Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lyksalig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyksalig — Lysglimt. 473
Malig, sæl.
zykfalighed, sæle, f.
zyksnfie, ønskje(y) til lukke, *vælsigne.
Itjføttffttiitg, vælsigning, f., -signelse, n.,
-signa’, m.
Hmfatifl (f. Ex. Kar), blodva(t)n-(kar), in
sugende (årer), suge-(årer).
?J)tttfe, blod-va(t)n; halv-blod? vandig
væske i væksternes rør: save, m., sva(d)e,
m., sævje, f.
lt)U, elding, m., ljon, n., lysing, m.,
lufting, m. (lukting), ve’r-ljos, n. (væ
ljos, vedeljøs), ve’r-lejk, m. (ve-lejk),
skimt, m., tore-skimt, børting(y), m.
lyNllsleder, lyn-værje?
!yNch-LoV, jfr. selvtækt.
lyne, *ljone(ar) (*lygne, *ljune); skimte(ar).
iyng (Érica vulffaris), lyng, n., buste-1.,
lOZ-I. (y), *bitling, 2: bi’t-lyng, n.,
bresling(i’), o : bre’s(i)-lyng, bu-lyng ;
diBlin^ (Dr. Sch.). Man siger også
*blåbær-, blåkkebær(o)-, tytebær-, mjøl
dZel-Ivn^. Mk. og *lyng-mark, f., -mo,
m., -rab’, m., -tuve, f. L. fanke, lynge,
ar. Med 2. bevoxet, lyng-vaksen.
lyngbakke, Ivn^-rad , m.
tyngbund i Jorden, lyng-rot, f.
lhnggroet, lyng-vaksen.
tynghebe, lyng-mo, IN.
lynglimt, ljo’n-blink, m.
lyngftilk, lyng-kvist, m.
?tjn(Hb)f *ljon, n. (*lygn-eld, lygne-varme).
Se Lyn.
Ujttflagctt, *tore-brænd ; (veg.), jfr. *ova(n)
dotten, klomsa’(u), fjetra’, kål(o)-svart.
Jfr. Overvceldet. *Eg tykte, eg var kol
svart», o: jeg var som tilintetgjort.
lyre i Taget, ljore, m. Gl. n. ljori.
Itjtit, sang-skaldskap, sang-vers, sangdigt,
-kvad, -kvæde ; »følelses«- el. kænsle
digtning, k.-skaldskap, kvæder? Mk.
sang, sång(o), m., vise, f., kvæde, n.
lyriker, 82NF’5kal6?: viBe-skal6 (>6i^ter),
sang-kvæder?, sanger (skalden kalles
sanger) ; kænsle-skald ? ; -digter, - sang
6i^ter.
lyrisk, syngelig (syng»bar«), kænsle-ful’,
kænsle- (t. d. -kvæde), hugvarm (Lm.),
højt-flygende. Eg.: skikket til at spilles
på lyren. 2. Digt, kænsle - kvæde ?
sang-digt. Jfr. Lyrik.
lyrift, lyre-spiller.
!ys, et, (Klarhet»), ljos, n. (jos, jøs, ljøs,
les; gl. n. ljos, sy. ljus), lyse, n.; (L.
til ot lyse med. Talg-, Vox-), ljos,
*kjærte-l. Mk. ljos-form, -måle(o), -rak
(o: Vcrge), -stubbe, m., -støjpar, -talg, f.
L., som brccnber baarttg, *nå-ljos. L. af
grumset, uren Talg, *slcrZe6e Jfr.
Grever. Lys, som man kan fe, 8721126,
m., LMn Hon), f. Tande t Lys, *ljos-
dran6, -skar. Arbeide med Lys Mor
gen, Aften, *srtje otte, *s. kvæld-sæte.
Bag Lyfet fore (hinter bag £ic6t fuhren),
narre; (stoerkere), ljuge . . . ful’. Jfr.
Skuffe. Staa fig felt) i Lyset, stande i
ljoset og inOlkre seg sjøl(v).
Lys (klar, oplyst), *HO3 (ijVB, jos, j«s, lys;
gl. n. ljdss, sy. ljus), *bjærten, bjart
(H. Ibs.). Noget 1., ljosleg, ljosvoren.
Ved l. Dag, *ljose dagen. L. Farve,
*ljoslejk. Fuldkommen lyft af Dagen,
Vvel’l)ost(v), ål-ljost.
Lysbla», *hejd-blå.
2t)g,/6tittger(’, lys-bærer, *lysar. Jfr. bud
bærer for Sub/^ringer".
Lysbcrrer, lysår, m.
Lysdunlel (elairobseur), ljos-dem’(i’)? ljos
niinot? (dim’, o: dunkel, niiuot, o: disig),
halv-lys? h.-mørk?
Lyft (stinne), *lyse (-te), tire (-de); (holde
Lys for», *Iv3e; (lyse op, belyse), *lyse,
•1. op; (kundgj^re), *lyse. @fterl^fe,
*lyse etter. Lysende, *lysande.
Lyseplade, lyse-hælle, f., *spi’k-h.
2»}feftage, stake, m.; *ljos-stake.
Lyseftikke, stikke, f., snærte, f., spik, f.,
tøre(y)-flis(y), f., tøre-stikke, -spon, in.,
-spik. Flamme af L., spike-låge(o), m.
Mk. *spike-ljos, o: Stutting af spikar,
o : af broendende Spaaner. Troe til L.,
*spike-tre. Plade at lcrgge brcendende
L. paa, spik-hælle, f. (-hylle), o : Lyse
plade.
Lysfarvet (som falder lidt i det Hvide),
*ho3 (mots. mørk, y), h’o3’l?Nr’(e), o:
let at fe; 1.-blå, -botn, d: Grund, som
er let at se, o: grund og fanbig S^
bund; I.’dran6, o: brcendende Brand,
mots. *kål(o)-b., o : slukt Brand ; 1.-bræn
ning, f., o: Forbrug af Lys; -brun;
-brynt; o: med lyse Pienbryn; -dæmd,
o: lysladen; -llLekliot; >^ero^ (gi-), o:
cergjerrig; -gjæv, o: aabenhjertig, som
udtaler sig frit og ligefrem; -grå, -grøn,
-gu’l; -hærd, o: lyshaaret; ljoske, o:
lysne, klares (iscrr i ©fjerne) ;ljos-klæd’,
-krone(u), -laus, uden Lys til at brcende,
-leg, o: noget lys, -lejk, 2: lys Farve;
-lejt, 2: 1. lysladen, blond, 2. lyst ni
feenbe, blid, venlig (om Luften) ; -letad(i),
2: af lys Farve; -IHse, -mak, 2: St.
Hans-Orm; -mor, se lordemor; -male(o)
= -stubbe, 2: en Stub Lys; ljosne, o:
lysne; I)Q3nin3: I^o3.rH’!c, n., o: Vcege;
-raud, -ri(d) = *føde-ri’, -flage; -ræd;
-side, 2 : oplyst Side ; -skar = -brand,
o: Tande; -saks — -tan^(o), 2: Lysesax.
>33u(0), jfr. »6atter(o), -båra; -stake,
-vatn, 2 : Dpbevand „?", -voren, 3 : noget
lys.
Lysglimt, lyse, n. og f., børting(y), m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
