- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
492

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Marionetspil ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

492 Marionetspil — Marskalk.
Marionetfpil, dukke-spil. Molb., Eilschow.
Maritim, s}&-, strand- (f. e. vækst).
Marice Bebudelsesdag (28/3), vårfru-mæsse
(e), f., *mari-mæsse (mari-mes, -mys,
mørimes’).
Mark (i W), mårk(o), f. (*mark), fl. mær-
Icer. Gl. n. mork (markar). Dy. mårka
skåre(o), f., Skure for fuld Mark paa
Bismeren. 2. M. (Mynt, 24 f), mark,
f., fl. mark. «Vest og nord i Landet
kaldes denne Sum (24 f) en Ort, medens
Mark tildels betegner ben gamle Rigs
tnatl (16 tz)".
Mark (Jord, Grund), mark, f. (»ned på
marki»), lænde, n.; (Landstrcekning),
-rast, l.: liejm», ut-razt. Gl. n. rost
(rastar), o : et SOetft^He, en Mil. M.,
indhegnet, jorde, n. J. Lic. M., ind-
Jjcgnet, omkring en Gaard, bø, m.
H. Sch. M., stovlps, bær’-sneje(e), f..
dser’-BnZeve, f.; (ovenfor Skovgrcendsen),
dZer’-BnHe, d3er’-f)Zel’, n., Bnau-i^Nl’, vede
iøjse(i’). M., njcevn, med lange For
helninger, rin6e-mark, f., lin6at, m.
Marter med lidet Groes, *skrap-mark,
skrinne, f., s.-mark. Fyrlig nok til at
gaa med i Marken (om Dyr), *mark
før. Av sammensætn. med mark — jord
kan mærkes : marke-byte, n., SWning
af llbtnarf; m.-gång, m., Vesigtigelfe
af en Gaards Udmarker; markegångs
sak, angaaende Markernes Deling; marke
gånge, f., idelig Gang i Udmark.; m.
lægjen, om Trce, som har ligget lcenge
paa Jorden; m.-måle(o), m., Jordstykke;
m.-slætte, n., Hpslcet i Fjeldmark; m.
te^, m., udskiftet Stykke i en Udmark ;
m.-vid’, f., Udmarkernes Vidde; *mark
lag, den mindste Enhed af lordstylden,
Dre.
Martarbeide, jord-arbejd.
Marked, inarknaft), IN. (martna, lnarkn,
marken), 3tZevne, f. (O. V.), kaup-BtZemne
(gl. n. Kanp3tekna), k«V3tNvne (H. D.).
Gl. n. markna^r, markaZr. Bv. marknad.
M. brukes og om handel, om k«p og
sal(g) (jfr. Dmfcetning) og om handels
sted. Mk. marknad-folk (p : Markeds
gjcester), -helg, f., o: Fritid i Markeds
bagene; -veke(i’), f.
Markedsplads, *lens-berg (»lejdingsberg«).
Markere, mærke ; tælle, optegne ; uttale
med eftertryk; give hals (om hund).
M—t, mærket, utm., utskilt (fra de
andre), iejne-fallende. Mwrkede Trlkk,
særmærkt, ejendommel. anlet.
Marketenter (omflabt fra ital, mercatante,
Handlende), mat-nan6ler el. -3Zeher? lejl
vært, nZer-kok? (asoldaterkok*). Jfr.
Restauratør.
Marketenter», hær- el. le^r- vertskap?
Markis (-qu-), -kise, (egentl.) mark-greve,
-grevinne.
Markise over Vindue (Marquise), tjæld?
(H. D.), sol-sejl (Molb., H. D.), sol-telt,
vin6u3-t. H. P
. S. M. opscette, tiselde?
H. D.
Markscheide-Kunst, underjordisk måle-kunst,
jfr. 1. geotnetria subterranea.
Markfcheider, måle-kunstner (i bergværker).
Markslriger (t. Marktschreier), marked-skri
ger (Fr. H.), utroper? Jfr. Prater, Skry
ber, Ordgyder; Humbug.
Markftykke (SMmark), marka(r)-stykke, n.
Marksr, iNNrker? tseller. H. P
. S.
Marmelade, inkokt frukt-saft.
Marmvr, marmor-stejn, ra.
Marmorere, åre. H. D. m—t, året,
åresprængt (H. D.), flammet? Jfr. aaret
SErce og gulaaret Marmor hos Molb.
Marodere, ligge efter el. bak-ut, skulke
(for at reve, plyndre).
Marodsr (-eur), efterligger?, etter-liggjar
(Lm,); land-stryker ; rever.
Marokiu (jqutn), marokko-skin, «marok
kansk lædere ; saffian.
Maronage, slave-flugt.
it neger, borttøpen sort (neger, morian),
duzk-ne^er. H. P
. S. og fl.
Marsch (fr. marche), eg. gang, m., færd,
f., dags-f. (-rejse), mars, m., hær-gang
(J. Kok, H. D.); vej, vej-strækning ;
(Spil. Musik), mars, m., spil-gang (H.
P
. S.), gangar, m. Forceret M., se
Forceret. General-M-, se General. 2.
Sftfltfrfj ! jfr. fræm-ad! fram! gå på! i
gang!
aßarfdjol, se Marskalk.
annrfdjonbifcir, 3Rarft, se March-.
Marschere (helst om at gaa i Takt el.
Orden, tneo faste, afmaalte Skridt), gå,
gange? s^ele(ar) (ski-), o: holde Takt,
gaa i jcrvne Skridt". Mk. «drage» (av
sted), fare, sætte sig i gang, fare bort.
Marsch-Linie, gang-linje, far-1., færde-vej.
Mk. farlej(d), f., 0: Vei, StKvne, Ret
ning".
Marsch-Ordre, farbud. L. Kof., Molb.,
H. D.
Marschpenge, *tære-pengar, rejse-p. Molb.
Gl. n. tZeripenizr, o: Haandstillittg".
Marschronte, far-vej, far-led. H. D. Jfr.
Route; Marschlinie.
Marst (N. s. March), jfr. låg-lænde, n.,
*myr-1., myr-mark, f. Mk. fe’t(i), f. (fl.
fetjar, i), o: Engslette, lav Grcesftlan
ved Våndet". Mk. og ste(de) el. stedje,
m., d: Engflade langs et Vanddrag".
Marflalk, Wlatfåal, hofmester, hus-h.,
stallar (O. V.) ; festleder, færdstyrer,
-leder? (som ved likfser6); over-hærf&rer.
H. P
. S.: marsk. Feltmarst, blev efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free