Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lugtesands ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lugtesands — Lund. 469
Sy. vaderkorn. »Ha godt v.«, have
skarp Lugtesands. Jfr. MulebMer.
Lugtesands : som har gob L., nase-fe’m(i)-
Lukaf, kå’t(o), n., kåve(o), IN., klæve(e), m.
Lulle, *late (in, ut, atter) — le’t, ee) ;
(igjen), *1. atter, stængje (-de), klæmbe
(-de): aklæmme atter døri« ; (op, üb),
*1. op, ut; *lukke (-te), luke(ar), lykte
(ar); (tilstutte), botne(ar), luke(ar); (et
Hul), døtte(y), ar. 2. Ved Laas, læse
(-te). Dy. læsing, f. Mk. *læse op.
L. med cn[©toa (låke, o, f.), låke(o),
ar, *bånge, lukke, ar? L. sig (f. E. 0M
Blomster), krejpe seg i hop. L. fig inde,
læse (-te) seg inne. L. Bjsgerne (i en
Skole), læggje saman. L. Munden,
*halde munnen. L. Porten, læse atter
porten. 2. Reghullet, IZe^e atter ljo
ren. 2. Pinene, læggje augo atter.
Lukket, *lukt, luka’, lykt, atter-laten.
2. Vogn, hus-vogn, f.
Lukning, låking(o), f., -lating, f. (op’-,
in-1.).
Lukrativ, in«bringende», lønnende. Jfr.
Fordelagtig.
Lttkrere, vinne, bate(ar), heste nytte, gøre
sig en intækt av.
Lukrum, vinning, f. L. cessans, mis-vin
ninF? (el. uiisze-v.; jfr. *misse-mål, o:
Maaltid, som man gaar Glip af"), ute
bleven intækt, uteblivelse av en påregnet
vinning.
LukubratisN, natte-arbejd, natte-sidden (o :
-sitting), n.-gransk(n)ing (H. P
. S.), nat
lig g.; n.-arbejd (o : det, som er^utarde^6et
om natten)
2tt!ulcttt, klar, tydelig.
Lukullisk, «fråssende», »yppig« (bægge
tyske). Jfr. epikuræisk. L. Maaltid,
etarskap, m. (etarlag, n. ær = Mad
selskab; Coterie"), fin-etar- el. stor-etar
lag? fln-åte, f. el. stor-åte? (åte, f. ær
Gjcrstebud, av ete, o : oede), ov-gæstebud,
*overs g. Mk. kråsing, f., kræsing, f.,
kraser, f. pl., kræse, f., 2: fin, Iceffer
Anretn." Jfr. Fraadser, Fraadseri; Lcek
ker, L.-bisten.
Lulle En i Sovn, lulle, ar.
Lummer (om’Luft, o: hed, og tungiat
aande i), 5Z,66en(0), *lummer (^lun ær r=
noget varm, lind, tmlb"),*mosen, *moen,
*mo, sydde- varm, *koven, *kjøven.
*Lumren i * ær 1. bj?fig, fl^t), 2. tynd
fiyet, dunkel og stille. Lummert (kvalmt,
Om Sted), *kvavt (kvamt, kvævt, kovt,
kumt). L. Luft (tyk S. med Vindstille
Og nogen Varme), lumre, f., lumre-ver,
n. (lunne, 1.-ver).
Lnmmergrces (Lycopodium Selago), vippe,
f., v.-gras, n., rjod-visp, IN. Ogsaa
Lommer- og SumfcergraS findes an
ftrte". Jfr. Vist.
Lnmmerhede, -varme, mo-varme, m., sydde
varme, m. Mk. og moe, in., el-røjk,
m., disme, f., dismer, n., sol-nisl el.
nipler, n., Z.-r^k, s.-moe.
Lummervarm, *mo, *mo-varm, *mosen.
Jfr. Lummer, Kvalm.
Lumpen (ussel, ringe; jfr. t. Lump, o:
Fille), naudarleg, naudarfængen, naudar-,
fille-, — som i naudar-dom, n.-ting, o :
ringe Ting, naudarman, o : smaalig
Mand; fille-gamp, -hus; (smaalig), fille
leg, kle’n, låk, *ring (eg. tysk), *sjuk,
fanteleg, fantefængen, storkarsleg. Jfr.
Daarlig, ussel. »Det var ringt gjort«,
o : lumft., usselt. Lumpen ær i * =
lubben (luven), o : tyk, but, runbagtig".
L. Slbfærb, .©anbleinaabc, skarve-færd,
f. L. Gjerning, skarve-stykke, n. L.
Gnieri, nidingskap, m. Jfr. Karrighed,
©nteri, ©maalig^eb. 2. (übet^bet.) Sag,
fille-sak, f. Lumpne Folk, skar(n)s-folk,
n. L. Karl, skarv, m., niding, m.,
rad’, m., knigt, in., fant, m. Jfr. Knegt,
Krabat, Slyngel.
Lumpenhed, nidingskap, m.; (en L.), jfr.
nidings-værk, n. S3efft|lbtting for L.,
skarv-ord, n.
Lumsk (gl. n. lymskr), *arg, *lynsk,
*lajnsk, *il’-rådig, *ful, *in-fu’l, l»jn-f.;
*mejn-vi’s, -*sleg, -*klok, -vetog(i1). L.
i Strid Cfom angriber paa uærlig
Maade, f. E. med Kniv"), *stæl-vik(e).
Maaste for 3telvi^«. Av *3tNie, e.
Mk. og svik-ful’(i’), svikal’, -kot, -sam.
L., lurende Krabat, fu’l-igel, in., fuling
(fulas), m. L. fe ud, glvine (-de).
Lumsthed, argskap, m.
Lun (mild), *Iv. *IN. [fjælg; (om Sted),
*livd, liveleg; (lind, mild, om Luft og
Vind), *lum. Sv. ljum. D. * lun».
L., stille Stffrog, live-krå, f. L. el. ro
ligt Sted, lye, m. Sibt usikkert".
Lunt (Adv., i Ly), lågnt(o) (langt, lungt).
«Det lig’ så lågnt». Sy. lugn.
Lunar (-rist), måne-.
Lunarium, måne-gang? (o: redskap, som
grejer ut månens gang).
2ttttfltiftt£, »måne-syk« (nyere : månedsyk,
Molb.), o: gal en gang månedlig, »måne
vild« ; søvngænger (o : -ganger), Meyer.
Mk. månesyk peker hen på månens in
virkning, månedsyk pa ny ri (Anfald, —
af ©alflab el. og af ©øtmgjcengeri) hver
måned. Jfr. 3Jtaaneføg.
Lunatifk, måne- el. månedsyk. Jfr. 2una
tifug.
Lund (liden Skov), lun6, ni., nole, in.,
nolt, n., rust, 1., liMrre, IN., k^o’s, n>.
vy. rustot, 2 : som har Floekker af Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
