Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lady ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lady — I^HNboci. 443
o-. Forladning i BFrse. 2. (at lade),
fZelmin^, f., lading, f., IZe^in^, f., le
ding, f. tlbett Ladning, *farm-laus. L.
lcrgge i Fartyi el. Gevcer, lade (-de) ;
også ladde, lede, lædje(e)* Sy. ladda.
L. fijcevt Ilegge, *sætje båten hal’.
Ladningsmanifest, la^nin^lizte, vare 1.
(over skipets ladn.). Jfr. Certeparti,
Sertifikat, Konossement.
’ady, frue; freken (i omtale); adelig frue
(i tiltale).
-adhship, nådige frue, (hennes, Deres)
nåde. Svarer til lordship, (hans, Deres)
herlighet.
laft, laft, f., nav(o), f., na’t, m. Gl. n.
nok. Dv. *nate, *nave, o: foelde Stol
ferne; *lafte(ar), læfte (-e). I sammen
sætn.: nave-hog’, -hovud.
lag (Skilt), lag, n., lad, n.; (f. E. Sne),
flo, f. (Non, flå, ilt. floer, fler); (Rcekke,
Kreds), lag, n., rad, f.: bord-, kune»,
næver-lad, n.; berg-, ås-, bakke-lag, n.
lSelfiab, Forsaml.), lag: *bryllups-1.,
dansar-1., handværks-L, o: Saug"", jfr.
*samkvæme, *samlag. Mk. *læggjelag,
o: banne en Forening; drjote lag, halde
lag, være i lag med. 2., VMgaaende
(f. S. af Stokke i en Bygning), kvarv,
n., kvårve(o), f., *om-kvarv, om-far, n.,
om-lag, n. ; stokke-kvarv. H. L. Jfr.
Omgang. Lag, omgivende (f. E. Kviste
lag om et Hploes), omlag, n., omlåge(o),
f. Nederste 2. ien Stabel (af H»,
Halm), jord-sæte(e), f. L. lcegge, *flo
læggje, flee(ar?). I $*** L. lcegge fig
(om Rj)g, Damp oppe i Luften), hjælle seg.
age, lakje, m. Mk. *lake-brænd ogl.-tur’.
Sv. lake. Med 2. overgyde, lake, ar.
lagett, lakan (la’k), n. (gl. n. og sy. lakan),
bleje (bleje), f. D.: ble.
lager (t. Lager), oplags-sted, pak-bod,
p.-hus, bod, vare-hus, n., v.-loft (jfr.
Magasin, Pal-); (felve borerne), oplag,
vare-opl., v.-forråd.
lagerbog (med Kontoer over modtagne el.
afgivne Varer), vare bok. J. L.
lagre, lægge op; være opla^t. Lagrede
Barer, oplags-varer. H. D.
iagutter, ejr-land? ejr-mark? (av *aur, 0:
Grus), opskylling, opskyllet land, grun
ninger? (som grenningen [o: grun-],
grenland ved Kristiania, grenland ved
Drammen). Mk. og låglænde, e, n.
om lågtligg. grun el. mark.
lagvis Ilegge, *flo-læggje, flee(ar), la(de)
(-de), flosætje.
lai (2: Sæ), sang, klagesang.
’atrb, herre, herreman; jord-drot.
iaisser-aller, jfr. la’ det skure, la stå til,
la 5 være like, likeglad (være); *umake-
lejse, uverde(y), f., skejtelejse, f., let
sindighet.
Lal (Segl-), lak’, n.; 2. 100,000 (rupier).
L. fcette paa, lakke, ar.
Lakai, kos-, feige-, liv- el. stads-tjener
(H. P. S.), kammertjener,
Lakere, lakke, ar.
Lakke (stride jcrvnt frem), lakke(ar); rugge
(ar), d: gaa med en vuggende Bevagelse.
Jfr. og Trippe. Lakke ær i* at hoppe
på én fot. L. afsted, rangle. B. B.
Lakke ad Aften, kvælde(ar), -ast, kvælde.
H. D. Sv. qvållas. Det lakker mod
Enden, *det hallar unda(n), h. etter, mots.
d. k. imot, o: gaar oftad. Også: *6et
lider. «Det lid(er) åt* (med det).
Llltonist, kort, fyndig, kærne-ful? kort
fyndig (H. P
. S.); ord-knap.
Lalonisme, fynd, korthed (i talen).
Lllkri(t)s, or6ret: *3«te-lot! *treakel (tre
hakel, treak). Sv. * triakel. Eg. Thertak.
LakryMlltorinM, tåre-krukke.
Lakune, hul’, gap, åpent el. tomt rum.
Lalle, javle(ar), vavle(ar), vase, ar.
Lalle (Pote), lab, m., ram, m. Jfr. Lab.
Lam, lamb, n. Mk. lamb-sau = ær-sau,
o: Faar, som har Lam; lambe-lamd, 2:
L. af aarsgammelt Lam. Hnn-Lam
(Gimmerlam), sympe (simpe), gimber
lamb, sejde, f.; (Lam, som endnu ikke
har havt Lam), gimber, s. (Femdel-,
ymmer). S, fZde, lambe(ar), læmbe (-de).
Lam (stiv i Semmerne), *vam’, trena(d);
(saasom af Trcrthed), *doven (dærtil dove,
m., Lammelse eller Stivhed i Lem
merne"); (ftaralytifi), nåmen(o), draug
slægen(e), *dværg-slægen ; (f^lesl^s, om
Lemmer), visen(i’). L., noget (stiv el.
noget lam i Legemet, som efter en stcrrt
Anstrengelse), *lamen (låm, lamcl), *IZem
ster: *1. og låmen. Gl. n. lami, d:
lam. L. (stiv) blive, *trene til. L.
(stiv) t»ære, sove (om et lem). L. i £$rj»b=
beme, *romen. Gl. n. hrum, o: svag,
vanftr. L. i Munden (maallps), klum
sa(d), klomad(u). Mk. og *mun-valen,
0 : famlende i Talen, forlegen for Ord".
L. i SJhittben (maaUøé) gjøre, klome(u),
ar, kloms^u), ar.
Lamelle, blåké(o), f., tynt blad, tyn’-blad
(H. P. S.), hinne?
Lamentation. klage, *låt, n., *læte, n.,
ynk, m., ank, n.
Lamentere, klynke, klage, *!ate, zi(ve) sig,
*kraune. Jfr. Jamre.
Lamhed, slax. n. L. i 3,dder«e (pa«
Kreatur), st«-e (stvrcle), 1., st»’l(o)’brat
(0), n., kr^ple(v), f. (krskle, v), rome,
Nl. /fr. BenfijFrhed. Dy. rome-bra’t(o).
u.; »rome-dlzten, 2. angreben af L. (el.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
