Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Koadjutor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Koadjutor — Kogetid.
når den reder sig til at kalve. Faa
Melk i Iveret (om droegtig K.), se Lpde.
Jfr. Kvceg, Kreatur. Gangsti for K«,
ku-, du-l3ekster, m. (e); ku-rak, f., ’13’5,
f. SStttterfobrtng for ett Ko, ku-fo’r,
n., -fod. Portion Foder for en Ko,
ku-vor(d), m., kyre-vor’. Mk. ku-våndel,
m. (o), ku-dot, -tap’. En Kos Bterd,
ku-vørid)e(y), n., -værd, n.
Koadjutor, hjælper, med-h.
Koagtig (tung, plump, stiv), slengen.
Koagulere, størkne, stivne.
Koalislltion, «lition, sambund? samband
(Lm.), samhald (Lm.), lag, samlag, n.
Jfr. Forbund, Alliance. Koalitions-
Ministerium, dlan6in3s-(konzs)ra6, 50
-nings-kongsråd ? K. indgaa med, slå
sig sammen med. H. D. Jfr. Forlig,
Kompromis.
Koalifere, sambinde.
Koarguere, overtyde, gendrive.
Kobbel, et (t. Koppel), *hals-band ; dyr i
h., i samband (?); 2. en (t. Koppel),
*tejg? (deler av en gårds dyrkelige jord,
som skiftevis hævdes efter forskrifterne
for sædskifte og »brakning« el. hvile).
Kobbelbrug, så(d)-skifte, n., skifte-bruk
(to-års, treårs-bruk). O. V.
Kobber, Il2pai(c>), m. Gl. n. kopar. 3v.
koppar.
Kobberagtig, kob(b)ret. Molb.
Kobbererts, kåpar-berg. n., k.-malm, m.
Kobberfarve. kåpar-let(i), m.
Kobberforljube, kobre. Dv.kobring. >Alm.
s»mansord«. H. D.
Kobberforhudning, kobber-hud. Molb.,
H. D.
Kobberfflr, kåpar-kjærald, n.
Kobberruft, kåpar-ejr, n., ejr, n. (sy. erg);
jfr. *ejre, o: erre, soette Kobberrust; *ejr
lagd, *ejrot, o: belagt med K.
Kobberstikker, jfr. Gravar, Gravere.
Kobbervitriol, dla-gte^n. Bv. blåsten.
KsbZlrlVe (Pvlsatilla vernalis), mugubbé,
mugop’, m., gjejtkilling-blome (Dr. Sch.),
stivel, -blome.
Koble (t. koppeln), sambinde (hunder); få
giftet sammen; få sammen til IsBievnet,
til utu^t.
Kobler, hore-vært?
Koblomtne (Caltha palustris), se Kabbeleie.
Koblcere, ku-biåse, l.
Kobold (t. Kobold), vætte, tus’, m. (haug
t.), tusul, m.; rise; (lvindelig), *tyfse,
*tysje. Jfr. Doemon, Genius, Støtte,
Dvoerg, Nisse.
Kobolt (t. Kobalt, lat. cobaltum), berg
blåt?
Kobrems (Oestrus bovis), *klæg’, m.
Ko-Bryl, raut, n. Dv. *raute, o : brple.
Kockney, spræt’, m. Jfr. Sprade.
Kode, Kobej, lovbok, lovsamling; hånd
skreven bok, håndskrift, old-bok, skin’
bok. Kobe (Ankel-), se Ankel.
KobtCt(f tillæg til (ens) siste vilje; elter
vilje? tillægs-seddel (til siste vilje, »Te
-Btani«). H. P
. S.
Kodillen: styre hele K., styre hele stellet*
være sjælen i.
Kodillebet, tvilling-ål (bet-ål). H. P
. S.
KodivisisN, side-indeling, méd-ind. ?
Kodriver (Primula ojficinalis, Molb.; P
.
acaidis), ku-symre (ku-simbre, -sumar), f.
Koeffere (Æoif.), opsætte hår. Se Frisere.
Koeffeur, hårskærer, -kruser, -krullar? (o:
krøller). Se Friftr.
Koeffettfe, pynte kone.
Koessicient, ilerlalleren. H. P
. S.: for
tal el. lorlo1«ler, d: multiplikator.
Koeffttre, hode-pynt; sæt.
Koercere, holde i tømme, teemme, age.
Koeziftenst)s, med-tilværelse.
Koeziftere, samleve (med), være sam
tidig med.
Koffardi (;fart; t. Kauffahitei, holl. koop
iaar6ije, o: KjjZbmandsfart), handels
skips-fart (J. L.), sjø»fart», sjefærd, f.,
sjø-handel, kepfærd (kebfærd, H. D.,
gl. n. Ilaupler^»). Også sigling, f. »Han
er ute P2 s.», o : Ban farer med Han
delsfartpi, — til Koffardis, 3: på han
delsskip, i handelsflåten.
Kofforbifftb, handels-skip (ikke »krigse-s.,
hær-s.), købfærds-skib. H. D.
Koffre, Koffert (Kuff-), rejse-kiste Mold.).
-kasse, -skrin (I. A., 8e Kuffer). K.-fort,
jærn-penge-kiste el. skap.
Kofjed, ku-fæ’t (-fe’t), n.
Kofte, *kufte, over-treje (lang af Slind),
skin-stak, m. H. I). Finnekufte, mud’T
m., *fin-mud, finne-pels (I. A.).
Kog (lces Kaag), ko’k, n, 3: *koking, f.
Koge (indvirk. og uvirk.), koke (ar og -te)r
sjode {— saud), jfr. Syde. (Mit Blod
togte i mig), *»det ran’ i meg*. K. o&er,
*gj»jse (-te), gjejve (-de). »Når gryta
gjojser, slår ejn kaldt vatn i«. Jfr. !)p
-koge og Syde. K. fagte, putre. H. Sch.
Jfr. Noble. Som tan koges, *kokande.
Opl«rt el. yvet i at foge, *koke-før.
Mad, forn koges, koke mat, m. Mel
at k. Mad af, koke-mj«l, n., masting,
m. Kogt Melmad, mat-gjærd, f., ma
sting, m. (»?»).
Kogehus, *st»r-hus, eld-h.
Kogen, kok, n., koking, f., sjoding, f.>
såd(o), n., såde(o). m.
Koger, kokar, m., kok’, sjauar, m.
Kogeredflab (Gryde, Kjedel), «16.3231», n»
(gl. n. eldgagn).
Kogetib (ba man pleier at foge til et vist
Maaltid), koke-mund, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
