Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kundskabsfag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kundskabsfag — Kure. 433
lundfkabsfag, *kunskap, lære-æmne.
tundstabsforraad, «lærdom.
tnndskabsvcrsen, jfr. bok-avl, boklighet.
Se og Litteratur,
tuneiform, kile-dannet, bl«j(g)dannet el.
blæg’-d. ?
lunktator, jfr. langdrag (person), tsvrer?
(til *tevre, o: «tMe, bie", og t©vring, t,,
3: Venten, Forhaling"). Langdrager?
sen i vendingen.
lnnktatorsystem, langdrag, langdrags-måte.
tunne (forståa), vete(i’); «kunne. »Han
vejt a lage clet». »I)e) ve)t («vita») å
snu sege. Mk. *kunne til (noget), 3 :
vcere Skyld i noget; *k. føre, y (noget),
o: k. afhjcrlpe n., l. gjFre ved det; *Ic.
med (u.), 3: voere kjendt med, Fvet i.
*I^2N NNn6e, o: maafle, *Ic2n-3l:)e.
tUNft, kunst, f. (av *kunne, ikke konne)
(også kunst, m., fl. -ar, kunstr, IN., fl.
-rar). Sy. konst. Kunster gj«e, kunste,
ar. En, som gjer K.r (opfindsom Karl),
rnine meiter. Fsrftg gjpre i en el.
anden K., mine(ar). Som har llrrt
mange K., jfr. «han hæv lært mejr len
mate sege K., hemmelig, frikunst, f.
f. < som man ikke meddeler andre uden
kun ved scerdeles Gunst"). Med hem
melige K. sysle, *rune, *sNBse(e), *^al.
6re. vv. runing, f., 3: at sysle Med
hemmelige K. Jfr. §eje, Mane, ©igne.
kunstakademi, kunst-skole. H. D.
tunftfoerdig (t. kunstfertig), *ha’g (Lm.),
»hag og N2en<lil», »hag og hæve, svep(i)
hag, *kunstig, fri-hændt (o: frid-h. »?»),
*net-h., *knap-h. »Hag hand fær mangt
i stand«• »God l»n gjær(er) hage hæn
der«. K. Person, kunsting, m., kunst
man. Jfr. Flink, Behcrndig.
lunftfcerdighed (t. Kunstfertigkeit), hag
lejk, m., hægd, f. (av *hag) ; (ftor),
svep(i)-hægd, f. «Haglejken sparer halve
Mi (el. halve meda«). Jfr. Mefterstab;
jZVelser (tame, m.).
lnnftig (om Arbeide), hagleg, *kunstig;
(fin, net), *tærog. K. Arbeide (gjort
med Kunst), *kunst-værk.
kunstindustri, kunst-håndværk el. hånd
gærning.
nnftle (gjøre noget for lunstigt), kunste,
ar. T. lilnsteln. Knnstlet, *ov-*kun
stig, kunsta(d).
nnftleu, «leri, ov-kunst? Om *ov- jfr.
Kunstvoerk.
nnftl,s, *u-vand. /kr. Simpel, Prunklps.
«Nftner (t. Kunstler), kunsting, m. (f. e.
en flink smed), smed(i), m., kunstnar
(Lm.), *kunst-man. Endelsen -»ner« ær
meget næm, som i Portner, Skyldner,
Gartner, Partner, Falskner, (Falfi«)Mynt«
Ner, men unorsk ær den jo, — tysk. I
* brukes oftere -man: *kunstman, skuld
man (jfr. Skyldner). For Kunstner i
3ammen3Zetn., <IZer Kun3tman kanske vilde
klinge noget tungt, kunde brukes kunst-,
såsom i kunstner-bane, -evne, -hånd, -liv,
-len, -skole, -stand. Xun3tner-d2ne, -evne
ær jo neemli^ også kunst-bane, -evne.
Shtnftøeriff Behandling: ©tof til k. V.,
kunst-æmne. H. D. K. Produktion,
konst-»velse (Molb.), k.- skapelse el.
-avl? (i likhet med bok-avl).
Kunstprodukt, kunst-vare; kunst-værk.
Kunstvcert, udmoerket, ov-vZerK, n.; jfr.
ov-bra^6, f., o: Storvcerk, og ov-grep(i),
n., I : Mesterstykke. Mk. *ov- ær snart
lov, = ypperlig, snart last, = altfor:
ov-kar, -kone; ov-drikkar, ov-etar.
Sugetet, se i?ous>eret.
Kupiditet, Iv3t, *ti26om, længsel, attrå,
trå, f., tråing, f. Jfr. begjæring, Be
gjærligßeb.
$upott, se Koupon.
Kuppel, hjælm-tak (lik en hul halv-kugle),
ring- el. rund-hvælving? (ikke tenne-hv.),
kedel-hv. ?
K«plp)el- (Kopol-) Ovn, rensker-ovn? (til
at omsmelte og rense råjærnet).
®UV, helbredelse, ku’r, m., åt-gjærd, k.;
læke-måte; (Pleie), tilsyn, rekt, f., syke-r.
Mk. ved-gjærd, f., ved-gjærsle, f., ved
gjæring, f., Itgjær(d), f., ifær om For
føg tit at fordrive en Sygdom"; av
*gjære at, d: gjøte ved. S3rønb= el.
Sttbe-S., *lækje- el. helse-bad? En K.
forestrive, fore-skrive råd. Jfr. L«ge-.
Kura, tilsyn, omsorg, omsut, f. Jfr. For
sorg, Omhu.
fånttibtlf helbredelig ; som kan lækes, *læk
ian6e; *^w6ancle. Jfr. u-IZelceli^ for in
kurabel.
Kurant, løpende, gang»bar« (jfr. gan
gande, *gang-før, 3: som går, kan gå),
gældende (mynt); (let) avsættelig. K.,
grov, Bt»rre mynt el. pengeslag, stor
mynt, *hejle-pengar (dalere, marker),
mots. skille-mynt, små-m., små-pengar.
Pris»K», vare-priser, pris-liste (over gang
bare vare-priser). Au COarant, jfr. Jour.
Kurlltel, vZerjeru2l, tilsvn3-r2a (H. P
. S.,
H. D.), formynderskap.
Kurator, formynder, forsørger, værje, lag-v. ;
(i et No: C. bonorvm), tilsyns-værje (H.
P
. S.), bu-styrar? bu-værje? (jfr. bu, n.
i «skifte buet«, «sitje i uskift bu«); foster
fader; forstander, værje (for universit. el.
annen stiftelse).
Knratorium, formynderskap, utnævnelse
til værje.
Kure (vcere stil, holde sig i Ro, som Hsnen
paa LEggene, jfr. Ruge), *kure. Kure i
* ær l. lude, hcenge meb Hovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
