Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Langt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Langt Larve 447
langt (Adv.), *langt. L. borte, *på lang
lej : *langt ifrå. L. fra : det er ttte l.
f., det gjæng nær di. L. øm icEttgC,
*sejnt og sidan. Mk. J. på hausten. *Så
langt (o : bibt") ær det kommet. *Langt
mindre.
attgtalenbe, lang-re(d)og, *1.-snakken, -ta
lande, *-svallog.
langtandet (Kam), *lang-tinda’.
langtfra ikke, ikkje nåme nær, *ikkje nær
til, ikkje krat’.
’angt-roetkende (Gevcer, Kanon), *lang
skjøjt.
Kngtstigende, lang-stegad(i), 1.-skræva(d)(e).
Strcrkke ud.
Langtekkelig, lang-tækkjeleg ; mots. *drz>
fager.
Langnenr, tyngsle, f. (i lemmerne), magt
-1«j8e, f., av *m2^tlauB, o: fbag i Lem
merne". Jfr. Tunghed, Svaghed, Mat
§eb, 2Døftg§eb; Dorst.
Languldet, *lang-ult.
Langvarig, ævor(d)sleg (ævorskleg), æve
. leg, ævensleg; (vedholdende), *trå (»tråt
ve’r«, »tråve’r«), *5e)F (»^et Z^ck Be)Ft»,
o: tog lang Tid), lanz.vaiox; (iscrr om
Vinden), *stærren(e’) ; B^^voren; (Arbeide,
som man sent bliver fcerdig med), *lan^.
trojt; (I. og kjedelig), langleg, (oftere)
langsam ; langsamleg. L—t og vanskelig!,
•både sejn og übejnt*. Langvarige»
(Adv.), ævelege. L. Kulde, Surfe, tråe,
m. L. fiaOlt, *lange-lån. L. Ophold,
lang-vistande, n. L» NtgN, regn-bålk(o),
m., regning, f. L. Nente», pinsle, f.,
tall», m., talming, f.
L«ngvarighed, tråe, m. (ifcer om SSeiret,
Vinden, Tprle, Kulde), I»nL3e, f.; æve,
f. (««let blir ikkje n3lcoii æve«). 8». for»
troedelig (ogsaa om Smerte, Sygelighed),
pinsle, f., *lanA’p., taline»3^lc)e, f. 8»,
stor (EndelMhed, Evighed), æve-længd,
f. Jfr. lang-æve, f, en meget lang Tid".
Langveis, *lang-væges(e), *1.-lej6e«.
Langvod, *not (fiske-), f.
Langvoxen (lang og smal), *lang, *lang
lagd, *1.-vaksen.
LangVlkg, *lang-væg\ mots. *tvær-væg.
LangFiet, lang-»jgd, o: ftvnig.
fiattgøret, *lang-øjrd.
L«p, bot, f., lap, m., flugse, f., flysse, f.,
lake, m., tufse, f. (tofse), tave, m., tafse,
m., larv, m., trave, m. (trafse, trifse,
trofse), grime, f., lappe, m., læp’,
m., larve, m., lurve, f., blåke(o), f.,
blåkke(o), f., fille, f.; (Klud, Strim
mel), spjor, f. (spjerre, m.); (lang),
BlimBe, f.; (tiden), snug’, m.; (af Lcrder
el. Slind), skrå, f. (som *be’k-skrå). Sy.
slimsa. Sv. * larv. Jfr. glig, Flit,
Pjalt, Klud.
J Lapidarijk, sten-; sten-huggen ; KZerne-,
kærnekort (stil).
Lllpidarstrift, stenhugger-skrift el. sten
skrift. I««Ib., H. P
. S.
Lapidarftil, inBkrikt.Btil (H. P. S.), sten
skrift (Meyer), fynd- el. kærne -mål
(-skrift)?
Lap(s)kaus, pluk(ke)-kot. Jfr. pluk(ke>nsk.
Lappalier (t. Lapfterei), rask, n., rusk, n.,
skrap, n. Jfr. Affald, Lapperi.
Lappe, lappe(ar), *fli, *ty, *bete. Lappet
(flcekket), *botot.
Lapperi (t. Lavverei), tufs, n., fanteskap,
m., fantri, n., fille-kram, n., fille-værk,
n., skrap, n., rask, n., brå’t(o), n.,
græv, n. Mk. ejn tufs, m., en Kludrer.
Sysle «cd Lapperi, *filie.
Laps, mode-nar, frisk-fyr; sprættar, m.,
3plNt’, m. Mk. dlNttin^, m., d: wen
Sprade, en stolt Person". Jfr. Sprade.
I^HPB»llll euMUlNNi», *åker-risle. Også hare
kål (harde-kål »?«); hare-mad. Skrens.
Lapseri, *sprætting, f.
Lapset, *sprætten, *brat’, *brætten, *byrg;
kaut, kry, vindig ; næs-vis.
Lapsus calami, skriv-*fejl«, penne-glip
(L. K. D.); 1. lingVSß, forsnakkelse, for
talelse (at fortale, forsnakke sig), tunge
glip? (jfr. 1. calami); 1. memoriæ, hukom
melses-fejl (tungt ord), hugse-fejl. Bedre:
*mis-minne, n. Mk. mishugse, mismin
nast, 0 : hugse fejl.
Laptafie («Skarns Fruentimmer", Molb.),
trol’, fante-kjærring, skarve kvinfolk.
Jfr. Kvinde, Kvindfolk.
Larm (t. Larm), a’s, n., smal, m., buldring,
f., du’r, m., during, f., ljom, m., laving,
f., rynjing, f., *rikting (riksing), gla’m.
n., glamring, f., regjersle, f., gny, m.,
brå’t, o (B. B.), levnad, in., leverne(i’),
n., tusk, n., balder, n., baldring, f.,
ba’l, n., styr, m. (n.), ståk, n. (Fr. Bg.),
brå’k, n. »Der faldt Kongsgaarden min
med Lraak og Rammel*. H. Ibs. Jfr.
Brag, Knassen, StFi, Bulder, Skramlen.
Plndselig Bevcegelfe med L. og Bulder,
runs, n., runse-vad, n. Komme brusende
med tttegen Larm, kome som ejn bråten
(o) H», o: som en bruden Bplge.
Larme, larme(ar), tuske(ar), buldre(ar), ase
(ar), *baldre, dure (ture), ar, smale(ar),
tresje, y (— truste), tråse(o), ar, ståke,
ar (stoke, stuke), råve(ar), bråke(ar), re
gjere(ar), stime(ar), styre (-de), ljome(ar).
Sv. * ljulne. (F. Ex. smelde med Dy
rene), *rikte; (gjøre Dbbcebelfe), skjele
(ski-), ar. Jfr. Buldre, St^ie. Larmende
Pers., *brakar.
Larmoyant, taroper3en6e (H. P
. S.); i tårer,
under t., rerende, dypt r.
! Larve (larva, Maste), åme, f., »lnak’:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
