Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Interpellant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Interpellant — Introducere. 357
(?), jfr. *spursman; fore
spørjer (-»rg*-).
Interpellation, fore-sparsel, spurning, f.;
avbrytelse, insigelse; varsel (om at be
tale).
Interpellere, falle (en) i talen, bryte av;
gøre insigelse ; fore el. til-spørje. Dærtil
da fore-, til-spørsel, -spørger el. spørjer.
H. P
. S. har og : stille spørsmål, men
stille ær jo hær tysk?
Interpolation, in3kvt(n)inF (av ord); in
skud (p : noget i tekst inskut’).
.Interpolere, skyte el. kile in.
.Interpret, uttolkar, IQ., utlæggjar, IN.,
oversætter, tolk, m. Gl. n. tulkr.
.Interpretation, utlZe^el3e, txd(n)in^, ty
din^, f., oveisZettelse, tolking? (til^tolke).
Interpungere, skil-sætte, tegn-s. (H. P
. S.),
sætte skilletegn.
StrterpUttfiion, lottott, egnsætning. I.s
tCfltt, skille-tegn.
Interregnum (efter Konge, Pave), konge
løjse, f., kongeløse (Fr. H.), paveløse
(Fr. H., H. D.), kongeløshet. (Ikke
3Jiellemrige el. M.-regjering).
.^tttcrrogatiOtt, spørsmål; tilspørsel. Molb.
Interrogativ, sperjende (-rg-, -rr-).
Interrumpere, avbryte, falle i talen ; hindre,
*hæfte.
.^ttterDOl(lutn) (i Musikken), mellem-rum
(H. D.), avstand, frastand ; gap, åpning.
Lueida intervalla, lyse øjeblik.
.Intervenere, lægge sig imellem, blande
sig i; *sone, *frede, *midle, «forlike*.
Jfr. 3Roegle.
Intervenient, mellem-man ; *skils-man. Jfr.
Voldgiftsmand.
$ntert>ettttøtt, mellemkomst, inblanding.
Jfr. Qntercegfion, SKægling.
Inteftat(us), (død) uden (efterlat) siste vilje.
flæres intestatiis el. 3ttteftat=2lrDtttg,
lovlig arving, fødsels-arving (H. P
. 8.),
naturlig 2., fød arving?, a. efter loven.
Inteftinal, invåls- f. e. orme (-mak’).
.Intet (se Ingen), inkJe> *ingen ting, *inkje
slag, *inkje-vætta. »Det er ikkje føre
inkje», o: det er ikte uden Grund. «Det
vardt op i inkje*, o : blev til intet, blev
intet af. I. at gjere «tcb, jfr. (üben)
Midler og (tomt) Hus. «Til inkjes»,
o: til intet; til ingen Nytte. «Han er
rejnt til inkjeB« — «han er inkje tes«,
o: han kan intet udrette.
Intim, inderlig (O. V.), kammeratlig (O.
V.), vel kænt (med), god ven av (ad).
De er i., ær gode, fine venner, hjærtens
v., *Aode bussar. I. Forbindelse, n»je
sambånd. Jfr. Fortrolig, Familicer. Mk.
»det er så hævt med dejm«, o : der er
et stort Venskab imellem dem".
IntimativN, inledning; kungerelse, til
kænnegivelse.
Intimere, inlede; stævne; kungøre, til
kænne-give.
Intimidation, skræme, f., skræmsle, f.,
skræm-ord, n., stokking, skjærring, f.;
khimsing, fjetring.
Intimidere, *skræme, *fjetre, *klumse,
*st«kkje (-te), skjærre(ar). Jfr. Slrcemme.
Intimitet, nøjeste venskap, tydskap, m.,
brorskap; inderlighet. Jfr. Intim; For
trolighet».
Intolerabel, utålelig, ulidelig.
IntoleranM, -nce, utålsomhet, forføl
ge(lses)-lyst. Jfr. u,,fordrag"somhed ;
Dberfeærelfe (med u-?).
Intolerant, utålsom (u-overbærende?). H.
P
. S; har og talløs og tålløshet, av tål,
o: tålmodighet. Jfr. målløs av mål.
3tttøttattott, jfr. Intonere.
Intonere (jfr. Stemme, Tone: give T. an),
slå op el. ut? in-tone? *note, o: angive
Tonen el. Melodien (til en Sang);
istemme", Jfr. kome på noten, o : «trceffe
Melodien rigtig". Mk. «stemme» (tysk),
slå »an« (tysk).
Intoxiklltion, forFiftelze; drukkenskap, rus ;
blindelse, blindhet; forgørelse.
Intrade, ingang, inledning, forspil.
Intraoer, intækter, inkomster («især offent
lige*), riks-ink.
Sntvaitabel, *uhahdsleg (dansk: uhande
lig); übøjelig, lej, sær, *ordsår ; stiv,
stædig, ulne6^»rliF. Jfr. Haandterlig
(med tillagt u-?); Uomgjcrngel.
3tttran»paretttf uigennemsynlig, u.-»sigtig«.
$tttre£i&, u-*forfærd, *uræd, *djærv, *ram,
*hejl-huga’, *fri-huga\
Intrigant, *listig, *fu’l, *inful, *sløg,
vreden, ugrej, træsk (*trejsk). Jfr. Rcenke
fuld. I. Pers., fuling, m., fulas, ræv,
vrejst, vriom-pejs, med fantelåt, med
*fantelag. Jfr. Rcenkesmed.
Intrige (jfr. Rcenker), skalke-råd, f., kne’p,
n., fulhet, listig strek, list, fantelæte, n.;
lønlig elskog. Mk. og floke, m., knute,
ugreje; kærlighets-forståelse ; (Forvikling
i Skuespil), jfr- floke ; knute, vase, m.
H. P
. 8.: slyng-knute. Dærtil slyng
knute-stykke, knute-s. for 1, -Stykke.
Intrigere, fare med knep, med *fante
læte, *spike på knep ; gå på ræveklør ;
lønlig virke, bruke list, knep. Mk. og
vri(d)e, *vringle. Jfr. vridor, f. pl., o:
Lift, Rcenker" og *vringlor, «Forvik
linger".
Intrikat, floket (Lm.), ugrej, vreden, vrang,
røret, *snurot, *snaren. Jfr. Kurre.
Introducere, inføre; insætte (i æmbed);
inlede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
