Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J - Jobberi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Jobberi — Jordisk.
åla baisse, bjørn (bear). I. ær eg
sjauer; mægler, mellemman; ågerkarl.
Jobberi (Spekulation, ifær Bprs-), b»rs
spil.
Jockey, 3tal’-drZen^, ride-d. (dræng =s tjener
tjenestegut), hestedreng (som røkter —
steller —og rider hester). H. P
. S
også : stal- og ride-»knægt« ; heste
handler.
Jodle, jfr. *hue, hauke, *kaue, kauke
*heje, *spræng-hue? Nærmere til jodl
svarer *hjale, *lirle (lile). Jfr. Fistel
toner, sprængtoner.
loli, fager, *snodig, s»t, pæn, lækker, *fin
Jolle, *skip(s)-båt.
Jomfru, ung-møj (Lm.), «jungfru», *jomfru
(-frua, -fruga, jamfrjuge). Gl. n. jung
frii, jumfrii. Sv. jungfru. 2. (Vrolcegger-)
*jomfru.
lomfruagtig, jomfruelig; (om Mllndfolk),
jomfrunalsk?
longlflr, »gegler« (t. Gaukler), trolman?
(lf%Vt)ttdunsnev"), tusen-kunstner, syn
kværver? (til *synkværving, kværve syni).
Jfr. Saffenftriller.
Jord (Muld), jord, f. ; (©runb, lordflade),
mark (sv. mark). $00 beit blotte 1.,
*på bærre marki. Ned til I.n, *ned på
marki. Udover I.n, ut «ver marki.
1., den bare, snelstfe, bærra, f., bærva,
f., bærka, f.; tåa, f. 1., filt og tor,
se Sand og StM. 1., frossen (tynbere
Skorpe), klake, m.; (tykkere), tæle, m.
Jfr. Islag. 1,, ttfliftet, hope-mark, jfr.
*samejge, f., sam-ejgn, f. 1., beit tltb=
hegnede omkring en Gaard, bø, m.,
gjærde, n. Gl. n. gerdi. Hertil Bører
vistnok ogsaa det fpnbenfjcelbfle Jorde
(jorde, n.), da nemlig Gjorde for ©jerbe
allerede findes i gl. Breve". Mk. Sille
jord (f&r Selju-gerde), Håjord, Fossejorde.
1., som er opdyrket til Ager el. Eng,
hævd, f. 1., font intet voxer t, dau’
jord, f., d.-mold, f. 1., som det gror
ttdlig i, er *sllirQ. Som har ligget
lcenge paa I.n (om %xæ), *mark-iægen(e).
Som mangler 1.. jord-kus. Som ikke
naar I.n (o^løftet), *jord-fri, -laus. I.s
Art og Beskaffenhet», jord-kynd, f.
(-kynde, n.). I.s Bearbeidelse ved
at plstie m. m., jord-kjejring, f. I.s
Dyrkning og Forbedring, hævd, f.,
hævding, f. Lyd i I.n font as lord
ffjcelt?, jord-don(u), m., -døn(y). Smelt
«ing i I. om boaren, tæle-grop(e), n.,
>8kat(o), n. I.s Uddunstning: Sygdom
llf I.s n., jord-skg, n. Med Jord ont-
give, se Hyppe. Jorden, *jordi, jord
rike, n. (jardrike, jarrike); *gamle-kjælla,
*gamla. Gl. n. jardrike. 1., hele,
*vid-hejm.
Jordart, *jord-slag, -kynd, f. (-kynde, n.),
-mærke, n.
lordaxe, *jord-ås? jfr. Jordens Middel
teen, Arrebo. (M., d : Diameter). Jfr.
Pol.
SotbUltt, *jord-bålk(o), jord-strøk.
lordbrug. jord-væ’g(e), m.; (übetydel.,
liden Plads), torp, n. (og m.), jord
torve, f. («sitje på si ejgi t.«; sv. jord
torfva); (dobbelt, at en Landmand driver
to loidbrug), tvi-bruk, n. Jfr. ©aarb,
Grund.
lordbund, jfr. Jord, Jordart, Muld.
«God, skrin’ jord». I. (Land) m. H.t.
Seftiem^eb, til-lænde(e), n., lænde, n.
»Godt lænde til kjejrslec, d: til at
fjøre paa.
lordbcent ved en 2?æg, *mold-bænk. Jfr.
*aur-bænk, o: 8., hvis Unberrum er
fijlbt med Jord".
lordbler (Fragaria vesca), *jord-bær, *jar
bær; (F. collina), *nakke-bær; mæl(e)
kump. I. med Flsde, jordbær-sål(o), m.
lorddrot, land-drot’, m. (gl. n. lands
dréttin), *ombodsman, *jord-ejgar.
lorddM, jord-do’n(u), m., -den(y), m.
Jorde (begrave), jorde(ar) (*jare, *jale).
Gl. n. jarda.
lordebog, land-ta’l, n. (SBotritul), *jordbok.
lordefoerd, jord-fær(d), f., *iik-f. jfr. Be
gravelse.
Jordegods, jfr. Jordeiendom.
Jordeiendom, land-ejgn, f., jord-gods, n.
jord-mon, m. Helst i Fl.", jordmoner.
Jordeier, landdrot, m., jord-ejgar, m.
lordemoder, *jor(d)-mor, ljos-m., lys-moder
(H. D.), strå-m., *nær-kone, -kærring.
Gl. n. nærkona, sv. * narkona. Mk.
*h’os.barn, -sån(o), -dåtter, stråbarn.
lordepart (©aarb med al den ©tunb el.
Übmarf, som B^rer dertil). lejge-mål, n.
lorderige, se Jorden, Mk. lejge-bol, n. v
o: lordepart, Jord, som udgj^r el. til
hører en Gaard".
Jordfald, tæle(e)-skrej(d), f.; (@lbe&rilb),
a-brat(o), n., jord-fal, n.
lordficek, fngiig, salte (sælte), f.; jtentø,
skalle, m., skrab’, skab , m.
lordfcrfte, også : *grav-fæste (som og fyder :
at holde Stgtale).
Jordgulv, aur-golv, n.
lordhytte (Finne.), jord-gamme, m. J. Lie.
Gl. n. gammi.
lordifl (efter t. irdisch?), 1. *jor(d)-, pi
jorden (jord-livet — 1. på jorden, o:
det j. Liv), 2. sanselig, forgængelig (ikke
himmelsk el. evig). Jfr. gorgjængeltg.
For jordisk vilde jordlig (over-, under-j.)
være bedre, mere norsk. Jfr. nordlig av
nord. Nord»isk« har dog tat noget oni
råde fra nordlig. Men en og annen,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
