Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Legislativ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Legislativ — Leilighed. 453
Segtéittti», lovgivende, -stiftende, lovgiv
mngs-.
Legislator, lovgiver.
Legislatur, lovgivning, -stiftning; lov
givende råd (ikke «forsamling»), folke
l2<i(et), lov3tiftnin^(en).
SJegift, lovkyndig, retzl«r6, lo^-kunni^.
Lm.
£egttittt lovlig, lov-medhåldig, lovhjemlet;
«e^te, lov-Ze^te (H. P
. S.; jfr. selv-ægte
for autentisk og rod-ægte, mots. pétet);
odels-båren (til tronen). Jfr. Legal.
Dærtil har H. P. S. lovægthet for Legiti
mitet; lovægthets-man el. -væn for
Legitimift; lovZeFte-zinnet for legitimistist.
2eftiti»tatiott,eg.lovlig-gørelse ; lovfæstelse,
lovtagelse ; gyldig-gørelse ; gyldighets
»bevis», redegørelse, retfærdigg.; lysing
i kul’ og ken (av u«xte barn). Jfr.
Kuld og KjM.
JJegitimattonéictJtå font Rigsdagsmand,
val(g)-brev. H. D.
Legitime, på lovlig vis, lovlig, efter loven.
Legitimere, gøre gyldig, lovliggere, lov
hjemle; godt-gøre, gøre rede for; ægte
bjenill: (H. P
. S.); (Barn), ætlede, »t
-kåre, knessette, lyse i kul’ og køn. Jfr.
Legalisere; Adoptere og Kuld og KjM;
Bevise. L. sig, godtgøre sin adkomst,
sin ret, 3anl»le seg (I_,m., o: bevise at
en er den, han siger sig være). H. D.
har 82n(6)s«l, o: trovoerdig.
Legitimifter, arve-kongelige, odels-kongelige.
Legitimitet, se Legitim. Også f©dsels-ret,
arve-ret, odel, odels-kongedemme.
Le<h)n <t. Lehen), eg. lån, låne-gods. Len
ser dog kanske ikke rent umueligt også
som norsk. I * heter låne næml. somme
steds også *lene. Gl. n. lena ær —
gitC, sorlehne". Om jord og annen
fast ejendom brukes jo ellers *lejge, byg
sel (fæste? jfr. arve-fæste, arvelig bruks
ret) for lån. < Ombudsdistrikt"), le’n, n.
Le-Hug, ljå-drag, u., o : enkelt Hug med
Leen..
Leide, frit, lre^-nelg (N. I).). ve).fre6
Som har faaet frit L., lle6nellig. n. v
61. n. irisneiiatzl. 8. 3K2! komme av
t. Geleit; n. t.: Leide. Leidebrev,
Pas.
«eie (Liggested), læge(e), f., læ’g(e), n.,
-lægje, n. (*kv«elN2l-, skips-, vetter-!.;
kalv-, føls-1.), læge-stad(e), m.; (Herberge),
I«’LBta6(e). Jfr. gl. n. leg, Gravsted.
(Liggen), *ligging, læge(e), f.; (Hvilepunkt,
f. E. for en Tap), lag, n.: kåle(o)-lag,
n., skjærding-1., rev(i’)-l. (pl *vævgagn,o) ;
lom Sjerøatt), flo, f. L. for Dyr, læge,
f., do’l, n.: mus-b., humle-b. Elveleie
elve-far, n., -renne, l. Fisterleie, fiske-
vær (som dog ikke er fast bosted). For
andre sit L. (om Elv), aurast.
Leie (Brug paa visse Villaar), lejge, f.:
«ha til l.«; (Laan), lejge, f., fæste, f.
(o: XilfcefteXfe). L. af Jord, bygd, s..
jord-lejge, f. Betaling for L., lejge, f.
Leie lfcrste til Brug for en vis Tid), lejge
(-de), l«ste (-e); (udleie), "°le^e. Gl. n.
leiga. Sy. lega. Setet, *lejgd, *fæst.
Leiede Foll, lejge-folk, n.
Leiekontrakt, lejemål (H. D.),lejge.sæmje(e),
f.? I * ær lejgemål = 3 &ePark Jfr.
Kontrakt.
Leier, lejgar, m.; (af Jord), lejg-lænding,
m. Mk.: både gande og le^an^e, o:
baade Eier og Leier.
Leiermaal (Anklage for utilladel. Samleie),
lægemål(e), n. Jfr. gl. n. legord.
Leiervold (Forlegenhed, ti. f. Legerwall),
læger-val’, m., van’-råd, f., skår-fæste(o - e),
n., rådlejse, f., knipe, f. Eg. — *le,
n., *leland, o : Landet paa Lcrfiden. I
denne mening skrives ordet i dansk:
Lægerval. Jfr. Laegerval; Forlegenheb.
£eieft»e«b (leiet ©t).), *lejge-svejn? I lik
het med *lejge-man, -*jænte.
Leietjener, jfr. Opvarter ved Bordet.
Leilighed, leleLkeft, f. (av *lele3, også
le(d)leg, i, o: bekvem, beleilig, gunstig).
adgang, åt-gang, m., lejd, f. (12, have
lej6 til, o: Adgang til), *2t-lez6; tid (jfr.
Forraad, Overflod) ; (Anledning), tilfelle,
n. (sv. tillfalle : «tilfelle gjærer tjuvar»;
»tid og tilfelle hæve ingen i handi»);
(Anledn., 2Ruelig^eb, Üboei), lej(d), f.,
høve, n., *tilheve, syn, f., råd, f., råde
rom, n., KanB, in. (»e)t og annat have»,
«sjå seg syn til», »få lej’ til»); (Formue,
Evne), råd, f. (»ha lita råd», har ikke
r. til); (Trcef, Tilfcelde), rå’m, n. (.est
godt r.«, o: et heldigt T.) : (Gang), kast,
n. (»ejt og annat k.«). L. til at blive
Iføxt, ljod, m. (og n.). L. til at fare,
ister over Band, far, n., far-greje, f.
Mk. og for(d)ing(oo), f., for(d)ning, f.,
f.-skap, før(d), f., fere, n. (gl. n. færd;
færi, d: Leilighed; jfr. Befordring). »Få
seg far øver fjorden». 8. tit at komme
frem, framkome, f. L. at lomme
til med Vaad, at-ror, m. L. til at ordne
sig om-råd, n., om-reme, n. Jfr. Be
tlenkning, Frist, Henstand. 2. til at fe,
BVN. f. L. til at vinde (feire), ta’k, n.:
«der fek eg t. på hånom«(o). L. til at
virle, magt, f.: «elden lek for maki(y)
magt. Jfr. Dberbaanb. L. (Hus-), hus
vær(e), n. hus-vist, m. Jfr. Bekvemme
lighed. 8. (Adgang) faa, have, til,
*Blleppe til, åt; *la. «Få sjå, højre».
«Han lell ikkje sjå det, han vilde*. »Eg
slåp ikkje åt». Jfr. *slæppe in, ut,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
