Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kileformig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Kileformig — Kives.
(sv. * pl^3, o: Kile), Dy. pløse-støvel
m. K. at fcefte med, splint, f. Jfr.
Xb<zvnac\k. K., drive ind, kile, ar.
Med Kiler fcefte, besoette, *kile, a rette
(ar). Mk. *kile på, o: fiynde sig. Med
K. klgve, sprcenge, kluve — klauv),
bløjgje (-de). Tilspidse i Form af en
K., væggje, ar.
Kileformig, væggja(d). Av *væg’ — bløjg.
K. (trelantet) Stykke, bjore, m. Gl. n.
bjérr, Strimmel. Jfr. bjorlad, n., Gavl
i et Tømmerhus.
Kiliade, 1000 ting; 1000 år, tusen-år.
Kiliark, tusen-høvding, t.-fører?
Kiliasme, tusenårs-læren.
Kilillst, tusenårslærens tilhænger.
Killing (Kattens, Harens, Kaninens Unge),
kat-unge, m., kjætling, m. (kjæsling,
kisl.); har-unge, jas-u.
Kilte op Kloederne, *brætte op, støtte op
(y-e). Dy. støtte-band, n. Jfr. Salte.
Kime (med Klokke), kime (-de?), time (tine,
-de). 3v. kimma. (Sftlre), *åle.
Kime, en, brod*, m., å’l, m. Jfr. Spire.
Kim(m)ing (holl. og n. s. Kim, Kimme),
se iQorigont.
Kimse, klmze(ar), kjerne (Ici-), Icinke(ar),
kinkse(ar) ; kaste seg, k. på s. , *k. med
(på) nakken, kinke med (el. på) hovudet.
K. ad, blåse åt, *gjære nakke. Som
kimser, *kinken, Kinksam.
Kimfen, *kast med hovudet, kinks, m.
Kimcere (6&-), fabel-dyr, trol; hjærne-foster,
-spin’ (-spune, m.?), drøm, grille, f.,
tul’, n., tulleskap, m. Jfr. SSaa§.
Kimcerisk, urimelig, inbilt, vrang, opdigtet.
Kind, kin’, f. (og n. ; gl. n. kinn, f.),
vange, m. (mk. tun-v., vang-skæg).
Fyldig Hære i Kinderne, *ha store kin
fiskar. ©tær! Hoevelse iK. (Sygdom),
kin-taske, f., kusma, f. Rfidhed i K»,
kin-råde(o), m.
Kiudben, kin-bejn, n.; (Overkjceve), kin
kjælke, m. Jfr. Kj«eve(ben).
Kindheft, s’k, m., øjre-f., -dask, m., øjre
-tæve, f., lørung, m., killem, m. kil(e)
vink, m. Jfr. Drefigen.
Kindtjed, kin-fisk, m., -pust, m.
Kindtand, jaksle, m. (jakle, jæksle). Gl.
n. jaxl. Sv. * jåksl, fakkel.
Kippe (simpelt Vcrrtshus; n. f. Kiffe, o:
ussel Hytte), skænke-sted, -stue, øl-hus?
-utsal(g); fante-hå’l(o), n., f.-bøle, n. ?
Bøle, n. = Smuthul", hå’l(o), n. =
baarltgt Hus". Danse-bod el. -hus?
Mk. bule (bøle ?) som i sanger-bule. Jfr.
Kneipe.
Kippe (rykke, nappe hastig til sig), kippe
(-te). K. til, skvætte op (—skvat. J. Lic.
Kip(p)re, væve med vend. Kipret T?i,
ty med vend, f. Kipre er i * = bødkre.
Kiragra, »gigt« i hænderne, hånd-gigt*
Jfr. Gigt.
Kirke, ,kvrk>.(v’), f. (kirkie. hsrhe.
k^rke, kjerke). Gl. n. kirkja. Sv
kyrka.
Kirkegang: Kone, som ikke har gaaet i
Kirke efter Varsel, siges at vcrre *ne)6en.
o: hedenfi, el. at *32NLe i lie^6e, f., o:
gaa i Hedenfiab, i hedensk Tilstand.
Kirkegaard, *grav-bakke.
Kirtetommision («forn varetager el. drpf
ter Sager vedkom. Kirken"), kirke-nævn.
H. D. Jfr. Kommission.
Kirkesanger, *Klokk2r, *6Nkn, forB»n3er.
Kirograf (Ch.), «simpelt* gælds-brev (uten
pant), dok-^»I6. J. L.
Kirografarifi, håndskriftlig (bare, uten
pant), H. P. S.
Rtromatttt (©&,.), spådom av hænderne,,
1»2n6-3p26ora ? hånd-spåning. H. D.
Kirseboer, *kisse-bær (kjeseb.).
Kirfeboertrce (Primus Cerasus), kissebær
tre, n. (kyssebær).
Kirurg (Feltfljcrr), sår-læke, sår-lækjar,,
grødar.
Kirurgi, sårlæke-kunst.
Kirurgisk, f. (5. Operation, sårlæke-, av el.
ved en 3arlZeke. H. P
. S.: sårlækelig,
håndlækelig. Når kirurgisk modsættes
medicinsk (f. e. avdeling), foreslår han,
sårsyk, mots. livs- el. sot-syk.
Kisel, flint. L. K. D.
Kisfelinle, lost kvinfolk, fla’k, n. Jfr.
Kvindfoll.
Kiste, kiste f. (kjeste); (Daare-), dåre-k.,
f., *dåre-hus; (Aale-), ål-kar, n. (i en ælv).
Kistebestag, *kiste-smie, n. Jfr. Beflag.
Kisteglad, sjæle-glad, lyksalig, *sæl. (I
spøkende tone).
Kifteklceder, lly^e-iciZe^e, n. pl., son
dags-kl.
Kit (Cemeny, kit(i’), n. T. Kitt. Jfr.
©ement.
Kitte, kitte(i), ar.
Kittel (t. Kittel), lærreds-kjole?
Kiv, kjangl, n., klander, n., kjækl, n.r
kjækling, f., kjav, n., kiv, n. (m.),
trætte, f., dejlsmål, n., krangl, n., krang-
UnA f., kivsmål, n., kav, n., be’t(i), n.,
b.-smid, n. (bisting, f.). K. og Strid,
u-sam, n., u-samnad, m., u-sæmje(e), f.
Idelig K., kiving, f., trsettin^, f.
Kivllgtig, kivsam, kranglesam, kranglete
(L. Er.), *kran^les2m,^k^33kles2in, *trZette>
kjær, -*52m, >"°fu3, -sjuk (1.m.) (til *trZette
sykje). Bv. tl2ts2in. Kivagtigt Hus,
be’t(i)-bo’l, n. K. Pers., trNtte-makar,
*t.-gast, *t.-bror, kran^le-me^ter, m. i
(og larmende), marekat, m.
Kives, kive(ar), oftere" kivast, k^oe(ar?)^
tratte (-e), Klan6re(2l),K^Nkle(2l), k^2ke(ar)^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
