Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Manerlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manerlig — Mangle. 489
fremgangsmåte ; uheldig egenhet, ejen
dommelighet, u-naturlighet, tilvant ens
formighet ; vi’s (»på den vis«, >på alle
viser«). Mk. »*kome i nokke-vi3«, «mæle
i alne-vis«, »væge i våge-vis*. Derim
od er Ordets Brug som Adv. (f. Ex.
parvis) i * noget fremmeb". M. (el.
Seremoni), besynderlig, vipre, f. Gl. n.
vipl-, vipur, Barnesftil. M., daarlig,
u-bragd, f., u-gjær(d), f. M. ot bruge
sine Hcender el. Fsdder paa, hand
bragd, f., -færd, -gjærd, f., lag, n.,
hande-bor(d) (u), m.; fot-lag, -skifte, n.,
fote-bord(u), -færd; gang-lag, n. M. i
et Arbeide, maksel, m., grep(i), n. En
vis M. i Talen, ord-dæme, n. M.,
som viser Kunst og Behomdighed, då’m,
m. (jfr. Snit). Jfr. dåmlaus, o: klodset.
Manérer, jfr. sæder, 26fZ316; tilvante
egenheter ; (dumme, togfebe), gape-lag, n.
Jfr. Gebcrrder, Fagter. Mands Manérer
el. Voesen, *manslag; (Vrenge-), *gute
lag.
Manerlig, sømmelig, pyntelig; *tægleg,
*snål.
Maneter, jfr. Meduse.
Mang (Blanding), jfr. Blanding, Mang i
* ær Ingredientser, Stof, hvoraf noget
tillaves; maaste egentl. Blanding". I *
håves og mængsle, f., mængjing, f., o:
Moenging, Blandelse, av *mængje (-de),
o: blande.
Mangefodet, *mang-føt’ (ora smådyr).
Mangehaande, *mangt.
Mangel (t. Mangel), trlng(o), m. (knælte,
f.), van-råd, f., skort, m., vanting, f.
(ikke *vant), u-tid, f. (f. e. på fisk),
u-r36, f. (mots. "°go6 råd, forråd), tra’t(o),
n., audn, f. (»6’er slik a. føre fisk«);
(Ufuldkommenhed, ifEr ved et Arbeide),
van-gjær(d), f.; (ved Modning), *vangjærd ;
(Feil, Lyde, BrFft), me, m. (mk. *me
laus), bræst, m., brist (Fr. Bfd.). »D’er
mange niear på«, d : mange Feil Ved det.
Jfr. u-, van-, -Is^3e, f.: uføre, n,, uro, f.,
uzam, n., o: M. paa F<zlre, paa Ro,
paa ©itig^eb ; uhæppe, 1., ulag, 2 : Mis
lighet»; van-greje, f., Uorden, van-helse,
f., Sygelighed, vanhug, m., Ulyst, van
æmne, n., utilstrcrkk. Midler; snø-løjse,
solløjse, minneløjse. Jfr. og vandt (*vand
el. av *va’n-). »D’er v. om det«, 2:
er M. paa den Ting ; »det vart ikkje v.
om«, 2: det kom rigelig. M. — Over
flod, naud, f. — nøgd, f., vanse, m. —
ofse, m. »D’er ingi naud og ingi nøgd«.
»D’er anten ofsen elder vansen». M. —
mangle : Isn6erticlen tillater vel Bammen
nssnget at Bige 3avn, savne, i * sakna6
og Bakne. Savne 3. lio3 zioid. er –
fattes, ikke have. 33 og «. v. Nangl,
n., ær i * Uro i Våndet, Bølgegang’;
mangl, m. ær Krav, Paatllle. M., be
vidft, sakn, n. M., fuldksmmen, rå
kande utid, f. e. på fisk. Mk. *rakad,
o: afraget, aldeles blottet. M. paa
Flid, u-trot’(oo), m., jfr. Uflid ; (paa
Foder), bu-naud, f., fo(de)rløjse ? (efter
*to’ilau3), l«6ell^3liet ; (paa Forsynlig
hed), van-råd, f. ; (paa Husrum), hus
løjse, f.; (Paa Klogflab), van-klokskap,
m. ; (paa en dygtig Mant»), manløjse, f.;
(paa Materiale), værkeløjse, f. (vørke-,
»rke-, y); (paa Maadehold), van-hov, n. ;
(paa Overlag), vamåd, f.; (paa Penge),
pengeløjse, f., pengeløshet ; (paa Tugt
og Orden), van-age, m. M. lide (efter
Overflod), *tære på talgi. Af en el. an
den M. lide (tfcer af %øvft el. 3ørseb),
wl-tilnazt (tar-t., o). Jfr. Vantrives.
Mangels Afhjcelpelfe, rettar-bot, f.,
-bøte, n.
Mangeled(es), *mangelejs (-lejn).
Mangelfuld(t), *lyte-ful, *å-fåt (Lin.), »Der
er altid nåkot åfåt«, o: der er altid noget
at anke over. Også *van-: *van-før,
v.-helse, van-aZte, o: forsømme, -takke,
van-bud’, baarlig forsynet, van-faren, jfr.
33rø[t&0lben ; van-færdig.
Mangelspoft, utsættelse (ved regnskap).
Mangelunde, *mangelejs.
Mangen (En), mang en, mangt et (ikke
mangen et), *mang ejn og ej, mangt ejt.
Fl. *mange, *mangfaldige, *mangfælde(e).
Dærtil *flejre, *fleste. Også nåkot kvar
(o: noget nær enhver). Uten navneorH
efter brukes *mangt uten *ejt. »D’er så
mangt, som eM glimer». Spor av gl.
n. s. margr finnes i*. Så i *mangfrej
sten (mar’fr.) *mangleda(i), *mang-mænt,
også marg-1., -in.; *mallæte, *mallege.
Mangesidig (af Dygtighed), *mang-før.
Mangesteds, ’*mang-stad, -stades, mange
stader. Sy. mångstades.
Mangfoldig, *mang-faldig, inang’fZel6(e),
*iilc (»r. gavor», »r. fiske»); (Vidtlfi<ftig),
*fjølg (ovl.); (talrig), *f]ølg, lj^linXnt.
Fr. Lg.
Mangfoldighed (af Dyr, M.sser, Ting),
bråte(o), m., *horg, f., fjølde, m., skrej’;
rone(u), m., vase, m., kå’s(o), f., kru,
n. (isl. kru), vælte, f., svæle, f. (av
*svå’l, m., ft^ir^ftet Snak, ©tøt), mølske(y),
f.,mølse(y). Jfr. Mcrngde, Hob, Vrimmel;
Dynge, Masse. M., grcendselys, ende
løjse, f. (stor), stor-fjølde, m.
Manggods,dlan6ing, f., 2 : «blandet Masse".
Mangkorn («Blandingskorn"), jfr. *bland
korn, *hummel-k., ifcer Byg og Havre".
Mangle (t. mangeln), fattast (»for fattast
el. fættast?«), vante(ar), skorte(ar), reste
(ar og — rast), trjote — traut), bræste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
