Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Isfri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Isfri — I«otdsrui.
Isfri (ufrossen), *ti(d), *ti(d)en. Jfr. biar,
l>i6ii»n. I. gjore (optH, ti(6)e (-de). Gl. n.
fada. I. blive, ti(d)ne, ar.
Oféfrofl: af I. svulme op, *kj«ve, *kry,
*kræppe op, *ore.
Iskant paa Bandet, is-trem, m., -bråt’(o), n.
Isklump («Stykke): Lag uf I. paa Ban
det, sår(o), n. (sar,- sær, s&t’), surpe, f.,
is-s. (s#rpe); (lpft el. afbiudt), is’aalce,
. m., is-fla^k (H. Ibs.), (is-flok, m., is-klake,
m.), lllanll, m., klake, m.
Iskold, iB-kal6, *Mel.k.. (oftere) jukle
kald. Gl. n. jokulkaldr.
Iskrav (smaa Isstykker), is-sår(o), n.; is
sørpe, f., is-flågge(o), f.
Islag i Jorden (Skorpe), tæle(e), m.;
(btybt), tæle-botn, m. ; (tyndere end *tZele),
klake, m. Fri for I. i Grunde», *tsele.
fri. I. faa (fryse, om Jorden), tZelazt,
tæle(e), ar. Dv. tælad (tala’, tala’), 0:
frossen, På tsela’ mark, o: paa frossen
Mark. Med I. belcegges, svile (-te).
Mk. frost, m., o: haard Barfrost,
som lcrgger dyb Tcrle i Jorden; t.-gro’p(o’)
(-^r»p), n., Smeltning i frossen Jord;
t.-håg’(o), n., o: 1. z2xe at ophugge
frossen Jord med, 2. en vis knitrende
Lyd i Troe, som bramder; t.-skåt(o), n.,
o: Jordens Smeltning om Vaaren (jfr.
tælegrop), o : ot den skyter tælen ; t.-skrej,
f., Jordfald foraarsaget ved Smeltning
i Grunden. Vand, fom samler fig oven
paa et Islag, op-stap’, n. I. paa
Veiene, iz-liZelle, f. (-hylle), isar, (fl.
til *is).
Islagt, *svi’lt.
Islam (eg. den rette Tro), mahomed-troen,
-dommen ? Jfr. kristentroen el. -dommen,
hedendommen.
Islandfl Mos (Cetraria Islandica), mat
måse(o), m., braud-m., islands-m. Bedre
matlav (A. Blytt). Dgfaa gjejtabraud
findes anført".
Iflcrt (i Vcrv), vZett, m. (e), vlettin^, f.,
islåt, IN. Gl. n. veftr, sy. vatt, eng.
vett. Mots. "°varp, r>... o: Rendegarn.
Sraab til 1., væftargam, n. Mangel
paa tilstrekkelig 1., væftarløjse, f. Med
I. forsyne, væfte(ar). »Det er væfta
med lamb-ul’«. Sy. varp. Eng. warp,
T. Werft.
Ismark, drZe (H. Wel^el.), 15-drZe. Jfr.
Isbrce.
Ismasse, fast paa $jætt>, se Isbrce.
-isme, nu’3, -sin, venlighel; -het, ord. Så
i Patriotisme, fædrelands-hug, el. -sin.
Royalisme, konge-veniighet. Germanisme,
Norvagisme, (en) tyskhet, norskhet, et
norsk ord el. ordlag.
Isne lgyse), ise(ar). «vet isar i kroppen*.
Jfr. Gyse.
Ifobynnmi Mkvipollents), kraft-likhet,
jævn-kraftighet, jævn-styrke.
Isodynamisi, like kraftig, like el. ens
tydig. I. Stttier, linjer for magnetens
jævnstyrke.
Isoetes laenstris, svane-gras. Efter H.
Stram.
Isofonisk, ens-tonende, med rest af samme
omfang. Meyer.
Iso-geo-thermer, like-jordvarme-linjer (linjer
mell. steder med like årsvarme i de evre
jordlag).
Ifogon, like-vinklet, ens-vinklet.
Ifogone Linier, like-misvisnings-linjer, o :
1., som viser like magnet. »deklination«.
Jfr. ifsklinifle L., 1. for like inklination
av magneten, like hældning mot synin
gen. Jfr. Horizont.
3fograflff, jævn-tegnet, like-tegnet, -teg
nende. Meyer.
$føfrøttiff, jævntidig, samtidig, o : som
varer el. og følger på i like lang tid.
Isola, ital. for insula, o : fZ).
Ifolation, -tering, friståenhet, avstænging,
sundring, f. Jfr. Afsondring.
Isslatur, av-stænger; ikke-leder, særskiller
(jfr. BXlskille og særskilt. Molb.). Jfr.
Elektricitet.
Isolatorinm, særskillings-stol, av-stængsel ?
»i3olelinA3-Bliaminel«. Meyer. Jfr. Iso
lering og Skammel.
ftfølere, aavsondrec (jfr. Slffonbre), skille
særskille, fraskille, stille ene el. ensom,
en(e)3tille (H. P
. S.), en(e)-skille, sætte
(en, et) for sig selv, avstænge, ejn-stake?
(efter * ejnstakast, o: blive enlig, staa
alene tilbage, «isoleres"). Dærtil ene-,
skils- for Sfoler- (-skammel el. krak).’
H. P
. S. I—t, ene, enlig, (eM3le^, e^n
leg), alene, for sig selv, BZel’skilt, ser
havd(ee), ser-skild, ser(ee), sær-stillet,
-stående, kiiBtaen(ie (Meyer), av-stængt,
-spærr^t, *ejn-staka (sv. enstaka) ; (om en
©aarb), ejn-bølt (L. K. D.). I. (affibeS)
Sted, ejn-støde, n. I» Ting, e^n3t«
(d)ing, m. I. Person, e^n-BlV<lin3, IN.
Isolering, av3tsen^Ble, f. ; (at voere isoleret),
eM-3^«(6)in^Bk2Z), NI. I.IN. 7kl. Isolation.
Ifomeri, Uke-6elin^; like ret el. krav.
Ifomorf(isi), like-6annet, like-foriniL.
Isonomi, like lov^ivnin^; liknet lor loven ;
ens in-6elin^.
Isonomisk, 3tvret elter like lover; over»
alt lov^vl6i^ ; in-6elt etter like inal(e3tok).
Ifoperimetrifi, av like umlanss.
Isopllliti, dor^er-likliet, likn. for lovene.
Isoft(h)eni, -3tvrke, like krattiz
natur.
Isot(h)er« (termal, .termist), like va^m,
I. Linier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
