Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mager ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mager — Magtsprog.
484
mager Jord, el. hvor der vanker tM
Kost. M. blive, magrast, skrinnast,
klinkast, skarpnesar), magne(ar) (for
magrne «?«). VZertil magring, f., Ud
magrelse. M. blive i kort Tid, tvZer
tvnnast. M. gjore, magre, ar. M.,
noget, skrinvoren. Altfor m., lyte
mager.
Mager ("Qxet, SØlaguS, jfr. Simon M.),
(østerlansk) vi’s, visman, lærd, natur
kyndig, st^sern-k.; præst ; trol’-man, under
geTer (efter sv.). Jfr. Hexemester.
Magerhed, magerskap, m. M. formedelst
knap Fodring om Baaren, var-nZeK’,
ni., var-nuk’, m. KIK. vars-krake, in. og
vars-rak, n., «Kreatur, som er udmagret
af Fodermangel".
Magestifte (Bytte af urprlig Eiendom),
make-skifte, n.
SJlageffifte, at, make-skifte (-e).
Magi, troldom, trolskap, m., *trol’-kunst,
trolling, f.; sorte- (svarte)-kunst. Tryl
leri, trylle- ær mindre norsk. Jfr. §er.ert.
WlaqiUt, *trol-man el. -kal’, *t.-kiærring.
Jfr. Hex.
Magisk, trol’-, troldoms-, ved, i, om trol
dom el. trolskap.
Magister, mester; lærer, lære-mester..
SKttgiftCtittrø, mester-værdighet; lærer
ombud (i de gamle mål); (i Kjemien),
mester-pulver. Magisterium perfeetum,
det ful’-endte mesterskap, d : at ha funnet
de vises sten.
Magister-Promotion, ophøjelse til mester,
til m.-værdighet ; m.-utnævnelse ?, -val(g)?
Magistra, lærerinne, *lærar.
Mllgiftral(si), skolemesterlig, skolemester-;
myndig, bydende.
Magistrand, vordende mester (magister),
mester-æmne. Til æmne jfr. Kandidat
og Ajftirant.
Magistrat, by-styrelse, by-»øvrighet« (O.
V.), by-rad.
SJlogifttat^CrfOtt, råds-herre, råd-man.
Magiftratur, rådmans-æmbed, rådmanskap?
by-råd?
Magistrere, tåge i skole, skrubbe, mestre,
mønstre.
Maglltt cliarta, det store frihets-brev, grun
loven.
SRagttanint, høj-hjærtet, stormodig (Meyer),
li^, ophøjet (av tænkemåte).
Magnat, storman, storing (0. V.), stor-kar,
drot, NVvding. (I Flt.), de store, rikets
store el. stormZen, nH-adelen.
Honorat(iores), Mand mcrgtig, Matador.
Magnesia, ditter-jord, »talk»^ord, Klever.
Magnet (naturlig), (ftr) se^l-sten (Nolb.;
isl. seglstein); ledesten («almind. i Zeldre
dansk» ; H. v.); (kunstig), lede-nkl. H. v.
Magnetisere, eg. sejlstene, o: givemagne’
tisk kraft; gøre klarsynt, fa til at gå
søvne.
aWagnctifCting, meddelelse af sejlstens
kraft (magnetisk kr.), helbredelse ved
sejlstens-kraft (eg. sejlstening).
Magnetist Deklination, misvisning (av
kompasset), o: «Vinkelen mell. den
magn. og den geogr. Meridian»). M.
Batteri, = m. Magasin, sejlstens-lag»
-lad, n., -stabbe, m. el. ståpul(o), m.?
Jfr. Stabel.
Magnetisme, sejlstens-kraft? Jfr. ravkraft
for ©leltricitet. Til -skap jfr. trolskap,,
borgerskap (Lm.), herskap, av navneordl
med tillæg av -»skap«.
SJlagitetologt, seMens-IZere?
Mllgnetometer, sejlstens-måler? (fors.stens
krafts-m., som ær for tungt ord. Jfr.
stortings-æmne for stortingsmans-æ. el.
gen-virkende for gensidig-virk.).
Magnisicen(t)s, højhet, herlighet, hejvær
dighet, stor-skrejve, n.? (o : «ttoget, som
ser stort ud"). Jfr. Herlighed; Pragt,,
3;ornem(^eb).
Magnifik, herlig, kostelig, *stormansleg.,
SRogttifllttS (Rektor univ-s.), prisværdig,
herlig. «Hans herlighet» ?
2Jlognitolt)ett(t)§, stortaienhet. Jfr. gJratert.,
Magt (SegemSfrcefter), magt, f., måt’, f.,,
styrke, m.; (Myndighed, HerredMme),
*magt, *val6, n., V2el6e, n.; (Raadighed),
«verra<l(^), f. »Ha’ vald «ver», «na i
sit v.«, »ha lite’ vælde«, o: have libet
at sige. (M., svagere), under-magt, f.
(Med M.) (Tvang), *med vondo, *med
har(d)om håndom(o). (Have sine Lem
mer i sin M.), *njote seg. (Holde ved
M.), hålde ved lag, ved like. (©taa,
ved M.), gælde, stå ved lag. (Spilde
sin M.), jfr. spele toppen av seg. Jfr.
»dej have tæket (e) toppen av hånom», o,
o : gjort Ende paa hans Magt. (Tåge
M. fra En, f. E. ved at holde ham over
Hcrnderne), *ta’ vældet frå ejn.
«ØlagtC, *magtast.
3)lagtcgløé (2«agttøB) (IraftføS), udygdig,
magtlaus, *måtlaus, mærg-stålen(o), mærg
laus(e); (uegentl.) *u-agtande, u-gyldig.
9Jlagtførljol& (et Folks), magt-stilling (i:
Europa).
Magtfuldkommenhed, også magt-fylle.
Mllgtftaaliggende, vigtig, av vægt, *an(t),,
om at gøre. *»De’ va’ så ant om«. Av
*anne, o : skynde, drive paa. *Anne på,
o: vcere fiittig. M. vcere, *Hggje ved-
Det er ikke m., »det n»Mer ikkje på«
(*nøjde = Vcere fornpden), *gjælder ikke
på, *de’ spørs ikke om, *de’ ær de’
same.
Mllgtsprog, magt-dud, myndig tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
