Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kredsskole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Kredsskole — Krigsrustning.
Kredsflole, jfr. (sy.) roteskole. I * «er rote,
l. dl. a. «Distrikt, som besørger en vis
Udredsel, saasom at ovholde en Skole".
Kredulitet, let-troennet.
Kreere (eg. flabe), vZeye, utnZevne. skr.
Bestikke.
Krsme (Kream), 6»te, a»te-inoB. N. r. 8.
Kremor Tartari, renset vinsten.
Kreneleret, *tin6et (jkl. n. tin66ttl,
som har flarpe Kanter"), ta^et, kul
randet.
Kreol, europ-amerikaner (fø-d i Amerika
av europ. fbrældre).
Kreosot, eg. k^tder^er (3: Bevarer af
Kj^d); skin’-smerelse?
Krepe el. Krep, flor, krus-flor.
GtttpCXtf knake ; revne ; springe (som bom
ber); starve av (ar; sv. * starva av),
styrte; dø, himle’; ærgre, krænke.
Krepflor, krus-tior.’ H. P. S.
ftrepttattøtt, *bra’k, n. (som ildens), spra
king, *knætting. Jfr. Knitren, Knirken.
Krepitere, knake. Jfr. Knitre.
Kreppe, kruse.
Krescendo, stigende. Mots. belrefcenbo,
avtagende.
Kreftomati, læse-stykker, utval(g)te stykker,
monster-st, m#nster-samling, læsebok.
Krethi og Plethi (eg. Bpddel og Lpber),
fante-pak, *hærke, n., skrap; Per og Pål?
Kretiner (af kreta, o: Krid), eg. krit-hvite
m.sker, kritling? (t. $reibling); bytting,
(dansk) skifting. De egentl. Kretinere,
de i Schweitz, kalles av H. P
. S. for
bleklinger, o: de bleke, i motsætn. til
kvitlin^er, o: de hvide, Albinoerne, som
har megen likhet med K. Kretinisme
blev da bleklings-syke el. -svakhet.
Krevekoeur, hjærte-sorg, harme, græmmelse.
Stt(b)t, krit, f. Med K. moerte, krite, ar.
Paa K., *på krit, o : *på borg (så kr.
må brukes, optegnelse gates).
Kridtagtig, *kriten?, som krit.
Kridtbeloegning, kri(d)tlag. H. D. Dær
til krit-lægge.
Kridthus: ttcere i K. hos En, være godt
likt, meget avgjort, *være inkomen. »Han
var så mk. hjå præsten».
Krig l,,Bugt, Hjerne el. Krog, iscrr som
en Legemsdel danner", Molb.), jfr. krik(i’),
m., lykkje, f., kro’k, m., krå (fl. krær),
f., dugt, f. »*I krok og i krik«. Jfr.
og *krike(i’), mM o: Krog, NMing;
Ufkrog, Udkant". *Handarkrike, o: ben
lrummede el. indbpiede Arm. »Tak bar
net på nan6arkliken«, o: paa Armen.
For Diekrig har * augne-krå, f.; for
Mundlrig *mun’-vik, f., for Laalkrig
*røjr, f. Jfr. Albuekrig, Laarkrig, Lyste,
Krig («et nyere Ord, t. Kneg", siger
Molb.), u-fred, m., strid (gl. n. strid, n.),
m., ’-nzer-s. (I.rn.), n»rfler6, f. (dette
«hære ær i Herrefcrrd og H.-stjold om
skapt til Herre- ; se Molb. under Hoer),
sværdslag. Og derfor stormed jeg t
Herrefcrrd". Opnaa noget uden Sverd
slag", Molb. har over 150 ord, som be
gynner med Krig-, Krigs-, Kriger. altså
foruten dem, som ender med «krlg. K.
til Nands, årlåg (o - o), n. ; orloss. >lold.
Krigs-, *ufreds-, *hær-, strids- (ufreds
tider; nZer-rnan, nZer-skip, *strids-man).
Nederlag i K., jfr. liv-spille, n., *man
s., man-tyne, n., man-slægt, f. Rygte
VM K., ufreds-ti(d)end (tind), f. Varsel
fot K., lyd-tromme, f. (-»trumba«), *duste
el. dyste-tromme.
Krige, ha’ ufred (med), stride (-de), slåst
med. Jfr. Kjcempe.
Kriger, hærman, r«., stridsman, m. Gl. n.
3tlissma6r. d. Stridsmand.
Krigeraand, 3tri6s.an6. Lm.
Krigerst, *mandig, *stridsam; starjot(y),
glad i strid, i ufred; nZer-s»r; kamp
djærv. H. D. Mk. kamp finnes ikke i*.
I’. $am}>f. (K. vedkommende), se Krigs- ;
(kamftdygtig), *stridfør.
Krigsanstrig, nser-rad, H. D. I^m.: hær
rop, o: Feldtraab, Lpsen".
Krigsartikler, nZer-lov.
Krigsbanner, nZer inserke, n. I.M.
Krigsberomt, NNl^llZeL. I>ra.
Krigsbytte, liZer-faux, n. I.IN.
Krigsdygtig, nZer-wr (N. N.ket.), »Btri6.sVr.
Krigserkloering, uli-eds-di-ev? ,Kli^s«.du6.
Fr. H. (^.3t52 Ufle6s-du6).
Krigsfaget, -haandvoertet, nNltn2NBB7BBel?
Efter * sysle, ar.
Krigsfange, Nlert2^en man, h. kvinne, hær
fange ?
Krigsfsrnstdenheder, nser duna6 (1.m.), hær
gods. Jfr. Krigsmater.
Krigshcer, Btri6s-na:l. I.M.
Krigskammerat, hær-fælle? >kamp«-f. (H.
D.), llie^-llZerinan el. meck-striclsrnan? Jfr.
Kammerat.
Krigskasse, stri^s-kasse (I>m.), N2er-K.?
Krigskontrabande, forbudt hærgods ? ufrit h.
Krigslyst, 8t1i63 nuz. I.IN.
Krigslysten, Btri6B-nUL2(6). I.M. Jfr.
Stridslysten, Stridbar.
KrigsMNgt styrke, m., nZer-s. (I>ra.), hær
magt. Lm.
Krigsmateriel, hær-bunad (Lm.), hærgods,
’kri^s—t^. H. D. Hoergods ær efter
Molb. Gods og Redstab, som hprer til
og følger med el. efter en Hcer".
Krigsminister, hær-styrer. 11. D.
Krigsmoleft, kentliss rne6sXl6?. Jfr. Over
last, Fortrcrd.
Krigspla», liZer-tanke, m. I^in.
Krigsrustning, N2er-duna6, m. Qm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
