Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kval ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kval — Kvarter.
436
Molb. I. A.: holl. kwakzalver, t. Quack
salber), bonde-dokter, *kvaksalvar, klok
man (kone)? åtgjærds-man (.kalling);
lftynteligere) fri-læke, fri-dokter; under
(milakel-)6okter. Kvllk skal være gl. d.
= lB Snak, Ordgyderi, Skryderi, og i
«t med Kvakle, Kvakleii, forkvakle.
Kval (t. Quaal), pine, 1., værk, m., svie,
m.. naud, f.; plage, f., nag’, n.
Sbalftltt», pinlig, *pinesam, *sår, *værkful.
Jfr. Smertelig.
Kvalificere, egne, gøre skikket, duehg, sætte
istand til ; nævne (med navn el. tittel). K.
ftfl/ gOTe siS duelig, skikket el. værdig;
svare til. K. sig til, egne sig til. K—t,
duelig, skikket, værdig, egnet, egen- el.
sær-skikket; av rang, av stand, av vør
nad (Anseelse). St. ftotirijbelfe, ©traf
osv., kordr. med 3kZerpen6e omstændig
heter, grov misgærning, t. d. gr. tyveri;
"°llamifla ; særmærkt; skærpet. Mots.
simpelt (Tyveri osv.).
SttalififattOtt, adkomst (til noget), hjem
mel, rets-grun; duelighet, de nødige
egenskaper (til); 6ueli3FVrei3e (til).
Kvalitativ, e3enskap(e)li3 (H. P
. 3.); i *lag.
i egenskap. Kval. og Kvantitativ For’
ffjel, skilnad i godhet (rang, værdighet)
og i storhet el. størrelse (mængde m. m.)
Kvalitet, egenskap, *lag, godhet; *rang
*vørdnad, K. — Kvantitet, inhåld — om-
fang, størrelse.
Kvaltved (Viburnum Opulus), Kw»’
m., skog-hyl’, m., bejn-ved, m., *ulv-ved,
ulva-raun, m., sjejt-iVe^’, m. Gl. n.
ulfvidr.
Kvalm (= kvcrlende Fornemmelse), 1. jfr.
Kvalme: 2. (trykkende Luft, n. s, Qualm),
kov, n.?(oo); jfr. gåv(o), n., gåve(o), f.
(se og Luft); 3. (også – «übehllgel.
Urolighed, duvende ©tøi"): Gjere K.,
*gjære ståk, n., bråk, n. styr, m. (n.),
sjau, m., stas1 , n. Jfr. DptøitV, ©tøt,
Tummel; Travlhed. 4. (Strid), kranke
(kran^l, n.), J. L.; krangling, f.
Kvalm, Adj. (tung, trykkende), *mo, *mo
varm, *mosen, *kj«ven, *koven, *kvæve
leg, an’-kvæm, *sølen (»ejt søle’ vere]
kvævd (om sted: kvavt). Mk. og *let
ten(ee), *elgjen, lettacl(ee). vimlen, o
plaget af Kvalme. Jfr. Lummer.
Kvalme (Vammelse), let’(ee), m., 1.-æling
m., kvingl, n., undl, m., ule, m.; (Dj;
stji,d fra Mayen), re’m(ee), m.; (med Ti
strømning af Vand i Munden), nux-de t(,
n., Vll3’.»lin3, vabbet: (Neklemmelse me
Nrcrkning), mo’t, n. («fordum anseet som
F?lge af et Mpde med en Dødning e
B«tte-); ( kv<rlende Fornemmelse, hvor
ved «andedraget besvoeres"), jfr. Tung
brystighed: Lummerhed. Jfr. Vammelse,
Neklemmelse.
Kvalme (vcemmes, føle Kvalme), ule(ar),
ile(ar); igle(ar), ælgje(e), undle(ar),
»gje, ar»?».
Kvantitativ (gotfljel osv.), mængde-, om
fangs- el. omfangets, størrelse-, tal-, vægt-;
i mængde ni. m. Se Kvalitativ,
iDOtttitet, størrelse, storhet, mængde
(*mængd), omfang, tal, vægt, mal (M01b.),,
mon(u), m. ; (i ©ramm.), længde (stavel
sens), lyd-længde (H. D.), lyd-mål (H.
P
. S.), tidsmål. En Doms K., deng
omfang (almind. — særlig — enslig).
Kvantsvis: pa« K. (n. s. og holl. qwants
wies, af n. s. Quant, o : Skin el. forstib
Handl.), for syns skyld, på skrømt.
IttatttUttt, vis størrelse, mængde, mål
vægt; slump (sv. slump). K. satis el
K. snsficit. så meget som tiltrænges; til
strækkeligt. K -Sav, køpmans el. han
dels-sag (som skærer til utførsel, ikke til
husbruk).
Kvarantoene, førti (fyrti); tid av eg. 4c
dager, da skip og færde-mæn ær av
stængt fra land som mistZenkte for smit
som syke; helse-prøve el. -varetækt
stNN3sel? 2V-stXN3nin3. L. K. D.
Kvart, fjærde del, fjærding; (-Bog), fit
blads (jfr. Folio, 0: tvi-blad, Oltak
otte-dlacl): (i K., in^va»-lo), i kre-dlacl
tiZelde tone (over 3luntonen); tredie
strængen (fjærde-str. efter navnet) p
felen; (i gægtefurtften), fjærde støte- el
hugge-måte. K. Ark, fjor-lagd ark (Lm/
Altså vel og tvl-lagd (med utelat ark?*
o: Folio, atte.l236, 3: Oktav, tolv-i23ck
3: Duodez, sekstan-lagd, 3: Sedez. K
af en Time el. Alen, *Koner (K6rte^
(af Mil, TMde el. Pund), fj«l6m3. ha,
6un3, m.; *kvartel, n. (alen, tønne*
Best vel, om de fræmmede, kvartel »
korter, gik av bruk, og fjærding ble
tat i tjeneste overalt for %l4. Da vi a,
siger en fjser6in3 todak (3: *U N), P
teter (3: 74 tønne), vej (3: 74 mil
kunde vi vel og sige: klokken ær e
fjærding over 12 (3: ’I, time). MI
fjærding-ark for kvart-ark, 7. arl,
fjserdingår (3: ’/. år), fjærding-kar (’
skæppe). Se og Kvarter.
Kvartal, fjærding-år ; (i By), fjordung (I.m.
m. (fjærding?), hus-firkant (Dagbl., n.
jfr. lå’n, f., en Side af et Kv. i «
Ny"; (^aanbbcerl.), lags-møte (-ting?1
K.°Sklift, tiNMn3Bar3.skr.
Kvartaliter el. kvartalsvis, YZerHinF-arU
(H. D.), f. e. lønning, fj«rclin3salBVl
hvert fjærd-år.
Kvarta». fjXl6e6a33 (ni. feber).
Kvarter (af en Time), fjærde-del, *korter, n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
