Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lunde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Lunde — Luslidt.
Kjærre ær især av små træer; kjos ær
tætvokset; rust er mest av or og små
bjørk.
Lunde (<søpapea.øie, Mormon arcticus),
lunde, ra. L.s Unge, tole, m., lund-t.
-lunde: mange-, ingen-, ttogett^lunbe,
-ledes, -*lej’es, -*lejs. Gl. n. lund, f.,
o: Maade. Jfr. Maade.
fiunbfttfle, *luns-stikke (sv. luns-stikka),
hjul-spøte(y), f., var-nagle, m.
Lune (Stemning), lone (lune), f., lag, n.,
møle, n., føre, n. (som især ær = oftr-
Frt Sind"), Ia’t(o), n., late(o), m., tral’,
m. (^tralt: »då han var komen på den
t.«); (oPrMt L.), *god lone, *godt lag,
*god-møle, *god-lag (B. B.), *god-lone,
*god-lå’t; (ondt L.), *u-lag, u-møle,
*vondt lag, u-låt(o’), n. (dv. ulåten, jfr.
Ufiikket, ilde oftlagt), ulone, f. Jfr.
furte, 3: vcere stpdt, furting, f., *furten,
o: som furter; furteleg, 3: til at bli f.
for; turt, m., o: furten Person. Anfald
Of ondt L., få’r, n., furt, m. »Han fek
ejt og annat fare. I rette L., lunsa’
(for lundsad, av lund »?»). Jfr. Oplllgt.
Lune (tåge af for Veiret, formilde Luften),
lykke(ar), lye(ar). Jfr. lunke(ar), lømme
(y, -de), fjælge (-de).
Lunefuld (vcegelsindet), *lune-god, -fængen,
flåsot(o), låtot(o), lunot ; (munter, vittig),
kvi’k(i’), *morosam, godt låten(o), skæmt
som, *gamansam, *løgje-ful’, løgjeleg.
2unette (eg. liben Maane, Halvmaane),
©je-glas, brille, kikkert : halvrund åpning;
sky-lap (for hæster) ; brille-skanse (som
dækker et større utenværk). Jfr. Sfanbfe.
Lunge, lunge, f.
2ttngeft)gbom, lunge-sykje, f., -sot, f.
2ttttljeb, lågn(o), f. Jfr. dåv(o), n., du’s,
n., 3: ©agtning, ©til^eb, 2lftagelfe;
løgje, n., løgne(y), f., lykke, f.
Lunke, fløe, ar (gl. n. floa), lye(ar), lykke
(ar), lunke, ar. Oprindel. lum-ke af
*lum?« Sv. ljum, sv. * lum. Jfr. Lun.
Lunken, lunka(d). flø (flød’, fløt’), *ly (isl.
hlyr). Mk. kuld-slåt, mjølke-flød, o:
ntelfeiiarm; ølja(d)(y). Jfr. Lun. L.
blive, lunkast.
Luntenhed (en liden Grad af Varme i
æærelfe el. Luft), lunkje, in. (lunk).
Lunkne, Iva3t, lykkast, lunkast, *lænne,
3: læ-ne, lynne(ar), o : ly-ne, fløne(ar),
fjælgne(ar). Mk. løgne (y, -de), løg
nast, o: stilne, fagtneå, om SSeir, Vind.
iiitulttct («mindre lysten"), *hug-fallen.
Lunte (at tcenbe med), lunte, f.
2nnte (gaa el. springe smaat), lunkefarV
loke(ar), lotre(u), ar, rjone^ar), drunte(ar).
Jfr. lone(u), ar, o: gaa ftttte som for at
lure efter noget.
Suutetrat», lunk, ar.
Lupe, se Loupe.
Lur (3iebffa&), lu’r, in., lange-lur; (kort),
stu’t, m., tu’t, m. Dert. tute(ar), tuting,
f. I 2. blcrse, lure, ar. Mk. lur
slåt’, m.
Lur (Blund), lur, m. Tåge sig en L.,
lure(ar), 3: blunde.
Lur: pall L., *å lære(e), på om-såt. Lm.
(Omsåt, u. f., o: ©fterftrce6elfer"). Jfr.
SV. sor32t, o : bakliall. Stall, gall, ligge
pllll L., "°stan6e, gange, liggje på lur,
stande å lære (gl. n. standa å hleri),
gisle(ar), gisse(ar), skulke(ar), skugle,
*stande i skugl el. på skulk. Mk. «han
højrer sjældom sit lov, som på lur stænd*.
Lure (speide), lure (-de), glire (-te), gjæte
(-te), gisle(ar), joke, ar (3V. * juka), njosne
(ar); (lytte), lurre(ar?), lære(e), ar (gl.
n. hlera); lyde (-dde); (liste), fundre, ar
(«han fundra seg ave, o : bort). Lure
(@n), lure (-de), lynskje (-te), narre(ar),
*dåre, over-liste. 8» efter, *lure etter,
*sikle etter, *gjæte på, *luske etter, *stile
på, o: l. paa Leilighet» til sæte (-te),
jynte (Lm). Dv. Per jynt (gynt). I *
gyne, o: lure. «Han er gløg1 , som gjæ
ter, han er gløggare, som sæter». 2.
ttOget Bort, smause. Dv. smaus, n.
I smausom, o: i Smug. L. sig frem,
skulke(ar), skugle(ar), *lurke, motre(u);
(l. sig ttlfibe), *skygle, stæle(e) seg av.
Jfr. skugle-gjæte, o : vogte paa n. fra et
Skjul. L. sig til at, løjne seg til at —.
Lm. L. paa Ens Ord, mærkje ord
(-rte, rt). 2urenbe (listig, ftalfagtig),
*lurande, luren (lural), *in-fu’l, *lynsk,
lejnsk, løjn-fu’l; (som holder fig i Skjul),
myten ; (lutttfl), *løjn-fu’l, *løjnsk. Jfr.
Lumsk. L. fe ud, glyme (-de). L. Stil
ling, skugl, m.
Luren (Sotten), læring(e), f.; (©^eiben),
luring, f., gisling, f., myting, f., gjæ
. ting, f. Mk. glire, f., lurende Blil el.
Piekast. Jfr. gl. n. gisl, Bevogter, Lurer.
2urenbreter (t. Surren;, Surbenbre^er),
*fu’l fant, *fuling (*fulas), m., fu’l-igel,
m., ræv, m., *snytar, krok (3: flu og
listig Pers.), luring, m.
Lurer (Speider, Skalk), *glankar, *skulkar.
Lurvet, lurvot, fillot, larvot (av lurve, f.,
d: *fille, larve, m., 3: fille); (fattig,
Inap), snau. B. B.
Lus, lus, f. (n. lyser, lysår, lys) ; jfr. be’t(i’),
n., at, n. Med L. bcfcettgt, lusot, *M
av 1. For L. rense, *luse (luske, leske).
Meget udsat for L. (Utøt), *ius-alen,
-væld.
Luste, lu3ke(ar), lone(u), ar, luike(ar). sy.
* luska.
Lttstidt, snau-sieten(i), 10-3leten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
