Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Leilighedsord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 Leilighedsord — Ler.
bort, fram, hejm. L. finde til. sjå se
syn til. L. fuge, sjå seg om. Han tr«
gøb L», jfr. »han lek vilje-ve(d)ret sit«
JBcb (amme L., *me6 same, *meH de
same.
Leilighedssrd, h»ve-stæv(e), n. (om visse
munheld el. talemåter).
Leilighebsvis, *annars-imillom (ans-im/
*med kvart.
Leir, læger (lejr), n. ? (gl. n. legr, BY. lager)
•Læger, n. ær 1. Ligge-, Hvilested, 2
Marledsplads. L. flåa, leire fig, sl
læger, lægre seg (ellers –- inbftJartere fig)
Leire sig, lægre seg; også: sætte sig, lægg
sig; bo(t)nfælle seg.
Lekat, se Salat.
Lekrsg, ljå-krok, m., kjo, n. (»tjod«).
Lettie, bibel-stykke (atoplæse i kirken, og
som hverken ær av evangelierne el.
brevene); læse- el. "°l»reBtxkke, Ilese-mal
(H. P
. S.), .IZeksc» (jlr. Pensum); en
(skole)-klasse (nu avlagt i denne tydning).
Lektivn (eg. Lcrsning), forelæsning; lære,
undervisning, læring, f.; læretime; «lekset
(se Lektie) ; advarsel, irettesættelse, skrape,
skrub, *nejsing ( en Ncese"). Jfr- Irette
scrttelse.
Lettionskatalog, læse-liste (over, hvad og
når hver professor læser, foreleser), fore-
IZesninzs-liste, -tal (o: optælling).
Lektionstabel, time-tavle. H. D.
Lektor, -cteur, læser, fore-1.; (før) læse
mester.
Lektrice, forelæserske.
£e!tttre,læsning; (det. som låses), læsning,
*læsna(d), læst’r, m.
Lem, et, le’m(i’), m. Lemmer (Lcegge el.
Arme), bonor, f. pl. Med ftøre L.,
stor-bonot (u - u), stor-lemad(i). Bestaffe»
med Hensyn til L., lemad(i’). .Han er
godt l.«: tjuk-lema’, mjuk-1. Have sine
L.s fulde Brug. njote seg (— naut).
Jfr. Smidig. 2. Lem (f. Ex. for Våndet),
IZem’. m., luke, f., Lla’s.luke, f., o:
Binduesssaade. Sy. låm.
Lemfcrldig, *læmpeleg, mjukleg, le’n(i’),
lin’, linvoren, *liven, *mild, *hovsam,
høveleg, *mjuk, *mjuk-hændt, *let-hændt,
lin’-færdig (-færdeleg), varsom, nænsom
(Molb.), *mjuk-malen. Jfr. Spagfcrrdig,
Fpielig, Sagtmodig, Skaansom.
Lemflrldighed, linlejk, m., læmpe, f., hov,
n. Med Betcrnlsomhed og Lemf., *med
råd og læmpe. Jfr. Spagfcerdig, Lem
fceldig.
Lemllrfte, skamfare (-de), skamfere, ar
(skamfare, — for), *skam-slå, -*hugge,
- stikke. Jfr. tyne (-te), skam-raske, ar.
Lemloestet, skam-førd (-faren, -ferad).
Lemloeftelse. se Fordcrrvelse.
Lempe, IZempe, f. og n., må’t, n. »D’er
1., som i længdi skal vinnec. SRe^ L.,
*med måt, *med læmpe, *i make.
Lempe, at, stelle (-te), rette (-e), hage, ar
(gl. n. haga), læmpe, ar (sv. lMmpa),
bejne(ar), bejnke(ar), sam-lage(ar), *sæmje
(— samde), *h«ve, bri (-dde). »Egvejt
ikkje, kor eg skal bri 6e’«. Ifr. Fpie.
L. efter en vis Plan, *sam-iage, sam
f«re (-de). Dy. samlage seg, samføre
seg, o : raabføre sig for at komme til
en fcelles Plan el. flutte en Overens
komst, Jfr. gl. n. samloerr, d: overens
stemmende. L. fig, bejnke seg, hage seg :
lholde 2Raabe), folke seg. L. fig efter,
*fare etter. Lm. L. sig efter Leilig
heden, »*fare som s»rt er«.
Lempelig, IZempelez (sv. lampliF. *lin’.
SNveleF (e. Bv. skili^), *sp2ekk^ele^,
vetog(i), skaplen fr. Rimelig), med
gorlig, *god-håttad, *god-kyndt, folke
leg, *snild, *rna’k ( iscrr om Vind, som
ilke er stcrrl"): (som lar sig styre el.
raabe), tojmeleg; (føieltg), råd-tægd (gl.
n. iMhN^r). Lempelige», *me6 BpZeKt,
spaklege (jfr. Sagte), *knt, *lagom
(sy. lagom), *lint’, liklege; (med Maade),
kovele^e. Lempelig behandle, spare
(-de), live (-de). Mk. live seg, "o: spare
sig selv for 33eft>cer el. Umag. L. blive,
spakne, spakast, spækkjast. L. for
føge, lirke(i’), ar. L. røre ved, lirke
(ar), rikle. ar. L. tjære, *give kaup.
Lempelighed (mildt Sindelag), god-kynde,
n. Jfr. Lemfcrldighed.
fiewbfe for Vinden, se Loendse.
Leniment, Lenitiv, lindring(smiddel).
Lens (n. s. og holl. lens, eg. tør, uden
Vand), *au(d), »ute (f. e. for mat), *snau,
*lri. »nZekt (av *nZekia. blotte, o: gj^re
naken?): (blottet for Midler), *ta’k-sæt’;
(som ikle har mere igjen), tråten(o):
Mat-, kost-tråten. 9l(t\ttn 1., *nær
komen, *»j(d)en ; *rodig(y), *to’m. L.
gjøre, sn«jde (-de), nækje (-te), ©jde
(-de) f. e. føre pengar. Jfr. Blotte.
Lense, wme (-de), ause (øjs, — auste).
•Ause båtene »Ause op eM brun’«.
ensmand, *læns-man (læs-man, lins-m.).
Gl. n. lénsmaår. Sy. lånsman.
eontodon aatumnalis, se Apargia autum
nalis.
«eonarus Cardiaca, mordul’, svartdul, åske-
N3eta. Alt efter Gunnerus.
epra, spedalskhet; utslæt, klåe, m. Gl.
n. klasi. Bv. Kla6a, f. L. BOrvegica.
rate-sjuke, m. (f.).
er, lejr, n. ©øle ttf blpdt £. lejr-dye, f.
Med L. beståa, lejre, ar. Med L. til
staaet, lejr-slægen(e). ©raa som L.,
*lejr-grå. Ler- (Stentpi), *krus-: k.
brkt(o) (o: Potteflaar), *-fa’t, n., -ty, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
