Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lodse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lodse — Lokalisere, 465
lo’s) ; jfr. kjæntman (-»nd«-), o : vei
viser paa en Streife, ifcer paa mindre
Fartpier".
Lodse, *losse.
Lodseddel, lot(u’)-sætel(e), m., *1.-brev. Jfr.
SHtteßre».
Lodtager, lo’t(u)-man, m., deltager,^del-ejer.
Sy. delagare.
Loft, over-værelse, *loft, n. (lopt), himling,
m., *sal (BalB-n«^6, o: anden Etage),
opståve(o), f. (Sibet L., iscer i Fcrhuse),
skuk’, m. (sv. * skunk). (Lidet L. el.
smalt Fjcelegulv), spång(o), f. (Fjß-,
H^-, Lade-Loft, helst med lpse Vord el.
Stcenger til Gulv), tel(i’), n., skjæld
tele (eg. Gulvet i Loftet), hjæl’, m.,
træv(e), n., læm’(e), m., ra’m, m. Over
rum i kirke kalles og træv, n., læm’,
m., kor, n., hjæl’, m., over-laup (øver, -y).
Jfr. Pulpitur. Jfr. Stcenge. Uoft (dansk)
ær og — taket i et værelse (t. Zimmer
betfe). Stue med L., loft-ståve(o), f.,
mots. *røjk-, ljore- el. ro’t-ståve. Averste
L. («dummet mell. Taget og det øverste
Stokvcerk"), *«vste-loft
Loftgulv of løfe gjæte, træv(e), n., læm(e),
m., hjæl’(e), m., te’l(i’), n.
Loftrum, læm, m. B. B.
Loftslem, ’Suge, loft-luke, f.
Lofttrappe, loft-stæt’(e), n., -tråp(o), f.
Log (eng.), eg. træ»blok«r,*kub’, træ-kub(be) ;
fart-måler (på skip).
-Log, -kænner. Iktyolog, Zoolog, 2EgyPto
-log, o: fiske-, dyr-, Ægypt-kænner.
Logarit(h)me (eg. Forholdstal), rot-tal.
H. P. S. Dærtil rot-tallig for logarit
mist. Meyer: Forholdstal el. -viser,
Men Forhold ær tysk. Jfr. Forhold.
Logbvg, skips-dagbok, sejle-bok el.sejlas-bok ?
Loge (i Sluesvilhus), inne-lukke? avlukke;
tilskuer-, skue-kammer(s), særlukke (o :
sær-kammers) (som mindre fornemme ord
mk. ka’t^, n., o: lidet Voerelse, Nf
lukke", kåve(o), m. og klæve(e), m. =
kåve); (Frimurer-2.), sal; sam-hal (H.
P
. S.); (Person.) frimurerne (på et givet
sted), frimurer-lag ; handels-stue. H. P.
3. L. (i Hus i Ital.), jfr. Bku’t, m.,
skur, n., skå’t(o), n., skjol, n.
£øgetttettt el. £øgt§, bu-stad, IN. (bosted,
H. P
. S.), hus-vær(e), n., hus-rom, n.,
*hus-vist, hus (som i: »kan jeg få hus
her i nat?«), nserdNlF, hærbyrgje, n. (gl.
n. herbergi, -byrgi), hus-ly (H. D.), gæste
hus, -hærberg (Molb.), gæste-ly. H. D.
Forlange L., *be om hus. IL. tåge,
hærberge (Molb.), *hær-byrgje (-de).
Mindre godt ær bærbærgerg.
£øgcre, bo, huse (Nold.), hyse (-te), huse
(ar), halde seg (dær el. dær). Hyse
også = give husvær, QNrdvr^e. Logere
sig ind (6ZLI el. 6NI-), I^(s)e sig in,
tinge sig in; lægge sig in?
Logerende, busæte(e), m., hus-folk (fl.);
leje-boer, hus-lejgar (jfr. *huslejge, l.).
Mk. lejgar, o : Sekt.
Loggia, svale (H. D.), sva’l, f. Jfr. Galleri.
Logik, t^nke-inre, tanke-1. (H. P. S.);
tanke-felge. H. P. S. Er der £. i
het? ær det sammenhæng i det? . . .me
ning i det?
2øgtfer, tænke-lærer. Skarp, ftrcettg L.,
skarp tænker.
Lsgis, Logishus, se Logement.
Lvgisk, tanke-ret, retfelgelig, tanke-stø.
H. P. S.: tankeliv, Jfr. Konsekvent.
Logofvr, tale-rer? (med vatn-rette rør i
jorden ; eg. ordbærer). Meyer.
Logogrllf, sa^a-skriver, 3a^n-3. Meyer.
Logogrif (-gryf), bokstav- (el. ord-)gåte,
H. D., H. P
. S., Meyer.
Logomaki, ord-strid (trætte om ord, ikke
om ting), *vingling, *ordkl«jving, *hår
kl^ving (ikke -»eri«).
Logos, tale, ord; sagn; tænke-ævne; hen
syn; grun; lære-bygning ; »Ordet» (i
bibelen).
Logre for En, hele (-te), N«le (-te) (føre, y,
med e)n), tlilcle(ar), 3liripe(2i), sieM^s
(-te); jfr. kjæle (-te), kause(ar). Se og
©tebfle, Smigre, Kokettere. L. med
Halen, *vispe (B. B.), v. med rumpa
el. rova, *dille rumpa, *d. med rova.
B. B.
Logrende, *5Vt, 3»t’talen6e, *slejkjen. Jfr.
Smigrende.
Lok (Håar-), lokke, f., lok’,m.; (Haartop),
spi’t, m.; (Bundt), svejp, m. I Lokker
bele sig, lokkast, lokke seg. I L. delt,
lalclcot.
Lokal, stedlig (Fr. H., Molb.), sted-egen
(Molb.). H, P
. S. : sted-bunden; sted
gyldig; åsteds-, åstedlig (av åsted). H>Rl
til 3te6liFneter for Lokaliteter. (Om
aSoejt, bunden til et vist Jordslag el. Him
melegn), jordbunden. H. D. Jfr. 3ted
egen. Molb. Tet Lokale, det 3ted-eFne,
steds-laget? (— Beskaffenheden, — som i
Sindelag, *lands-lag, n.), stedegenheten ?
den stedlige tilstand, de sted-egne fore
komster? ( be lokale Forhold"). L. For
del, stad-bate. Lm. L. Étagtt, sted-sagn
(H. D.), dy^de^N^n.
Lokale, hus, n., QUB-v2er(e), Q., -lejlighet,
hærberg; jfr. bu-stad, n., hejm, m. Jfr.
og Logis.
Lokalhukommelse, sted-hukommelse.
Lokalisere, in-stede (N. M. Pet.), hjem
fæste, sted-fæste (Soph. Bugge, By. Gr.,
Fr. H., H. D.); (om Krig el. beat.),
land- el. sted-fæste; (et 2)iflt f. Ex.),
tillæmpe. H. D. L. Krige», omstængje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
