Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J - Jus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Jus Jævn
>s (se Jura), Tet> ov °S ret domsret;
[krav; (jurid. Studium), *lo^kunne, f.,
lag-kunne(o). Lm. Bevandret i 1.,
lov-snil(d) (Allen). I likhet med ord-snil,
lnal-s. Jus »8?1l, fri3te6s-ret ; manhelgs
ret (H. D.). Jfr. Sakrosanktus. J. belli
et pacis, ret til at begynne ufred og
slutte fred, d. e. freds- og ufreds-ret.
J. canonicum, kirke-ret (den pavelige),
pave-ret, kirkeloven. H. Rørdam. Jfr.
Kanonisk. J. civile, m den verdslige el.
dor^erl. ret. J. dominii, ejendoms-ret.
J. ecclesiasticum, protestant, kirke-ret.
J. zeutiuill, folke ret. J. naturæ, natur
ret. J. patronatus el. vocandi, kals
ret (til at kalle præst). J. positivam,
lovtalen, lovfestet ret (vedtågen). J.
pnblicum, stats- (2: riks-) ret. _J. snc
esHenlli, arvefølge-ret. J. talionis, gen
gælds-ret. J. tralatitinm, nedarvet ret.
J. utvuHi, drukzret. J. vitse et ueeiB,
dalLlet, r. over liv og død ( bøiere
Kriminal-lurisdiktion").
«st (lat. juste), *just, så, ret-så, *vandlege,
ret som (o: ba); i det samme. Jfr. »ret
som det vare, «just som han* . . . (jus
som, jusso) el. «best nan gjek, så* —,
«best som det var*, . . Jfr. Netvp og
Gllnste.
iste milieu, den gyldne »middel«vej. Jfr.
Middelvei.
«ftement = Just.
aftere (Mynt, aScegt, Maal), rette, hove,
o : gibe nøiagtig ben rette Tyngde, Lcengde,
Rumfang; (naar Rettelsen er i Orden),
stæmple, *kryne (-te); mønstre, avpasse,
prøve, godkænne, lovhjæmle. lusteret
Alen, rettet, lovhjemlet alen, *krynt a.
Jfr. Ufpasse.
mstermefter, inale-lnester? måler; mønstre
man?
Uftififatiott, retfærdig-gørelse, forsvar ;
gennemgåelse, mønstring, stadfæstelse
(av regnskap) ; domfællelse ; avlivelse. Jfr.
Henrettelse.
IStitia, retfærdighet.
Hftitialiter (tiltalt m.m.),lovformelig,retlig?
«ftitiarius, rets-forman (H. P
. S.), øverste
dommer (i sammensat ret). 3. kalles i
loven om Kristiania dvret forrnan og
Assessorerne medlemmerne. I Morgenbl.
var foreslåt lagman for I. og bydommer
for Assess. I Morgenbl. er Assess. senere
kalt medsiddere (tt).
Mftitiel, retlig (f. e. tiltale).
MftitiuM, »tinghelligt«, retshvile, r.-»ferier«,
an’-fred, m. (også = Frihed for Ting
føgning i ben travleste Aarstid").
Mftits, eg. retfNl6i^net ; rettergang, rets
»pleje«; retst^enesten el. retten (H. P
. S.);
ret, domstol, I. holde, halde ret, h.
orden. Inftitiens Tiltale, rettens t. >
retlig tilt., riks-tiltale (o : vffentl. T.).
Instits-Prototol, tingbok (for rettens
gøremålel. «forhandlinger»). 1.-RefsrM,
rettergangs-bot el. -beting? Retterbot er
lov«forbedring*.
Institsminister, lov- el. rets-kongsråd ?
lustitsmord. rets-mord (Lm.), uretfærdig
avlivelse («henrettelse»).
Inftitsraad, retsra6. H. P
. S.
luftltssag, brøde-sak, misgærnings-s. Jfr.
Kriminalsag.
Juvel, ædelsten (især slepen og infattet),
glans-sten (H. P
. S.); kostbarhet, pry
delse, lo’t(u), ejgna-1., -ting. Jfr. Klenodie.
Juveler, gul’-smed.
3ittt)ettil, ungdommelig.
luz (l. jocus), skrap, n., rask, n., snytar
skap, m., *narri, n. Jfr. Bedrag, Be
drageri, Humbug.
Jyde, *jute. Skulde egentl. hedde Jote.
Gl. n. j<star, pl. «
Ilrger, skyttar, m., *vejde-man, vejdar, m.
«Fek vejdaren alt, han vilde, så vart dat
for nikket», y. Jfr. Stytte, lagt.
loerv, jarv Qærv, seiv), m., *fjæl’-frås(o)
(fille-frans).
Ilrtte og Icettelvinde, se IMn og I.-
Kvinde. Mk. jøtul-værk, n., d: Icrtte
bedrift; *j–gryte, f., trol-g., o: laette
gryde.
Icevn, *jamn, jam- (n. jamt for jamnt),
*jamfingen, ens (med), lik (andre); *sam-,
*si-; *slet, *flat. «ve^ er jamne*. —
Mk. *jam-byt’, o: j. fordelt; i.-r«6’, o:
med lige gobe Roere for alle Starer;
j.-sæt’ (Saab), med passende fordelt Lad
ning; -sid, o: lige sid overalt; -si(d)es;
-skift, o: ligelig stiftet : (Kornager),
o : overalt moden til at skjoeres ; -skyad ;
-sleten(i); -små; -sn»^’, o: joevnraft;
-spelt, 2 : med lige Kort for begge Par
ter; -stærk, -stor; -stråka(o), 2: übjæto*
net, jj. vaa Overstaden; -stut’; -stø, 2:
stadig; -taka (Personer), 2: lige stcerke,
l. arbeidsføre; -tet’; -tjuk; -tåka(o), om
Hustag, lige bredt Paa hver Side; -træd’,
o: med jcevne el. jcrvnt ordnede Traade;
-trøma’, 2 : bredfuld = jam-ful’, =
-brejddad og -bardad ; -tur’; -vaksen, 2:
ligelig udviklet; -vår, Foraarsjcevnd^gnz
-vægt, Ligevcrgt; -vel, 1. lige vel, 2.
endogsaa; -viljog, 2: jcevnlig redebon;
-vVrcl(v), 2: lige anseet. 82M-^o6, 2:
ligegot) overalt; -grå(om^aar),-mågen(o);
-skya(d); -stor, -vaksen (Skog), -våkster(o),
sam-drøg, 2 : jcevnstcrrk (Hest), -fængt,
ligelig el. j. blandet, f. E. Lin, 2 : uhcek.
let; -raud, o: rj2<b overalt; -salta(d). Si
brejd, o : jcevnt übbrebt overalt (jfr. Over
alt); si-fZent, o: jcevnt snedcrtket; si-tjuk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
