Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kvindearbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Kvindearbeide — Kvistering.
kvinne. K., ffjøbe§lø§, støre, f., slejse
f.; (stcrrk, haardfpr), gimpe, f., »avgampc
da gamp «siges om stcerke Mandsper
soner". K., trodsig, tl^nske, f. Eg
trauske, o: Ranunculus repens. K., utug
tig, sloje, f. Sv. * sl«ja. K., som kai
faa JBortt, *barn-kjømd. K., som fere
ftaar Legen t et Selflab, *olde-mor
En Skroek for Kvinder, kvinfolk-skræm
sel. Om en person: kvinfolk-skræme, f
Noefen hos Moend, som behager K.
kvinne-tække. Også: dametække.
Kvindearbeide, kjælle-arbejd, n.
Kvindecimviri, femtenmanskap ? En av
dem: 15-mænning. Jfr. Duumvir og
-virat.
SHnttbefjær,*kvænde-kjær; (yderftk., utug
tig), *kvændsk.
KvindekjflN, kvænde-kjmi (-kyn), n., kvin’
kj«n.
Kvindeklleder, kvænde-, kjælle-klæde(r), n.,
-bunad. I Kvindekl., kjælle-klæd’.
Stttttbeltg, kvændeleg. K. Opforfel
kvænde-færd, f. Kvindelighed, jfr. Kvinde
natur.
Kvindemennefle, *sæggje (sigge), *kjælle,
lueee. s., *mXF3e («oftest om En, som
vil vcrkke Opsigt el. tyktes at tjære noget
stort").
Kvindenatur, kvænde-lag, n. Mk. kv.-hug
og *kv.-s2er6.
Kvinderegimente, llvmne v«i6e. H. D.
Kvindeselstab, kvænde-lag, n.
Kvindeflit, kvænde-lag, n.
Kvindestitkelfe, kvænde-skap, n.
Kvindestemme, kjælle-mål, n., *kvænde
mål, *kjærring-mål.
Kvindfolt (iscrr fremmed), t»te, f., kjajte,
f., tette(y), f. Jfr. Kvinde. K., egen
findlg gjejt f.; (fM og fyldigt), sugge,
l.; (fM, tykt), rugge, f., magge-dyse, f.
(sv. * marduse, raaduse); (haardfM, dri
fttgt), skjæbbe, f., skjædde, f.; (herste
fjflt), råds-mor, f. (eg. Foistandersse);
(hldstgt), ra’s-kolle, ««e-k.; (letfoerdigt.
utugtigt), ræde, f., hårs(o), n. Hårs ær
eg. Hoppe. vv. Kzl3e(o), o: gaa paa
letf«rdige 2Eventyr, og li2r3ins(c»), f.
Jfr. ræding, f., o: letfcrrd. Oftfprsel. (£t/
letsindigt, üblufcrrd.), fla’k, n., fk’s, m.,
någs(o), f., gute-flågs ; (starptalende, barfi),
skulpe, f.; (fijydeslM el. plumpt el.
larmende), klemde, f. vv. store-, lan^e
siZembe: (stolt og herflesygt), kov-man
(d3m2n). Bk2Nslce, f.; (stort og klodfet),
rysse (O: Hoppe), stygge-r., slumpe-r. ;
(taabeligt), gjejt, f.. gjæle, f., jåle, f.
Jfr. %aafx, sCogfe. (K., trodsigt), kjækse,
f. Av *kakse. (Arrig K.), jfr. Furie.
(K., som pludrer, snakker meget), røre-,
vase-, wve-kolle, f.; (K., som gjerne
e fjaser med Ungkarlene), siges være *gute
? kjær, og (naar dette gaar til Yderlighed),
N *gute-galen. (K , fat til et vist Arbeide),
f. -kulle (ellers kolle), f., -6^e. Sæter-,
I* stil-, rakster-kulle ,- sæter-, bu-, re^(6)
-n 6eje. (K., Mende, som snakker el. ler
’.* meget), heje, f.. galne-heje, f, (Skarns-K.),
r. trol’, n., sll2ive-kvin6f«llc, n., f2ntekjg°r
i- ring, -jænte, gro, f. (o: Tudse, Lulo),
F. *kui’-310. Jfr. Kvinde; Laptaste. Jfr.
„ Arrig, Ondstabsfuld.
Kvinkvagenarius, (en person) i de femti;
femti-åring.
v Kvinkvangulum, kant.
g Kvinkvanguloer, femkantet.
Kvinlvennal, fem-årig (5 år gl.); fem-årig
’ (på 5 år, femårs); hvert ste år.
Kvinkvenninm, (et) fem-år (tid av 5 år).
Mk. ti-år, ikke årti. Se Biennium.
Kvinkvevir, fem-mænning (medlem av kvin»
, kvevirat, fem-manskap, femmans-råd,
f.-slag. Jfr. Duumvir, tomænning.
, Kvint, eg. femte; femte tone (femt’en, —
» fra grun-tonen op2»I); den fineste BtlZen3
(fin-strængen ? iin-in3(en)? jfr. l2»in3,
. *stygg-ing, *sæl-ing, *lej(d)-ing, gam’l
l ing); femter’en el. femt’en? (o : femte
t støte- el. hugge-måte); jfr. førster, an(d)er,
tredder, fjærder. Kvinter, fægter-streker ;
\ knep. Jfr. Roenker. Kvintmager, se
Rcenkesmed.
Kvintal (©entner), 100 N.
Kvintanll, femtedags-feber.
Kviniessen(t)s (eg. den femte Essents el.
kemisk uddragne Krafv, kraft - utdrag ;
kjWrne-kl2lt el. KZelnes’kNrne (H. P
. S.);
det bedste, fineste, ypperligste, ædleste ;
kærnen (i lægre målføring: fløten).
Kvinttt, (en) femmer? fem-spil, -sang,
-klang (tonestykke for 5 røster el. »in
strum.», 5 *gagn). Jfr. Duet.
fitotlttttt (d. e. % Lod), fjærding-lod. H.
P
. S. Jfr. siZer6in3’3l.
Kvintuplnm, lemfzicl. K.-Alliance, fem
magts-samlag.
Kvist: Stump af en frømtet K. i en
Planle, *spil-kvist, m. (av *spille, o :
fordcerve). (K., tynd), snejs, f.; (tynd,
bpielig), vændle, f. (Kviste, affalbne i
Skoven), trå’s(o), n. Gl. n. tros. Sv. *
trås. (K., afstumpede), tangl, n (tangel,
m.). (Som har tynde K.), gran’-kvista1.
(Uden K.), *kviste-laus. 2. (Kvist paa
Hus), kvist, m., ark, f., huv, m.; (paa
Kirke), ta’k.ri6er. N. Nicol., H. D.
Kviste (affkjcere K.), kviste, ar; (give Hug),
rise(ar), dængje (-de), *ris-dængje.
Kvistebrcrnde, bra’s, n., trå’s(o), n., trås
ved(i), m.
Kviftering (der flere Kviste voxe ud i en Ring
el. Kreds om Stammen), kviste-lag, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
