Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Matrem ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Matrem — Maabe.
496
i
Matrem, Vilt», se Matricaria inodora,
Kraveblomst.
Matricaria inodora (Pyrethrum inodorum),
se Kraveblomst. M. chamomilla, *kamille
blom ; k.-balderbrå. Ser.
Mlltrice, skrue-mor, hul-skrue, hun-s.;
støpe-form (til typer, bokstaver); stæmpel,
m. (med plZe^ på, i invntvZerket, mynt
»væsenet«).
Matrikttl (-kel), navne-tal (o : tælling),
navne-liste (Meyer), *land-tal, n.; jord(e)
bok, f., jordskylds-b. (Meyer). Gammel,
ny Nt., gl., ny slivlcl3Zetnin^. Jfr. For
tegnelse, Register. M. (-Protokol), skyld
bok. H. Lehm. H?it taxeret i M—n,
højt skyldsat, *dyr-lejgd (o : med dyr
*lejge. Jfr. Matr.siyld).
Matrikulere, inføre, inskrive i navne-boken,
bok-føre ; (naar Talen er om Matrikulen),
sli7i6’3Zet)e (dv. gllyi^zNt’, e, o: matri
lutetet).
Matrikulering, bokføring; skyldsætning,
f., skyld-deling (Aftenbl.).
Matrikuleringstommission, skyldsætnings
næmning, f. I.IN. Jfr. Kommission.
Matrikulflyld, lejge, f., skyld, f., *jord-s.
M. fastsoette, *skyld-sætje.
Matrone, (ældre) kone, hus-mo(de)r, hæder-
kvinne, 1i2?6e18-11., dannes. (H. P
. S.).
Mk. *gumme, *mægge.
Matros (holl. matroos), hå-sæte el. oftere"
-sæter, IN. Om enhver af Mandftabet
paa et FartK, undtagen Styrmanden".
Gl. n. h.-iseti. Skibskarl (Molb., efter
Moth). Ældre dansk : «baadsmand, baads
karl, skibsmand. Molb. [*Matros’(s)
(matras1 , matrosse, f.).
Matte, at (troette), "°inH6e (-6e), »*m. seg»,
o: anftrcenge sig; mase ut(ar), magt
-Bt2ele(e), *arme ut, tlate(o); ddjve (-de),
sto"oe, afstumpe". Mattes, dovne(ar),
mokne(oo), ar; moknast. Av *moken,
2: dpsig, spvnig, stpv". Jfr. Sl^ve(s),
Slappe(s).
Matte (t. Matte), flætning, flætte, f. (siv-,
halm-f.), kjæsse, f. (baste-k.).
MaturatisN, gjærd, f., gjærsel, f., mod
ning; påskyndelse.
Maturere, 3^re moden, g inassen(o’), buen,
*gjor. Jfr. Moden.
SJloturitCt, modenhet. Jfr. Dygtighed.
Wl.–8–Gt£amtn, modenhets-, dygtighets
prøve, navnlig om examen art. , stndent(er)-
praven.
attatutilte, morgen -;mæsse; (Froftrceken),
otte mæsse, f., otte-prejke, f., otte-sang,
morgen(guds)-tjeneste.
Mausoleum, kosteligt (*kostalt el. kosta
samt) *gravminne, n.
Mauvais Sujet, dårlig karl; skarv, m.
Jfr. Karl og Person.
Mave, mage, m. (gl. n. magi, SV. mage),
liv, n. (»*få nåkot i livet», »ha vondt
til livs*); (mindre «delt), *våmb(o), f.»
bu’k, m., dZel^, m. Også kake-stad, m.
«Det kvitlar i K.-, d: M. lroever Mad.
3v.: »det lcliar i 1121i3t26en«. Jfr. Bug,
Vom, Sttfc&Ølbe. Hver av de drøvtyg
gende dyrs fire mager har særskilt(e) navn
i *: 1. våmb (går-våmb, o-o), 2. huve,
f. (fager-h.), 3. (omasum), lake, m. (mar
la^e, fil’, tiol’p23e, o, l»jsnings-p.Y
4. botn, m. (botning, m., betning, y),
vin^3ter, f., fele, f. M., meget stor
gå’r(o)-bælg, in., går-kagge, in., -p33e(o),
-sNk’, m., -v3md(a), f., o: om Persor
med tyk M. Dyr med enkelt M., mage
dyr, n. (-kroter, -bejst). Person, som
har liden M. el. som indsnprer M.
med mange Kloeder, våmblojse, f. MZ
Fedthinde, våmb-blæje, 1,, talg-b., nætje
(e), f. M.s Overfyldelse med Mad
el. Drikke, våmb-spræng, m. Portion.
som kan fylde M., mage-fylle, f.,
vzind(o>fvl’. f., o: Bugfyld. M. faa
(o: faa tyk M.), vzind^t(o). M. fyldc
(om Dyr), bælge(ar), mage seg, ar
»Belge i seg«; o: Proppe i sig. Jfr.
Proppe. Han har M., *han er våmbad
M. trykke ind, sV33n^e seg (o: gjære
seg svang), M. udtllge (opfijEre Fisk),
ina^e(ar). Frist i Mayen, *mage-hejl,
Smal over M., *svang, mage-laus
våmb(o)-laus. Dy. våmblejse, f. ©tfg
(sygelig) i M., *mage-sjuk, *liv-klen
Tyk over M., våmbad(o).
patent (Ial, ina^e-inat, n. »Hå’ m.«, o:
ikke forfylde sig".
Mavemunding, ina^e-inun’, IN., -mo’t, n
9KatJcrt)ftclfc (Pusten, StMnen, heftigi
Aandedrcet), vzmd(Q)-I<23t, n.
9Køt)efmcrtcr, mage-rev(i), n., -værk, IN. ;
liv-værk, liv-il’ske, f., *bælg-rev. Syl
af M., rev-sjuk(i).
Mavesyge (-sygdom), inaz^yllje, f., *liv-3.,
liv.3trz’k(o). n. Have M., *ka’ vondt !
magen el. til livs. M. med Udstlkt (Ho°
Vprn), rev(i), n., reve(i’), f., revje, f.
9ttatje&æflmg (Chymus), gå’r(o), n. Gl. n
gor. Sy. gorr, går. Ogsaa i Danmark"
Mk. og *mage-mælting, o : Ford^iels!
(= *mat-mælting) ; *mage-tæl(g)je, o:
tilhugge Tpmmerstokke, saa at Sidern.<
blive lidt udbugede i Midten".
Maxime, 3run-3Zetnin^.
Maximum, det N^este, d. meste; (Kjpbm.)
højeste pris, vægt, tal, mål ; hdjmål
mots. lavmål, o: Minimum.
9Jlat)or, se Maire.
9)laafie (n. s. muffen), neke(i), ar, lioine(ar)
gape (-te) ; *såme, hire (-de, -te), hipe(ar) ?
nane(ar?). »Han stod og homa’ og tagd<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
