Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Meier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meier — Melde. 501
Det er Tid til at w.; be har ofwetct
heter i* : »d’er tid te skjære* ; »dej ha’
alt avskTle’ « . Ågeren kan meies, *åkeren
er skjær el. ærande. Ågeren kan snart
meies, å. — skjæmar. M. Eng el. Ager
efter %3laal og for en vis Betaling, *slå
mælt, *skjære mælt.
teier CS^toet^et"), avdrætter? dråt
mester?, d. e. som tilvirker *avdråt, altså
smør og ost av MNlken. Meierske kunde
gærne ha samme navn som Meieren,
som så ofte er tilfellet i *, idet samme
ord brukes om bægge køn. Jfr. -inde,
leieri (t. Meierei), mælke- (mjølke)-bruk?
(jfr. Fabrik, o : bruk, værk), melke-stel’
(A. Ros.); dråt’, m., av-dråt, m., bu
dråt, m. ? som egentl. ær — Melkevarer,
Afkastning llf Kvceget. »De har et stort
mjølkebruk, en sams dråt, av- el. bu
dråt dær i bygden« ? H. D.: Mælke»ri«.
Han tilstår dog, at dette er »en ikke
videre god fordanskning<?. Vi har og
hørt 2>ysteri<r, o : Ostelavning, for Meieri.
Det hele bruk har da navn efter en del,
hvad jo også ellers ær sædvanl. nok.
leieribestyrer, melke- (mjølke-?), bruks
mester? Jfr. Meier.
leierimefter. også røktar, m., fe-røktar?
leieriprodukter, 6rat’, IN., "°av-6rkt, *du
dråt’; bu-mat (Asbj.), bu-varer? melke
(mjølke)-varer.
letetiiJCefen, melke-stel’, -bruk (mjølke-).
Jfr. Meieri.
leietffe(t. Meierinn), melke-deje (L. Kofod ;
d. *, skånsk), bu-dej(g)je, smør-deje,
H. D., som siger, det svarer likesom
melke-deje til norsk budeje. Mk. og
bu- el. fe-røktar. Jfr. -inde. Se Meier,
teining, skur(d), IN. Mk. *skure-dag,
-folk, -graut.
leiran, se Merian.
Icifc (Fugl), mejs, f. (møjs), mesette, in.
Sv. mes, sv. * meshatta. M., fom
gjerne ceber Sjjjb" (9Jhtåtrit), kjøt-møjs,
IN., *kjøt-spikke, *grøn-s., kjøt-ejrik, m.,
*talg-okse. Mk. og tite, f., o: en
liden Fugl: Meise, Spurv og lign."
feisel, de^tel, m. (holl. bejtel), mejtel, m.
M- at tilhugge Jern med i kold Til
ftanb, kald-bitel, m. Sv. kallbit. Meisel,
graven, *mejtel-graven, av *grave, også
i* = stikke, gravere. Med M. hugge,
mejtle (mejsle).
>!ekllNik, rørelse-lære ; (en tings) bygning,
led- el. lemme-b.; gangværks-lære ( Maf
iin"lcere). H. P. S.: yterkraft-lære (mots.
inderkraft-1. el. bare kraftlære for Dyna-
Mik), hjulkraft- og hjul-værk-1. Meka
nisme (en) skulde da hete hjul-kraft,
-gang el. -værk, Mekaniker hjul-værker,
hjulværks-man, og mekanisk yterkraftig,
hjulkraftig, hjulværklig.
Mekaniker, gangværk-bygger (o : Mastin"-
bygger), værkbygger, værks-mester, værk
tøj-maker; hånd-arbeider (mere dannet
sen en almindelig hånd-værker).
Mekanisk, værks-, drivværks-. gangværks- ;
viljeløs, (iblant) tankel^B ; «vet, med
ferdighet (uten højere ånd el. selvtænk
[n]ing); utvordes, Lm.; (Lcrsning), bok
-Btav-ret; (Udenadlcesn.), ord-ret. M.
2(rbcibe, jfr. finger-færdighets-, næve
nyttighets-, håndværks-arbejd, hånd-arb.,
-gærning ; tankeløst, åndløst arb. M.
Kunst, jfr. haglejk, m., hægd, f., hånd
snille (H. D.), sløgd, f.? Jfr. sv. sløjd,
o: mek. Kunst. Se og Teknik. M.
Talent, nsen6i^net (H. D.), nan6-Bnille
(H. D.); nZeve-nvttignet, finger-næmhet.
H. D. Dært. hånd-snil(d), o: som har
mek. Talent. Jfr. Behcendighed ; Industri.
Mekanisme, bygning, indre b., sammen
sætning; driv-værk, n., gang-v., hjul-v.
Jfr. Mastine. M—n i bet hele Univerfnm,
verdensbygningen. Molb.
2ttefontent, se maltontint
Mel, mjøl, n. Gl. n. mjol, sv. mjol. M.,
grovt, grå’p(o), n. Av *gråpe(o), —
*grupe, — *grøjpe, o: male grovt. Jfr.
©rutte. W., gro&matet, *rubbe(t)
*mjøl. M. at koge Mad af, koke-mjøl,
masting, m., mots. *bakster-mjøl. Mk.
måre-mjøl, o: Stpv af raaddent el. op
gnavet %vce; mltte(o)-m.
SJlelagtig, målmen(o), *mjølen (potet).
Melampyrnm sylvaticnm, *flurre, *slurve
gras, *humle-g., haus-mjælt »?«, mari
mjælde (Dr. Sch.). Andre : haug-smøle, y
(-smele), haugs-mjød, mari-mjøl.
SJielaitgC, blanding, -dings-gods, bland
tobak (H. D.), i likhet med bland-korn.
Melankoli (eg. sort Øalbefot, Meyer),
tung-sin.
Melankoliker, tungsindig person.
Melankolst(eg. sortgaldet), tung-sindig, tung
blodig, u-glad, mørk, sørgelig; *tung
lynd, tanke-møken, y (Lm.), hug-stur
• (Lm.). Jfr. Temperament.
Melasse (af mel — Honning „?"), slim
sukker (som flyter fra det raffinerede
sukker, Meyer); sukker-bun’-fal’, s.-hon
ning (efter tysken).
Melbcer (Arbutus liva ursi), mjøl-bær, n.
Mk. mjølbær-lyng, n. Sv. mjolbar.
Meld(e) (Chenopodium album; Atriplex),
*mælde-stok’,*lort-stok,*frø-stok. Chenop.
og Atripl. skal dog ikke være samme
vækst. Atr. kalles hos Sør. Svine-
Melde.
Melde (t. melden), valsie(al), Bi^e til,
lra, vare a6. vitre^i’), ar. (A. n^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
