Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kritiker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Kritiker — Krone.
prøvelse, prøve-kunst, drøftelse, sigt
(n)ing (?), 3ransk(n)in3, gran-syn? (efter
gran’-synt, starpsynet"), ransakning, f.,
tykkje, n., øver-læte(y), 1., åt-finning, l.
(d: at være «kritisk»), (K., lastende),
last, n. (og m.), last-ord (Lm.), av
døming (Lm.) ; (rosende), vel-læte, f.;
(smaalig), *mønstring(y). Selvkritil,
zelv-pwvelze, 3elv-<l»me (Fr. H.), selv
omdømme. E. Bøgh.
Kritiker, crstetist, BmakB-6ommel, bok-6om
mer, kunst-d., skønner, gransker ; 6«mii»3,
m. (I^m.).
Kritisere, *skjøne (sky-), *døme, *prøve,
granske, sigte, *ransake, sær-skille, -skue
(H. P
. S.); *late (vel, ille), låte øver(y),
*mønstre(y) (mønstre, Hold.), *mostre(oo)
(efter t. muftern); rette på, utslette på
(laste, vrake); mestre, o: efterse med
smaalig Npiagtighed ; jfr. Besigtige. «Alle
vil døme, men fåe kan dikte». Jfr. »sjå
etter i saumom*. Se og 2)ommc, Be
dømme. K. Übillig, jfr. gnage med
hunde-tarmen. H. D.
Kritist, dømande (i.m.). jfr. Analytifi;
(om Pers.), at-nnsain (av *knne åt, o:
finbe Feil, laste); (jfr. Vanstelig), prøv
som (E. Sundt, H. D.), prøvende. Også
*gransynt, *gløg’, *gran, *gransam; av
gørende, mislig, farlig; kræsen, *vand,
*vandsam. §t. Gave, Evne, døme
gåve(o), f., -kraft; (Sands), omtanke
(H. D.); prøvelse, prøve. H. D. K.
Materie, sykdoms-æmne. K. Tegn, tegn
til Krisis, til utslag, vending (i pågæl
dendes tilstand). K. TegN ær også =
randmærker av en «Kritiker* i et skrift.
Kro, gæstgiver-sted, øl-hus, øl-utsal(g),
skænke-slue, værts-hus, hærberg (især
simplere); lags-hus, gilde-h., hærberg (som
skomaker-). 2. fuglemage, kræl(e), m.
(N. 8. Krog, holl. kroez, t. Krug, o:
Krus).
Kro fig (as Kro, Fugle-; eg. puste Kroen
op), mænne seg, briske seg, *være kry,
*v. kaut. Jfr. Bryste sig, Hovere. *Kro
seg «synes at bære fremmedt".
Krog (Hage), nokke (nakke), m.. klo (ankar
klo); (Krumning), klo’k, m., næk’, m,
åbåge(o), m., bugt, f.; krake, m., krik(i’),
m., krike(i’), m. (»6et gjek i krok og
krakke» el. »i krok og krik»); (Vinkel,
tvcrr Krumning), krik, m., klure, m.; jfr.
bøtte(y)-klure (Hanken Paa en NMe),
klave-k. (at lukte en Klave med; isl.
klura wom noget lign.") : (Omvei), kro’k,
m.; (Vraa), Kl«. f. (fl. krør), krå, f
(fl. krær), rø, f. (il. rør), krok, m., av
krok, krike(i’), m. Sorttfrøg (som fafter
Sidestotlen paa et Tag), krok-raft, f.,
torv-krok (gl. n kr6kraptr). K. at hoenge
noget paa, k»kie, f. Jfr. hake og eng.
hook. Mk. *krake, m., o : „Stolpe med
Grene el. Nagler at hcenge noget paa".
Jfr. Hage. K. at tåge (i Naaden) Fisk
med, klæp’(e), n,., kjæksVe), m. Sv. *
kåk» ær SaabS^age. ©refi med K.,
Kr«’K, m. K. paa Veien gjøre, *krøkje
ut og in. Med K. gribe el. troekke til
fig, krøkje (-te): »kom og krøk i!» »k.
åt seg«, »k. ejn fisk« (med bare drogen).
K. slette paa, kroke(ar), nokke(ar), nykkje
(-te). Jfr. Nitte. Med K. forsynet.
*kroka(d).
Kroget, *krokot, *u-bejn (jfr. Krum), krinklet;
(k. løp, J. Lic); (bugtet), kinkot, kjejsot,
jfr. *Kjejse, o: gaa i Kroger, Bugter;
(knudret, om Trceer, Kviste. Fingre),
klurot, *krunglot. Jfr. Vringle. K. i
Ord, *krokordig. K. Gang, kroking, f.
K. Gang gaa, kroke(ar), gange i krok
(wi forfil. Retn."), krøkje (-te), K. Sinte,
krok-rand, f. Jfr. Zikzak. K. Nsgel.
krok-løkel(y). K. (ludende) Pers., kro’k,
m., km’k, m., krøkel, m. K., vantrevet.
Troe, krækle, f., krøkle, krake, m.,
krækse, f., krungle, f.; krup’, m., krusk,
n. K. Tingest (Dyr, Mennefle), nokke,
m. K. blive, krøkje (-te), krøkjast. K.
gj^re, krøkje (-te). K. Figurer gj,re,
krikle, ar.
Krogfinger fe,*dra(ge) krok, *6. (lekkje)
krome(u). Jfr. drage krumse, f. el.
krumme, f. Krumse ær = krumme, 3:
§aanb meb bpiede Fingre. Altså =
dra krok, men med den hele hånd.
Kroglove (Udstugter), krokar, m. pl. («bruke
k.«), krok-ta’k, n., snare-snak, listige
påfund. Jfr. Fordreie, Vringle.
Krogrygget, kas’-vaksen, *krok-vaksen,
*kysen; kryl-ryggjad, kus-ryggjad. Jfr.
Putlet. K. Menneste, krok, m., krøkje,
f., krøkel, m., bøjg, m., bøgre(y), n.
Krogvei, krok-væ’g(e), m. Krogveie, kro
kar, m. pl., kroking, f. En, som gaar
K. (er vanstelig at lomme til Rette med),
kro’k, m., krokar, m.
Kroisade, ttrus., kors-færd, -«toge.
Krokodil, nil^tilfot, m., el. fjor- el. sl
føsle, f. Jfr. Firben.
Krolodil’Taare, nase-gråt, m., »hykler«
tåre.
Krokis (-quis), 3lun.ris’, 3.-linjer: ris’-te3’
nin3 el. for-ri»’ (,-ri6^«). H. ?. 3. VZer
til ris-te3ne for krokere. B,is3e i *«r –
ridse.
Krom», fal3e-t>lan6in3 : nu6-far3e, nu6
-le’t; ut3«n6e.
Kromatifi, «3. fal3et: mccl fal3e-blan6in3.
Kronaar (sardeles frugtb.), *«Klune-2l«
(Kronar), ov-ar.
Krone, krune, f. (zl. n. knina). K., S«P-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
