Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kjæmpedysse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjæmpedysse — Kjærnestav. 385
vanlig Bedrift; -vise, o: Kjcemftevise,
(Ballade).
Hoempedysfe, kjæmpe-rojs, f., -haug, m.,
-grav, f.
?jcempemcrssig, kæmpe-, kæmpelig (H. D.),
kjæmpe-stor.
?jcempeflcegt (store og (tærte 3Hcenb),kjæmpe
føre, m., k.-sæ(d)e, n.
*i«W^cft)3frrelfe, risefi^-våksterfa), m.
ov-værk, n., jfr. *j®tul-v.,
storværk, n.
3joep, tejn. m., stav, m., vå’l{o), m., *kjæp’
(i * også = £rceftamme, -stot): (Stane),
ripel, m. ; (©to! at føre i Haanden, Red
siab; Vcerge), hand-evle(y), n., -ivla, f.,
-ivle, n., -ylve, -høvle, -«mne, Jfr. påk
(pjåk), tynd Kjcrp. Sy. påk. Til stig
en Krop er Paaken for myg". H. Ibs.
K., tlltti», kavle, m.; (t^nb, bøielig),
zve^ss, m., svege, f. (i), Bve3«(i). m.,
svålk(o), m. Med K. (svålk) bante,
svålke(o), ar; *påke.
Rjoepheft (Yndlingsstrcrv el. -Gjenstand),
*plog. »De’ va’ ha(n)s plog«.
3jcephi»i, *rist-h«g, *kjæppen, *kaut, *kry ;
stri(d), trås«ig, o : som ikte vil give efter.
§jar(aSanb))^t; liden Inds»), kj»n’, »tj*rn«
(gl. n. tjorn, sv. tjarn, d. * HZ3lli);
kjær’, n., "°blaut-mvr, f., <lape, m.,
fæ’n(e), n., dike, n., lo’n, f., *pyt’, dy,
n., dye, f., dæpel(e), m., s©jle, f. Mk.
*tj»rne-blom, SSanblilie; -mark, f., sum
pig Flade med enkelte SBanbjj^tter; -vatn,
n., tj«rn-fly, n., grundt Vandstade (—
floe, m.), tjern-st»(d)e, n., Vandhule
(iblandt tør); *tj«Tnot, sumpig, fuld af
Vandpytter.
kjosr, *kjær. K. efter, ad, *kj. føre(y),
k. etter, glad i. Mk. *kjære være deg!
Jfr. *K^Xlen nlin, *kjæra ini, 2: k. Pers.
Jfr. *K)Xle e^n, 2: sige: kjære! til En.
aJiitt^cete! fuglen min! Et Kjceleord".
Ijctte, kjære seg fere(y), klage(ar).
ijoerentaal, klag, n , klage, f., *klaging,
klage-mål, n.
Ijærefte, *kjæraste (om han og hun), også
hænge, n., 2 : Vedhcrng, noget, som hcen
ger ved; næme, n. «Han hadde fænget
seg ejt lite’ næme*. «Guten (hennes)*,
«jænta, taus! (hans)c Gllve til K.,
elskug-gåve(o), f.
kjoeresteforhold, kjæresteskap. »Det fik
heller være med hele kjæresteskapen da,
sa’ Prindsessen*. Asbj.
?jærbcb, *kjærlejk, kjærskap, m.
!jærfommen, *væl-komen, *væl-signad.
rjcerlig, *kjærleg.
(kjcrrl. Stemning), *kjærlejk,
*li)lelleBnejt (gl. n. kærlejkr, sy. kårlek);
elske, f. Jfr. elsk, m., elske, m^ elskug.
»Læggje e. på* (til). Jfr. *få, have hug
på, *hug-læggje.
ikjlrrlighedslps (forn ikle kan elffe), hug
stålen(o). *Hær også = forsagt, for
tvilet.
Kjoerling, k^l(r)in^, e (mest almind. Også
kjælling, kjædding). Kjærring svarer i
meningen til *kal’, o: aldrende Kvinde
og Mand. Til *kar, 2: Karl, svarer
derimot *kjaelle. Hær tænkes ikke på
alder, men på ken. Stakkels K., kjær
i-in^-br^t^a), n., -græv(e), n., -krøkje, f.
Mk. kj.-balle, m. (kråke-b., igul-kjær),
2: Spborre; k.-knu’t (mots. iad2n63- el.
båsmans-k.) ; k-wjse, 2: Konelf<shed,
-mangel; -mål (Kvindestemme), -råd, f.,
-ris, o : Dvergbirl = rad’: -rok’ (-3N2el6e),
o: Plldderot; k^llin^sie^, o: k.-agtig;
-spe’l, 2 : simplere Spil (Kort-), -«jre =
©jreskjæl = lilllpesll^Lel, d: et Slags
stor Musling.
Kicerlingagtig, kjærringsleg, *kraunen,
kjærring-; hug-stllen(o), *rædvoren, *hug
sprængd. K. MllNl», KZerrin^ > man ?
kærring (av en man el. k. til man). Se
og Kvindllgtig.
Kjcrrlingetand (JJjceff.) (Lotus corniculatus),
gul’-sko, m., jomfru Maria gulsko, niari-
Iskle(v), m., tiri-tunge, f. (tiril-t., tirli-t.),
sNl»r>Bole^e, f., uane-kamd, gjejt-klauv, f.
Jfr. Maanerude.
Kjcrrliugsnat, bakster-snak’, n. Jfr. Amme
stusnak, P^lsesnak.
Kjoerne, kjæ(r)ne, m. (gl. n. kjarni, sy.
kama); (den bedste Del af en Ting),
*malm, m.; *adel, m. (mest om malm i
træ), *målme, o, f. Boxende St. i Korn
ax, mat-flo, f. (-flage, o). Med K. fyldt
(som Korn), mærga(d), mata(d): »d’er
lite’ mata’*, 2 : er svangt, magert. ©ætte
K. (om Korn), *mate, *mærgast, *mærge
seg. Mk. *kjærne-rik, -laus, -skap, 2 :
K.-Skikkelse; *adel-rik.
Kjcerne (Sme»r-), kirne(i’), f., bede(i’), n.,
Stråk’(o), m. Isl. strokkr. K«, som dreies
med en Svingel, kilne, av *vinde
(-vat’), 2 : sno, snu. Mk. kirne-bete, m.
(»kirnarbite«), -kling, m.
Kjoerue. at, kime(i’).
Kjoernefrisi, *adel-god (a’l-go), om Trce".
Kjcernefuld, *malmen; (om Trce), *a(de)l
god; *^Zelne-lilc. Jfr. Kjcerne.
Kjoernells, *kjærnelaus. Jfr. Svang.
Kzcrrnemelk, *saup. n., dl«n^, m. Gl. n.
saup, n.
ftjeernefaft, =ftof, f. E. i Korn, skjor (skyr),
n., mærg(e), m., mjølke, m.
Kjcerneftllv, -stang, tværel(e), n». (tvirel,
tvøral, tyrel), kirne(i’)-tvire(o), f., kirne
tre, n. (kin’-tyl).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
