Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Løbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løbe — Løftestang, 479
ar, vimre(ar), tulle(ar), vime(ar), vingle
(ar), fjamse(ar), jane(ar?), ane(ar), ænje
(ar), åndre(ar); (buse frem), skjøjre(ar).
«Jfr. gl. sy. s^or, letsindig, utugtig;
hvortil sv. sk6rlelna6, d. Skjørlevnet".
L. bort, sope av, laupast (gl. n. hlau
past), rome (-de); (i strygende Fart),
sope i vægen(e): «han kom sopande*.
Jfr. Fly, Flygte. L. bort fra sin Tje
neste, skjej(d)e ut (ar); (fra sit Hjemsted),
laupast. L. l)ibogbib,vippe(ar),vingle(ar).
L. hid og bib üben at «drette noget,
*tvadde. Dy. tvad’, m., Tidsspilde.
2. omkring, flåge(o), ar= *være på flåg(o),
laupe i kring, flågse(o), ar, *skjækte,
*kufte, ar?. Dy. kutting, f., Dmløt
bin", = flåg, flågsing. Jfr. grøte, Flakke,
Streife, Vimse. L. op (boge hurtig),
*renne op, stige (til så el. så stor sum).
Jfr. Dptøben. L. op (Kjolen i SMmen,
Masten i StrMpen), lakne(ar), rZek^ast
op. 2. rundt, *laupe tun’, *svive rundt.
L. sammen (bli tfyf, om 2WeH), laupe.
Dv. løjpe, o : få til at *laupe, få til at
bli ost, = bræste (-e), o : lage ost. Hos
Asbj. briste. Jfr. ©prænge. L. til
(fætte sig i Vevcrgelse), *læggje til; (tåge
Silføb); læggje til ta’ns, 1. til sprangs,
ta’ til flågs(o), renne til (-de), dørgje(y),
ar? Sv. * dårga, dorga, dørja. Se og
ovenfor under 2øh(. L. ttb, jfr. Sø&fi.
L. i Brunst (ville parre sig), *laupe.
*L. ful, vil’, gali (om hundyr); (om
Handhr), brunde(ar), jfr. Brunst; (om
Faar og Gjeder), blæsme, e (ar), *laupe,
*1. blæsme. (81. ær — Parringsdrift").
L. paant) (om £unbtyr), laupe op-atter,
rene(ee), ar. Mk. rse6e(ar), ralle(ar),
fljuge- 2abc lpbe (faa til at l.), l^pe
(-te), renne (-de), slirene (-de). »L.
(ned) snøret*, »1. timber« (timmer).
•Renne seg«. »Skrej’e seg«, o: renbe
paa Is el. Sne". Staa fcerdig til at
1., stande på spranget. Komme lø&ettbe,
*kome læggjande(e). Rast til at 1.,
jfr. være ejn flåg(o)-rakke, m. Eg. om
Hunde". Jfr. Rask. En, som lpver hur
tig, rennar, m. Han lpber ikke langt
(o : holder sig rolig), *han gjærer ikkje
stort spranget. Veien lZber, v. går.
«be ( osteagtig Melkevcedfle"), kjæse, m.
rtefione, skjej(d), n., renne-s. Hans 2,
er endt (bet Vedste er forbi med ham),
*han hæv gjort sit sprang. Jfr. Vane.
lbedag (fra gorfalbåtiben af?), jfr. Frist,
Henstand.
rtcgratl, løjn-gang? -væ’g(e), m.
«Bcfttttbc ( fom kan trcrkkes op. Drag
knude"), lVlilce-linute ? 6laZ-Ivlil<je, f. (o:
«SlMe, Dragknude").
’ben («Springen, Omsvcermen"), renning,
f., iia^(o), n. («være ute på f.<?, d: i
Lag og Tummel"); (Renden), sending, f.,
Icutin^, f., ku’t, m. (og n.); (Omfiakken),
lauping, f. 2,, idelig, rensle, f., ren
ning» s>: (stcerk), sprang, n. (sprang). Jfr.
Omflakken, Flakke.
Lobepas (Bortvisning af Tjeneste), *rejse
pas, pas, n. (pars). Jfr. Afsted, Pas,
Skudsmaal.
Leber, springar, m.; (Hurtigl.), springar;
(«Omrender; om urolige, raste Drenge
v>rn"), flygel, IN.; (Omflakker), laupar,
lands-1., laupar-fant. Jfr. Landstryger.
L. ten Kvcrrn, øver-stejn(y), m. Jfr.
Ligger, *un6erste^n.
Lflbeseddel ( ©ebber bestemt til at bringe
et Budstab hurtig omkring fra En til
En Anden"), jfr. budstikke.
Lpbst (== vildt, blindt hen), *av-kus. Kj^re
1., *kjøre spjær’ (el. spjæ’r). £pH 1.,
springe av-laus, løpe ut; jfr. skjærrast,
o: blive fiy el. frygtsom". 3liMrre(e)
ær ssrcrmme, gjMe sty".
Lyd (Farve), le’t(i), IN., farg(j)e, IN. Sy.
farg.
Lyde (om Ko), *gjære under seg (med tryk
på under), løjse (-te), sætje n’i (o : ned
i) juret, rej(d)e seg, mylkjast. Jfr. Iver.
LsdegUld, -fslv, rent, fint g., s.
Lydig (el. 16-Ipdigt, om SKy, t. lothig),
nnt (rent, üblandet). Tolvlpdigt ær
H sølv og T*ff tilsæt(ning) ; -loddig, -lods?
12-, 15-, 16-lods? o: med 12- osv. lod
sølv på vZe^t-inarllen.
2øbigljeb, finhet, renhet (større el. mindre) ;
.holdighed (d. Illustr. Tid.). Efter t.
Haltigkeit. Jfr. silber-, eisenhaltig osv.
Av tiliN^3ordet -loddi^ kunde kanske
gøres et nyt ord loddighet: 12-, 15
-loddighet ?
2øfte, *lovnad, in., lov-stad, m., love, f.,
*ja, ja-minne, n., ja-kvæde, n., ja-gjæve
(gl. n. jarlen), ord, n. (»halde, brjote
sit o.«), lov, n. (»få 1. på«). Til »lov
stad jfr. dsn3tad, m., o: Begjcering.
Halvt 2., i-dra^, n., vo’n, f. Jeg sik
intet L., jfr. »eg lelc korkje ord elder
ejd på det». Have, faa L. paa, *have
lovnad på. Holde Übet af fine 2., jfr.
«love rundt og halde tunt«.
2øfte: Voegt, font man kan l. med Hcen
derne, lyfte, n. (lvktan, n.). «NM mans
lyfte«. En sten, som ær *lyfte. kalles
lyftestejn. Jfr. LMestang.
Sjjrfte, at, lyfte (-e); (hcrve, = lette op),
yppe (-te og ar). SOM matt latt 1.,
lyftande. 2. HllllNden Mod En, reide
handi, o: gjpre H. rede. Jfr. Svinge.
2øftelfe, dytting; ypping, f.
Løftestang (stor), vag, k., lette-tre; hand
spik, f.; (liden), bro’t(u), m. (stilbrjotae),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
