vis, kry (mot
en). Jfr. Impertinent, Kjceph^i.
m solidum, jfr. Solidarist.
Insolvent, uformuende (til at betale), bu
sleten(i) (1.m.), bu-sprængd (Lm.), *fant
(»han er aldeles f.«), ødelagt; upålitelig;
avmægtig? umuelig? Jfr. Bankerot, For
armet, Fallit, Uvederhcrftig. Erklcere
sig mf., stænge, lukke (boden, kontoret)
(H. D.), g^re opbud?
In Spede, særlig, især.
Inspektion, opsyn, tilsyn, eftersyn, omsyn,
t., inseende ; øjesyn (ta i Hes.), mønstring,
syns-forretning? Jfr. Besigtigelje.
Inspektør, tilsyns-. opsyns-man, tilsyns
fører. H. D.
Infpergere, sprøjte in el. på, strø på.
#ttf]picere, se til, tilse, efterse, ha tilsyn,
opsyn med, ha et «je med, halde «je
m., passe på.
Inspiration, in-ånding ; inskytelse (Aftenbl.),
ingivelse (guddommel.), *ingivnad, iblå
ster, in. (I^m., o: Indbllrsning), invielse;
brå-tanke (jfr. Pludselig), lyn- el. lys
glimt ; I»lteiBe, varme, il6nu(^), I^lclleii^t
infal’. Jfr. Begeistring.
Illfpireret, in(6)3iven (B. 8., H. P
. S.);
hellig (de h. profeter osv.). Se 3ntøH*
ration.
$Hfta6tl, uvarig, ustadig, ustø. Jfr. Ustadig.
Inftalllltio», in3Nttel3e (i Ninde6, li^ti6elis).
Instullere, sætte in, in3Zette, føre in, in
vie. Jfr. Bestalling.
Instans, lovmål (Molb.), domstol, ret
(første, andre, tredje ret el. lovmål :
underret, overret, n^esteret); trin (L. K.
D.). Mk. hejme-retten, m., vernetinget.
Jfr. Forum.
Ill8t»I’ onlnium sunum), ejt for (føre) mangt.
Lin. Exempel instar omn., eks. så
godt som noget, et så godt som alle
el. alt.
Inftanration, gen-oprettelse, oprejs(n)ing,
gen-insættelse. Jfr. Restauratwn.
Inftaurere, genoprette.
sfttfttgottOtt, tilskyndelse, øsing, f., æggjing,
f., purring (til *purre, o: opcrgge). Jfr.
Ofthidselse; Opmuntring.
Inftigere, sætte i en, *æggje, *purre.
InftilllltioN, in-drypning(Molb.); i- el. in
dreping? (til <Ir»)pe, o: la’ *drjupe).
Instinkt, drift, nie6ss6 d., natur-drift,
kunst-drift, lag («fisken har de’ lag»),
kynd, n., givna’, m.; (om M.ster, gode,
onde I.), in-givna<l(i); (den) umiddelbare
sans. N. Birked. Jfr. Natur.
Instinktmcrssig (=agtig), av (el. som av),
efter, ved naturdrift, natur-kal, natur
driftlig? øfr. skriftlig av skrift), medfød,
iboende ; uvilkårlig.
Instituere, (in)stifte, sætte in el. op,
grunne, grunlægge, tilskikke ( bestlkke");
undervise, lære. Mk. og skape, lage,
stelle til. Jfr. Oftrette, Organisere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
