Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Karavane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376 Karavane — Karl.
deler ringere metal på hver mark. En
mark ær nemlig 24 karat.
Karavane, handlar-skrej ? (av *handlar, 3:
Handelsmand, og *skrej(d), f., o: frents
stridende Hob, Fplge), (handlar-)-stæmne,
f. (i likhet med nordfarst., i Bergen),
kaup-s. o: Handelsfond; stor-fylgje, n.
(Lm.), stæmne-færd, f., (kaupmans)
fylgje, n., -strå’k(o), n., *folke-strå’k,
rejse-lag (handels-, pilegrims-, færde
mans-).
Sorotianeførcr, skrej-ferar? (kaup-)stæmne
ferar? -lej(d)ar? (*Lejdar = Leder, Vei
leder).
Saroßanferoi, hærberg (i Tyrkiet, stort),
vejfarer-hus el. -hærberg. H. P
. S.
ftorbttff (srab.), pisk, svepe, f. (av læder,
remme).
Karbonade, ristet ket (rist, f. finnes i *,
men ikke rista, o: stejkje pa rist). Glo
stek? (o: stekt over gleder). Av carbo,
o : kul, kul-æmne.
Karbonari (i Saften), kul-brænner. Kar»
bonarisme blev da — kulbrænner-tro,
d: den «politiske*. Jfr. Kulsvier.
Karcer, fængsel (navnlig ved skole eller
univers.), fange-hus, n., hul. Jfr. Arrest,
Kachot. Karceres, stængje, n., stængel,
n., stængsle, f., bång(o), m. Jfr. Bom,
Skrante.
Karcerarius (Slutter), fange-foged, fange
vaktar, m.
ftatbunUl, sfttltfel, hejred rubin.
Karde (til ttlb), kar(d)e, f., kamb, m.
(ul’-k.). Av t. Karde, lat. carduus, o:
*tistel, Tidsel", på grun av de mange
tagger el. brådder. Uttales : *kare, *kale,
på dansk Karte. Sv. karda.
Karde, at, *kar(d)e(ar), *kjæmbe (ul’);
grejpe (-te).
Kardialgi, trykning for brystet, klæmming,
f., kvæving, f. Jfr. Beklemmelse.
Kardinal, kirke-drot (kirke» fyrste«). Kar
dinal-, hoved- (-dyd, -tal).
Kardinaltal, mængdetal. Bedre æn gruntal.
Satbtting, kjæmbing, f.
Kardus (af fr. cartouche), papir-påse (at
ha skåren rektobak i), karduse, f.;
(kanon’)la6ninT ; hår-lug (»ta en i kar
dusenc), hædne(e), f, håt’(o), m., lug’, m.
Karduspapir, tykt pap-papir.
Karesfe(r), kær-tegn, kæle-tegn (H. P
. S.);
skri’p, n., he’l-ord, n., heling, f. Jfr.
Kjceleri.
Karessere, kærtegne, kæle-tegne (H. P. S.);
skripe(ar), flikre fere(y), ar, flere(ee), ar,
kause(ar), kæle for, *kjæle med, *hele
s»re; *klappe, *strjuke, smejkje (-te);
(spotvis), klejme (-de), sv. klema ; jfr.
Slcebe. K. hinanbeu, *skripast. Jfr.
Kjcele, Smigre, Indsmigre. Kares-
fevenbe (fjcelenbe), *skripen, *smitenw
*helen, *kjælen.
Karcffertltg, kjæling, f., skriping, f.,,
skri’p, n., skrip-låt, n., -læte, n. (og f.),»
flering, f., flikring, f.
fiarga, «go, ladning, skips-1.; vare-liste
(- liste, f.), o: Fortegnelse over Lad
ningen". J. L. Også = skips-kepman..
Kargadenr, -dyr, skips-kepman (?). Ær te
skipskepm. på samme skip, kalles den
ene super- (el. over-), den andre under
kargo.
ftatfjæfott, ladning, *farm, m.
Karies, ben-åt (ben-kræft, ben-ædder). Åt,,
n. ær bl. a. = Krcrft, Tcering i Kjpdet".
fiarflub, jfr. gsaffe!rub.
Karl, (efter Kjønnet), *kar, *kar-man, *gu’t,.
busse, m., krop, IN.; (dygtig K., tJOjcn K.)^
*kar, *dreng (H. Winsnæs, J. Lie);;
(Tjenestekart), *kar (som i husbonds-k.),,
dreng, *svejn, *gut; (yngre), *vå’k,
*glunt, styving; (Mand), knape (knåpe),
IN. (»ejn hejl k.«, 0: en Stormand, —
gl. n. knapi); (Fyr), sæg\ m. (gl. n.
seggr)» sug’, m., fyr, in. Hunken:
sæggje. Jfr. Person. Allerhelvedes K.
(Pokkers K.), n^a(r)-kar(e), -båbbe(o),
-gubbe, -knagse. Jfr. Pokkers. K., anselig,
rejving, in., ov-r. Lm. K., doven,
slo(d)e, m. (av slode, d: drage, flæbe),
slå’p, m. (B. B.), slo’k, m., ar sloke, ar,
o: gaa tungt og fent, slVbende. Gl. n.
slokr. K., dygtig, håggar(o), klajvar,
m., kluvar, in., klippar, m., sule, m.,
sular, m., s^tel, m., sug’, m.; (dygtig,
driftig), sopar, m., o: En, som feier om
sig. K., fiinl (Mester), *lejkar, m. K.,
frist, kult, m. K., fyldig, tyk, furk, m.
(dærav k^e, y, o: førlemmet Kvind
folk), lurk, m., svålk(o), IN., d : eg. —
Bengel, Prygl, 2: ty! B\cep el. Stav.
Jfr. SV. * lurkiss, 2: tyt K., f^jart Ofi
smal, hækel(e), mM hake, m. K.. meget
Ijaarbfpr, il’-harding, m. K., fjæf el.
ftolt. Knause, in., gnasse, in. K., lystig,
lejk-fugl, m., lystig sælle, in. (jfr. Fyr,
gætter); lystig, munter, *tule. Jfr. sv.
ture, sv. * tule. K., mager, uanselig,
he’k(i), m., ni’l, m.; (mager, lang),
rane, m.; (Opløhetl, lang), stri’k, IN. (stre’k).
K., flem, låking, m. K., frøaluogen,
*spæling (spjæling), m. Jfr. *spælen,
2: kort og smal mod @nben. K., stolt
«g bister, bårre(o), m. (berre). Eg. —
Borre (Acrtium Lappa), K., stor, rusul,
in., 2: rise(i), in.; (stor el, dygtig), sæg\
sug’, m. (sog’); (stor el. fyldig), svægge,
m., sug’, IN., sæg’, m.; (stor, før), rug’,
IN. (f.: ej rugge), gast, m., basse, m.,
sejtel, in., sole, m., gåsse(o), m. (jfr.
Kolos); (stor og stcrrk), ståle, m. (av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
