Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Koldblodig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koldblodig — Kolon.
400
Dært. kaldsvejtte, ar. K. og tøvt Vtir,
kald-turk, m. K. Blkde, kald-væte, f.
Koldblodig : ligtig k., *hard i hugen, hard
hugad, *taug-lynd. Jfr. Uforfcerbct.
Koldelsyge), jfr. Kal6e(o). f.; kalde-nasse.
f. (?, o: kold Gysen, Feberkulde").
*Kolde i * ær ..stcerk Forkjølelse el. en
Sygdom, som er foraarsaget drrved".
Koldfeber, Kol6en. H. D. I sel6re d.
også kolde-sot. H. D. D. * kolden,
«v. kalla. H. D.
Koldsindig (uden Deltagelse), *kort. Mk.
like glad, *like sæ’l, *1. nøgd. Jfr. Siges
gyldig.
Koldflaal, kald-skål, f.
Kolera, galle-pæst (ikke: g.-syke).
Koleriker, varmblodig person. Jfr. Tem
perament.
Kolerisk (se Temperament), galle-sottig
(Meyer), varmblodig; ild-ful’, vilje-stærk,
foretaksom ; myndig, magtlysten, *råd
liken (o: herskesyg); vre^laten; vil’-sin
net (H. Ibs., H. D.). Sy. vildsinnad,
-sint. Jfr. Heftig, Hidsig; Myndig,
Herflesyg. K. Temperament, vil’-sin
(H. D.) ; varmblodighet m. m. Se Kolerisk.
Kolibri, honning-fugl.
Kolik, M23e-»krainpe« (Meyer), tarme-gigt
(Meyer); jfr. mage-ta’k, n., -rev(i), n.,
-kne’p(i), n.; buk-vrid; mage-, tarm-vrid
(H. P. S.). D. * klenge!, klemmelse
(H. D.). I samme mening sv. klåmm
sel H. D. Som har K. (Mavesmerter),
rev(i)-sjuk. Nly-K. (Mlller-K.), tør tarme
gigt (gigt, i * ikt).
Kollllborator, med-arbejder, med-hjælper.
Kollateral (-Lime, -Slcrgtning), side-. K.-
Arvinger. arv. på sidelinje. K.°Sllrgt°
Ilinger, side-*skyldfolk (av en sidelinje,
av bror el. søster).
&oHattøtt, jævnførelse, sammenstilling, -lig
ning; (i Danmark?) = mellem-måltid,
let-mai (H. P. S.), o: inellem-mat, lefla
,v«el. Jfr. Kollllts.
Kolllltisnere (to Renstrifter af samme Ind
huld), jævnføre, sammen-hålde el. -ligne,
gennem-se; halde æftasvæl (»sexa«). Jfr.
Konferere.
Kollationering, gennemsyn, jævnførelse,
arketælling (hos bokbindere og bok
handlere).
Kollatsr, meddeler; lzartssiver, utnavner,
kaller (en) kallende (til æmbed) ; jævn
fører (av skrevet el. trykt).
Kolla<t)s (lat. coi/aiio), gæste-bud (?) ; sam
menskuds-lag. Jfr. Pikenil? ÆollatS
brukes (i Danmark og Norge) også om
bispens kals-seddel, utsted til prZeBt el.
skolelærer.
Kollatnr, Kals ret.
Kollega, me- el. Nmde6s-bro(6e)r, -f«IIe
(med-lærer, -tjener osv.), kalds-fælle (H.
D., Fr. H., L. icof.), Btan6s.f.: LZelie, m.
K. i Arbeide, værks-fælle (H. D.), ai^
bejds-f. Jfr. Æammerat.
Kollege, n»jere alinen-8ko1e : Btu6«nter-8.
Kollegial, Nmbe^Z-dro^erliss, Kal3-dr. (H.
D.); (Styrelse m. m.); råds-(styr. m. m.,
av like-mZen, som t. d. våre formanskap).
Kollegillliter, æmbeds-broderlig; i lag, !
samlag.
Kollegilllitet, æmbeds-broderskap. Meyer=
Kollegium, samfund; lag («Lauge), råd;
(Coil. medicum, helse-råd?), rådsmøte»
samråd; råds-sal (el. -kammer); forelæs
ning; student-hærberg (Borchs m. fl.s
Koll.), fribolig (H. P. S.), student-ly (? i
likhet med barne-, alders-ly). H. D«
Kollegie-hefter, forelæsnings-h.
Kollekt, insamling (av gaver), gave-saml.
(B. B.), gave-insaml. H. D. (I Kirken),
alter-bøn (forvel alteret), mæsse-bøa
(H. D.), sambøn el. samlings-b. (av
præst og menighet i samlag), H. P
. S.;
fælles-b. Th. Kruse. Gaa med K.,
gå med bønne-brev (i velgørende øjemed).
Kollektane», samlinger, optegnelser, ut
drag ; småpluk, sammendrag.
Kollektiv, samlende, fælles, *sam-, *sams;:
(f. E. Note, Skrivelse), sams, fælles,
(to-, tre-mans-), sambunds-? sam-(brev,
-skrivelse, av flere personer sammen el.
om flere ting); («Handel), lags-, samlassz
h., bolags-h. ? fælles-, sam-h. ?; handels
fællesskap, handels-lag, -samlag, sam
næmne, n.; (k. Ansvar), sams ansvai
(Døl.), sam-ansv. ?; (Nomen), samlings
navn el. -ord, 3arn-n2mn. Koll. mZerker
en flerhet under entallets, «Singl.s», form.
Kollektyr, samler, in’samler (H. P
. 5.),,
insæt-samler (»indsats«, for et lotteri).
Kollidere, støte sammen, komme i strid.
Kollier, hals-bånd, -kæde.
ftollifion, sammenstøt (H. D.), samstøl::
(sam-, lettere form for sammen-), tve
føre («Falsterskc, H. D.); riv(n)ing,,
bryt(n)ing; jfr. rivskap(i’), m., — om
Kampleg — (saman- ?)støjt, m., støjting,,
f., riving, f., rivsting, f. Jfr. Kasuist«
-istik (om collisio officiorum) ; Strid, Slitt*
ning. Gnidning. K. (Stibes), på-sejling,(
over-8.
fioHo (et enkelt Stykke Fragtgobs, pl-
Kolli), pakke, gods- el. vare-p.; gods
stykke (H. P
. S.), næme, n.. *stykke,,
nummer, ejge, f, (eg. Eiendel).
Kolludere, spille under dække med, være
i ledtog el. forståelse med.
Æollufion, lønlig, uærlig forståelse el. av
tale. Meyer
Kolon, peke.3kel (H. P
. S.), tve-tega.
Dr. Jessen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
