Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kraftanstrængelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kraftanstrengelse — Kras. 421
tigb, eb), mandom, m. ; (Mod, Sindsstyrke),
tæ’l(e), n. (eg.: Stof, Materie : »d’er godt
tæl i den karen»; »han er godt tæla’«);
(Nceringsstof), mu«t, f.; (Virkning, Egen
siab), gjærd, f. «Fela hadde den gjærdi,
at ho fek alt folk til å danse». K. i
Mad, kraft, f., kost, m., dyg’lejk, in.;
(nærenbe, mættenb-e K.), mat-mon(u), m.
(»d’er ikkje nåkon m. i det«). K., Vlk
tende, drev (H. D.), sjæl. Jfr. drev(i),
n., Volter og Hjul i en Mafiine".
Kroefter (Anlcrg, Midler), «emne, n.
Stallel m. H. t. Kroefter, krake, m.
Jfr. Stallel. Kroefter have til, mattast,
triste (-e), t. seg til. Jfr. Trpste sig
til. Til K. komme, kome seg, d«rne(y),
ar, kome til d©rn(y), f. Sine K. op
&t|be, take mandomen fere(y) seg. K.
spare, tenne (y, -de). Gl. n. f)yrma,
fiaane. Ilr. Sagte fare. K. takt,
vejkne, ar. Af K. svag, krakeleg,
*krakot. Jfr. Svag, Strpbelig.
Kraftanstroengelse, *ita’k, n.
Kraftfuld, kraftig (som giver Krcrfter),
styrkjeleg, styrkjande ; *magtig, mægtog,
mærg-ful’, mærga(d); *stærk, *fer;
*stærog, *tærog, trottig (-ttog) (oo),
*kræv, *malm-rik, tæla(d), e (jfr. Stof);
(ncrrende, fsderig), *mætteleg, *kostig,
mat-go(d), mat-møken(y), *dyg’, *dygdig ;
(af Legeme), *kraftig, *magtig, frøken.
Kraftljls, *duglaus, *magtlaus, *kraftlaus
(dv. dugløjse, f., kraftl., f., magtl., f.);
u-dygdig, *vejk, *våk, væk’(e); *mærg
zloppen, -stålen, -laus; (som ilte holder
ud), u-trottog. Jfr. Svag. K., noget,
yejkleg, vejk-voren. K. Pers., stak(k)ar,
(-kal). Jfr. Person.
Kraftlstshed, u-dygd, f., vejke, f., *vejk
lejk, m., magtløjse.
Krage (Fugl), *kråke, f.; 2. (Trcrstamme
med korte Stumper af Grenene, at bruge
som Stige), krake, m. *Kråka græv,
o : graver, om dens skrik.
Kragebcrr (Empetrum nigrum), krækling,
m. (skrækling), krækje-bær(e), krøkje,
kråke-bær. Gl. n. krækiber. Sy. krak-
bar. Dr. Sch.: tyste-bær, migadal.
Krageboerbnst, krækebær-lyng, n., krækling-
Ns, n.
Kragemaal, kråke-mål, n., sk«jer-mål
(-»sprog«).
Kragetcrer (ulcrselig Skrift), kråke-føter,
m. pl., kloring, f. (til *klore ; se Kradfe
Bogst.), kro’t(oo), n., leting,), f., klo.
»Jeg kænner hans klo«. K. ftrivk, krote
(ar), rete(i), ar, risse(ar), klore, ar.
Krake ( SMl)yre"), krake, m., sje-k.,
3)«-nRrv, f. (o).
Krakilst, *vrang, vrangvillig, tvær, stridig,
umedgerlig, il(d)-rådig. I * ser il’-rådig
— lumst, fuld as onde Planer". K.
Pers., ii-mXnne, n. Brutal; Tvcer
driver.
Kram (lettere Handelsvarer), kram, n.
(kram; gl. n. kram), k.-vare (baarligt),
fille-kram, skrap, m.
Krambambuli, kryder-brænnevin, gyllen
va(t)n (Danzig-).
Krambod, kram-bu(d), f.
Krambsddreng, *krambud-svejn.
Krambodhylde, krambud-hylle, f.
Kramhandler, "°kl2rnkal ; handels-kar.
Kramme (knuge, tilsmudse), kramle(ar),
kræmte(ar), tutle(ar); valke(ar), hand-v.,
kræmje (-de), handske(ar), *varle. Jfr.
*vale, rulle, stryge, en Vcev. Sv. *
*krimta, kramta.
Krampe (lernkrog, som er fcestet i begge
@nber), krampe, m., kjæng, m. (king);
(paa Bog), spænne, n. 3Reb K. foefte,
K^Zen^e (king^e).
Krampe (i Legemet), («Lammelse, noget
som ligner et Slagtilfcrlde"), mo’t, n.
(«fordum anfeet som Fplge af et M^de
med en Dødning, en Vcette") ; 3ene-6rat(i),
m. (1.M.): (med Vridning af Halsen),
HZerre»sot, f. (av *k)2erraBt, strcrkke el.
vride Halsen"). T. Krampf. I * ær
krampe, 1. Bustvcrkster, 2. lernkrog.
Krampeaare (variz), Kre knute, o: op
fvulmet Vlodaare.
Krampeagtige Troekninger i Musslerne
paa et enkelt Sted, le(d)-mus, f. ( nogei,
som le’er sig«), liv-mus, f. Sv. * lemus.
Krampeagtig Spcrnding, stræmbe, f.
Kramsfugl, trast (trost), m.
Kran (t. Krahn), krane, f., vinde, f.
Krands (ringformig Flcetning), krans, m.
(gl. n. kranx), kring, m.; ( ©!jcerrtt",
paa Planter), kvast.m. K. of Spaaner,
kaure, m.
Krandfe, *kranse. Jfr. Vekrandse.
Krandfelag, kranse-lag, n.; jfr. *tækkje
dugnad, m., mur-vej(t)sle, f.
Krandskonval, jfr. ConvaUaria vert.
Kraniolog, hjærneskal-kænner el. -lærer?
Kraniolsgi, hjærneskal-lære (-kyndighet),
hjærne-lære (Molb.). Jfr. Frenologi.
KraniUM, hjærneskallen, hausen, m.
Krank (svag, skrMlig), *krank : (daarlig,
knap), *krank.
Krap, *krap, trkn3(o), *3NNV (o: sncrver),
*knap, *snap.
Krapfarve, raud-farge, m. Jfr. Korkmos.
Krapfs («saasom hvor Velgerne mpdes i
en Strpm el. et Tilbagest^d fra Landet"),
krap-sj», m., *stople-s., mangl, n., rugl,
n., krak’, n.; av*krakke, o: gaa i korte,
ujcevne Belger.
Kras, kras, n., o: Smuler; knas, n.
Kras f. E. Virkelighed, Materialisme, *tyk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
