Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Knudret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knudret — Ko. 397
u-greje, 1., kykse, f.; (©ammenføtning),
svejp, m., (*nåm). K.. paaXvce, kugle
formig, kj»gle, f., kule, f. (K., liden,
fremftaaende), tåte, f. (K., vanstelig at
Ifjfe, jfr. gordifl K."), hård-knude (Molb.),
uzl6e-k. (H. D.). (Det er Knuden), jfr.
»d’er det, som inunkarne slåst om«. (Til
Knude forme sig, blive, f. ©. om Frugt),
knytast, knyte seg. Jfr. Knoppes. (Knu
dens Lpsning), grejing, f. (Fuld af K.),
knatot. Mk. råbands-knut, o: rigtig K.
= bå(t)smans-knut? Mots. kjærring-knut.
Nnudret, korpot, knuvlot, knoklot(o’)>
*snarp, knutot, nutot; u-jamn, u-slet(ee);
(kroget, om Trcrer, Skov), klungrot, klu-
Tot; (Jord, Vei), hulkot, hurklot, krung
lot, klundrot, hufsen; (om Hul>), jarkot.
H»Nge, knuve(ar), knuvle(ar), knurve(ar),
kumle(ar), nyve (-de), knoke(ar), krumse
(ar); knåde(o), ar, knuske(u’), ar, kn&jve
(-de), knøsje, y(— knuste), knyre (-de),
gnure(ar), krysje — kruste), krejste(ar),
krumpe(ar), næve(e), ar (o : celte meb
Ncrverne)’, totle (u, - ar). Jfr. Kramme.
K. med Kncrerne, Kne-^anFe — gjek?).
Kungen, knejving, f., næving, f., gnuring,
f., kny’r, m., krejst, m., krejsting, f.
StUUV (-Kutten, Klage), mjarring, f., marm,
n.; jfr. gnå’l, n., mukking, f.
ftttttrfiff (Trigla Hirundo), kava’, m., hur’»
m., rjo’t, m., auskjær-r., rinald, ni., svin
stryte, f., bo’l-rå’t(o), d: Trcrtte mellem
Folk, som ligge sammen (*bol, d: Leie,
rjote, knurre).
Knnrhane, se ftnurfijl
Knurre, mukke(ar), *gje vondt av seg,
låte (— le’t), knote, ar (knaute, knutre,
sv. knota), gnurke(ar), knurke(ar), gnadre,
ar (sv. gnadda), kny (-dde), musse(ar),
knyste (-e), grine (— grejn), kald-grine,
drante(ar), påte(o), ar, ryte (B. B.), o:
rjote (— raut), tjote (— taut), mjarre(ar),
marme(ar), frotte(u). Jfr. Mukke, Mumle.
Knurrende, grinal, *grinen, *grinot;
*knoten, *grætten.
Kvnrrebasse. d. e. Knurrepotte.
Knurren, tjotin^, f., knoting, f., rjoting,
f., knur’, m., rå’t(o), n.; taut, m., to’t(o’),
n. Jfr. Knur.
Knurrepotte, rjot, m., ru’t, m., ang-ryte,
f., rå’t-hå’l(o), n. Gl. n. hnltr, Vcrder.
Knnrvsrn, *rjotsam, *tjotsam. Jfr. Knur
rende. Meget t., si-tærren(e), («oftere")
si-tanen.
Knuse, *knuse (*knyse), trøsje (y, -truste),
tråse(o), ar, (ofte) troste(y), melje (y,
-mulde), knuske(ar), krase, ar (sv. krasa,
krossa), slå i knas (i kras), Bm6re(ar),
støjte (-te), læmstre(ar), småle(o), ar (sv.
* sraæle, sraelje), smuldre(ar). Dv. smul-
der, n., o: Smaastykker. Jfr. SJrceffe,
Kncekte, Knuse, Splintre.
Knuse», trøsjing(y), f., stejting, f.
Knuser, tr«sjar(y), m.
Knust, se 59rft>am|>.
Knut (ruSfijl), rem-pisk, peis, f. (m.). Jfr.
Pidfi.
ShtUtte, pejse(ar)? Jfr. Pidste.
Kny, knyst, m , muk’, m., knæt1, m.
Kny (mukke), kny (-dde), gny (-dde), knyste
(-e), musse(ar), knætte (— knat). Jfr.
2Kuffe, Mumle.
Knytte, knyte (-te), ride (— rejd); (strikke),
binde (— bat’), spete (y, -ar). Gl. n.
knyta.
Knytte», =tting, knyting, f., knytelse, n.
Knyttepind, spøte(y), f., snejs, f.
Knlr, kne, n.; (paa Stråa), kne, n.; (paa
et 3tør), kne. Som et K. bøtet,
*knea(d). Med Sncmne knuge, ned
trykke, *kne-gange. Paa St. komme,
*koine på kne. Naa Vp til K., *nå til
knes. Paa K. stall, stande å kneom.
IK. smidig, kne-mjuk. Stiv i K.,
kne-stsr(6), y (-3t^’l). Mllade at be
vcege K. paa, kne-bor(d) (u), m., kne
lag, n.
Kncefllld (fncelenbe Stilling), kne-fal’, n.;
(Ncrnk at lncele paa), kne-fal’, n.; (Dm
gang af Alterfolk), *Kne.fal’, blæje, f.,
du’k. m.
Sltæ^afe, håm(o)-bot’, knes-bot, f. Se
Hase.
&ttoebøt, *kne-heg.
Knceyflide, kne-hogd, f.
Knoele, *falle på kne, *kne-falle, *falle
ned.
Sttcef, *knæk’, m., krænk, m. (jfr. *krank,
krænkje); trøs(y), ni., o: lnagende Lyd;
(Svcrkkelse), b»jg, m.
Knoekke, Knakke (-te og knakte), læmstre
(ar), trysje (y, — truste); (pdelcrgge),
dræpe, e(— drap) : »6rZepe rokkene, —
»det var det, som drap os«. K. 9l)JbbCt
bite nseter(e). Knlklles, knsekke (— knak).
Bv. * knakka (— knak). Jfr. Knage,
93rage, Knuse.
Snæffal, kne-skjæ’l, f. Gl. n. knéskel.
Kncrsoette, kne-sNtje — sætte, e), knee, ar.
$$ttøå, j^pling(y), n»., styving, frams., fram
slæng, *lrani-v2eketrinT. Jfr. Angling.
Knes i * ær «Knegt, Krabat".
Kl», *ku, *kyr (fl. kyr), K», som Nys har
kalvet, ny-bærk., ny-bære, f. I Sammen
sætning oftest ku-: ku-bås, -bjælle osv.
Ko med levende Foster, kve’k-kalva’
(-kåva, -kjælvd, -kjær) kyr. Ko, font er
tidlig brergtig el. som kalver tidlig paa
Vinteren, ær *snim. Gl. n. snemt, tibltg.
Jfr. *3NN!N!ue, Adv., o: fnart, lettelig.
Gl. n. snemma, tiblig. Koen *I»)sct,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
