Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kvægrøgter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 Kvægrøgter — Kylling.
KvlegrDgter, røktar, fe-r., aktar, m., aktar
deje, -taus, anse-kolle, f., *bu-dej(g)je.
Stxegfanb, se Kviksand.
Kvcegstags, bu-slag, n.
Kvoegstald, fjes, n.
Kvlegfti, bu-stig, m., bu-væ^e), m., bu
ra’k, f., -rå’s, f., -rZekster, m., -rækkje, f.,
rast, m., fe-væ’g(e), *fe-råk.
Kvcegftlv, *kvi’k-sølv.
Kveegvogter, jfr. KvcrgHyrde.
Kvcekerne, eg. skælverne; vennesamfundet
(tros-samlag i el. fra England).
SttoeigrceS, se Kvikhvede.
fifrceffe (om ©aafen)? Se Kjcekke.
Kvoeld, kvæld, m.
Sttttlb (Vcrld), væl», n., *øpkome, f.,
*kjælde? gjøjs, m., ile, f., ålde(o), f.,
zNe(o), f., vZermsie, f. Jfr. Kilde.
Kvoelde (blive Aften), *kvældast. Sy. qval
las. Kvælde i * ær mest — halde kvæld,
slutte arbejdet. S?. brukes i d. for: gå
ned, om solens og månens nedgang*
(Molb.). 2. (vcrlde, om Vand), tyte,
*puldre, *purle, *putre, *gjøjse, skvale,
*frøse, *fosse.
Kvcelding (Mørkning), *kvælding, f.
Suffle, a) (danfl?), strøjpe (-te), strupe
— straup og -te), strype (-te) (sv. strypa),
kvNilie (kvXili^e), ar, Iy»rHe (Icy, -te),
kove(ar), kjøve(-de), kvæve (-de), kvæve, e
(— kvavde); (f. E. Grcessets Vcrxt),
6«j(6)e (-de), b) (tyfl, qviilen, gl. n.
kvelda, o: pine, plage), pine (-te), plage
(ar), nagge(ar), agge(ar); (om Sorg scer
lig), kvælje. Usitkert". Jfr. gl. n.
kvalar, kvaljari, Piner, et Slags Bpddel :
kvaizamr, pinefuld. 2) Kvleles, kovne
(ar), B. 8., kvavne, ar (^kvamne, *kv»vne),
kværkne, ar (kjørkne, ky-), vimle(ar),
o : f))le Kvalme. Jfr. izl. kvalna, Icafna.
Gl. n. kåtna, b) Kvceles (af t. qviilen),
pinast, plagast, vZerk^e (-te), irazt, il’
hugast, anke, ar. Kvlrlts af Damp,
Stant, difSQ el. Band, «drukne.
Kucelende (af t. Qcaal), *kvidesam, nag
gande, aggande; 2. *3tr^pen.
Kvlelftsf, kvælt (i likhet med brint for
Vandstof og ilt for Surstof). Foreslåt
av Deichmann Brandt i fortalen til hans
N2turllere. Lftei U. v. By.
Kveer (stille), *kv«r’, *kv2r, *kur’. *ki«r’.
(31. n. kyrr. 3v. hV2I, I: efter tilbage.
«Her er sa Kv2rt a stilt». «Han sat
kvar». Jfr. kvare el. kurre se^, ?: slåa
fig til Ro; 035a: lcrgge sig; *h«rre,
holde i Ave, bringe til Stilhed. Jfr.
Rolig ox Stille.
s>«erk (Strube, Hals), KvZerK, m. Nu
d«« om iiskenes strupe i *. (31. n.
kverk. f.. 2: den af Hagen og Halfen
dannede Vinkel". Mk. Kvcrrken paa
Skibsknce, O: den indre krok el. vinkel,
Kvcrrte (kvcrle), *kværkje, *strype. K. ær
i * 1. strype, 2. dræpe, gere av med,
3. skære strupen ut på fisk.
Kveerke (Kroft, en Hestesygdom), jfr. *KvNr
sil el. *kvær-syl’, m., *kvNl’-svul’, d. e.
Brystfyge, Hofte". Gl. n. kverkasullr,
o: Svulst i Kvarten, Halfen.
Kvoerleie (Neflag), *kvær-sætjing? (efter
kværsætje, e-e), o: «holde fast, lagge
Besiag paa". L°egges under Bestag"
hette i gl. d.: meldes i kværsted el. i
kværleje. Nu på norsk: *kvar’-sætjast?
*Kvær’-lægje, n. ær hittil brukt om
«Sygeleie". Jfr. Bestag.
Kvcern meb Kal’ (dansk: Kallekvcrrn — f»,
qvarn, forn og tyder Mfille" med va(t)n
ret 25, horizontal Axel" Vkværn, f.
Jfr. mølle.
Kvosrnsten, *kværnstejn. Kjcertel i K.,
ejtel, m., tyte, f. Dv. *tyte-far, n., 0:
Stribe i Kvcernsten efter Tyternes, Kjcrrt
lernes Gnidning. Jfr. Levnet.
Kvoerscette (A. Vedel, Øhlenschl.), 1. lcegge
Besiag ftaa", 2. «lægge (Stibe) i Vinter
leie" (Molb.). På norsk *kvær’-sætje,
kvær’-læggje ? Det siste ord efter *kvær’
lægje, n., som egentl. mærker at ligge
rolig, *kvær’ el. kvar, sv. qvar. Mk. og
*kurre(ar) og kvare, 0: «Bringe til
Ro(lighed)".
Kvlefitsr, eg. s«ker ; under-s#ker ; sekende,
•ansøker* ; klager.
Kvcrfte (t. qvetfchen, o: lnufe), *st©jte,
*såre (ved *støjt), skade.
Kvceftion (qvæstio), spørsmål, oppave; pin
lisst forhør. tzv«BtioniB, omspurs^te,
omtalte, omhandlede. Q,væstio laeti,
spørsm. om kænds-gærningerne (ved saken).
(iyæstio jaris, rets-spørsm. Srøattben,
Tingen qvæstionis el. en qaestion, den
omhandlede, omspurte man, ting.
Kvoeftionere, spørje ut, *frette(ee), *fræge
(ar), *^rave etter; forhøre. Gl. n. fretta,
fregna (for frega).
KvlrftniNg, utvortes skade, sår.
Kvceftor, skatmester, regnskaps-fører ; kasse
mester. H. P
. S.
Kvoeftur, skatmesterskap, skatmester-sembed,
regnskaps-førsel ; kasse-stuen. H. P. S.
Kydft (gl. t. chusch, t. keusch. lat. castus,
0: ren; altfaa rettere lyst end kydst),
ren, avhalden, måtehalden (med hensyn
til kønsdriften), *rejn-færdog (-førleg),
*rejn-førleg.
Kydsthed, ren-liv el. -levnad. H. D.s for
slag. »^lmin6el. i Zel6re d.« Gl. n.
hreinlifi.
Kyle, *6rvle, *sl«NLje, *nive (2: kaste).
Kylling, k^uklinss, m. (kvklintzi. By. kyck.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
