Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Konvertere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konvertere — Korde. 415
Konvertere, omskape; byte (-te), ombytte,
omskrive, omsætte (riksdaler til kroner,
H. D.); om-vende. Jfr. Forvandle.
Konvertering (-version), ombytning, byte,
n., omskrivning (av gældsbrev).
i^ønttertit, om-vendt, ny-omv. Jfr. Proselyt.
Ksnvez, ut-buet (-buket), ut-hvælvet, høy
rund, *kuva(d), *op-k., *kuven, *åkuva’,
*kuvot, *r?n^a(6). Gl. n. kiiféttr. Jfr.
Konkav. K. planconvex oss tonkavkonv,,
d. e. ut-hvælvet, flat-uthv. og hul-uthv.
(eltersom glasset ær livselvet på bægge
sider el. flat på den ene el. og hult på
den ene og hvælvet på den andre).
totttlift, fribord, fri kost.
JtOttoiftiøtt, overtydning (av en påklaget,
tiltalt).
Konviktsrium, matsal (ikke spise-s.). Sv.
matsal.
JtotnjiDium, gæstebud, gilde, lag. Magister
bibendi, COnvivii, »vært«, sætte-vært.
Konvoiere, ledsage, følge (for at trygge
mot overfal), dække (tysk?), *trygg(j)e,
vZerje, ssZete (gjæte), gå med, *berge.
Dærtil Konvoi, ledsagelse, vakt (av hær
skip, for handelsskip); også handels
flåten selv, som farer under vakt.
Konvokation, sammen-kal(lelse), sammen
tromming.
&ottt)ølltt, omslag (om brev).
KoNVUlsioN, sene-dråt(i), m., fang, n., ned
fakot, f. Jfr. Krampe.
Konvnlsivist (lrampeagtig), senedråt- ; fang-.
Ksoperation, fælles-foretak (H. P
. S.), sam
arbejd, samvirkning (Molb.), sam-stræv,
n.. hope-arbejd, n. ( Arbeide i Fcelles
stab"), samvirksomhet (H. D.), med-hjælp,
-virkning (Meyer), samvirke. H. D. Til
samvirke (ikke -ken) jfr. fore- el. sammen
træde (ikke -den).
StøøpcrerC, sam-virke, med-v., hjælpe.
Støøptatiøn (Valg af nye Medlemmer ved
de gamle), selv-val(g) (Fr. H.); in-val(g)?
I likhet med in-avl (husdyrs), motsat
krysning ?
Rooptere, selv-vælje (?, efter selvvalg?),
iu»vZel)e? Til in-val(ss) næmlig.
itøorbittattøtt, side-ordnet stilling, like
still., jævnlikhet, jævnbyrdighet.
Koordinere, sideordne, samordne, likestille.
i?Qp, kop’, m. Kopper og Kar iet Hus,
hus-gågn(o), f. Sibctt K. af tv»,
paut, m.
Sopar, pake(o)-mZerke, n., kvejs-ær, n.,
*småpåke-ær, *bole-ær.
øparret, *kvejs-ærot, *kvejse-graven, *små
kåp-ærot (-ærete), *bole-graven.
øpatte, ku-spæne, m.
’O^t, jfr. ut-skrift, av-s., f., or-skrift, f.,
ren-skrift; (af et Maleri og übført af
Maleren selv), gentagelse ; (af en Stnben),
gen-billed el. gengivelse (H. P
. S.), efter
maling, -tegning? efterbilled? efterdan
nelse(Dagbl.,n.); av-stepning. SBibimcrct
K., vitnes-fast avskrift (Meyer).
Kopibog, brev-bok, avskrifts-b. Meyer.
Kopiere, skrive av, s. ut, ta’ avskrift; ta’
utskrift; ta avtryk, tegne, male efter
(eftertegne osv.), gentage (Maleri), etter
mile. Lm.
Søpicrmofftite, avskrift-m., -greje? -gagn
(o), f. el. -redskap. Jfr. 9ftajlirte.
$øpt(t)jl,skriver(Molb.), avskriver ; renskriver
(som i et depart., Aftenbl.), håndskriver^
efter-tegner, -maler. Molb. siger, at skriver
i adskill. tilfæller er uttrængt av kopist
og sekretær.
&øpi§, ku-land, n.
ftøptøS, rikelig, fyldig, talrik.
Kø^(^cr): SS^rnci., påke(o), f., *små-p.
(d. * pokker), kvejse, f., bole, f. Dv.
påsætte-påke, o: tnbpobet K., påke-sætel
(e), ro., SSafcinatton3’2lttcft ; kvejse-sætel,.
bole-s., kvejse-pas, n.
Koprolet, m»k-sten. Th. Kj.
Kopscette, koppe, ar.
Kopfcetning : Horn til K.< kop’, m., blod-k.
Kopula, bånd, sambånd ; binde-led.
Kopulation (-ering), vielse.
Kopulere, vie, ægtevie.
Kor (Chor), rund-dans (med sang), rund
sang?; sam-sang (o : S., der übføreS af
Flere, klold., H. D.); sangerne (i græske
skuespil), sanger-flokken i stjærnekor, o:
st.s runddans (om jorden); (som Del af
Kirken), h©j-kirken?, opkirken? (da koret
i kirken ofte er noget h&jere æn skipet
man siger oss: op til, oppe ved alteret).
K. finnes også i*. K. heter sommesteds,
sZ,nssl!us(o), o: sanssli., næml. dær kor er
— læm,træv(^ufpitur);h©j-gulvet. H.P
.S.
fiorag, forsanger (el. -danser, ved de gl.
græske skuespil).
Koral’ (lat. coralium, gr. xopaXXtov, xopTj^
0X05?), s»-blomster (o : sjoblom) (hos
Molb.), grunvåkstr, m., hav-stening (H.
P
. S.), sten-dyr. Meyer. Dært. hav
stenlig for lorallist.
Korall, kirke-sang, salme-sang.
&øralf>øg, note-bok.
Koralift, kirke-sanger ; sang-lærling.
Koraltlippe, sjeblom-skalle, m. ?, -klak’, m^
Soratperter, korel. m. (koril). Dv. k.-band,
n., Perlebaand; k.-stejn, m., Glasperler.
Gl. n. kurel.
Koralrev (Rad af Koralkliftper og Vanker),
sjeblom-*grunne, m. (?), -*grunning, m. ?
Jfr. Koral’.
Korboer (Rubus ccesius), *bjern-bær, blå
bring, n., kol-bær(o’). *Bj»rnbær siges
og om blokkebær.
Korde (S^orbe, eg. Tarm, Xarmeftrena^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
