- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
512

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Misanbefale ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

512 Misanbefale — Misogyn.
Misanbefale (-rekommandere), læggje vondt
føre(y), tale mot, ned-sætte, sværte. Jfr.
Bagtale. T. mitzempfehlen.
Misa«t(h)rop, menneske-hater (-fiende,
-sky); grin, m., hus-g. Mk. man-skræme,
f., en grov og barst Person".
MisllNt(h)ropisk, menneske-fiendsk ; jfr.
folke-sky, *-ræd, *-styg; *grinot, *grinal,
*grætten, sær. Jfr. Vranten.
Misbillige, ini3-tvkl<e (Landstad); jfr. iniz
like(ar), vrake, vande(ar), under-kænne.
Gl. n. mislika. Jfr. Forkaste. M—t,
*mot-sagd. T. mihbilligen.
Misbrug, mis-bruk, n.
Misbud, svarende til misbyde, finnes hos
Molb.
Misbyde (byde for lidet el. lavt), *mis
bjode.
SDHéCCKer, SRtSCCflottCCr, blandinger, opsæt
av blandet inhåld ; blandkorn, bland(ings)
gods. Jfr. Potpnrri.
Misdanne, *van-skape. M—t Skabning,
van-skapning, m.
Misdannelse, van-skapnad, in.
Misdaad (t. Mihethat), ini3.fXr6. f., -gjærd,
f., -gærning, f., *il-gærning, u-gj.,
*u-gjærd, f., u-dåd, f.
Misdceder (t. 3Ri|;et^ater), misgæmings
man, *il-gjærnings-man. Jfr. Forbryder.
Mife, in-sæt (jfr. Indsats), in-skud. Mise
en SCene, (i)scene-sætning (andre bedre :
opsætning), spil-sæt(n)ing? (for ispilsætn. ;
jfr. landsætning for ilands.), tilstel(n)ing.
Miserabel, ynkelig, ynkværdig, ussel, fat
tig. Jfr. Elendig.
Misere, nød, *armodsdom, *usseldom,
*stakarsdom, *vesaldom ; småting ; små
lighet.
Misforbindelse (navnlig cegtestabelig), mis
gifte. L. K. D.
Misforhold, mis-mon, in., mis-høve, n.,
*u-høve ; (i Alder), nii«-2el6re, n. (i Mgte
stab), mis-Bifte. T. Misverhaltnltz.
Misfornoielfe (t. 9)ti§i>ergnugen) mis-tykke,
n. (også hos Molb.), ini3-ns^e, n.,
u-n»^e, n., u-hugnad, m., u-nv^^e, n.
Misfornoiet (t. misvergnugt), *mis-nøgd,
mis-nøjet (Oehls.), *mis-tykken, *(v)rang
såt1, *iren, *unøgd, *il’-nøgd, *ille låten.
M. tirere, misnøgje seg; træge(e), ar,
anke(ar). M. vcere med fit Opholds
sted, vantrivast (der), ikkje une væl (der).
Misforftaa (t. mitzverstehen), mis-tyde (-de),
mistake (-tok) ; van-skjøne (sky-) (til
vanBli^na6, o: ikke rigtig forstaaet");
(af Mangel paa Opmcerksomh.), mis-gå
; (ved at hMe feil), mis-højre (-de).
Misforftaaelfe (t. Mihverstandnitz, -ver
stand), mis-ta’k, n., -tyding, f., -ning
(H. D.), mis-gåing, f., højrsle, f.; (Tvist),
snur, m. Jfr. Kurre.
Misfoster, *mis-foster ? (efter *mis- o|
foster, n.); jfr. van-skapning, m.
Misgjerning, mis-gærning, f., mis-gjær(d)
f., il’^ZerninF, f. Barnene maa lid,
for Forceldrenes M., jfr. »svi bryt
ungarne nyt«, el. »det svi gjorde, fi
griserne gjælde».
Misgreb, mis-gre’p(i’), n., -ta’k, n. Sv
misstag.
MisgUNst (t. Mihgunst), uvilje, m., inis
tykke (Molb.), mishag. Jfr. Ugunst.
Mishag (t. Mihbehagen), mis-tykke, n.
(også Molb., H. D.), u-tykkje, utåkke(o),
m., unåt(o), n. (d: at En er ild«
lidt"), mot-burd(u’), m., van-hu’g, m.
(o : Ulyst), *mot-hug, *mis-hug ; motbyde
lighet (for), ulyst (til).
Mishage (n. f. mishagen), miZ-tNlill^zt,
mistækkes (Molb.) ; vække *mot-hu’g
(mots. *sainnu^, o: Sympati), v. ulyst;
*bære mot, *bjode mot; mis-like(ar),!
ikke like; *utykke seg (med nåkon). ®el
tit. ham, *han mislikar det.
Mishandle, *fare ille med, *skam-raske,
-slå, plage, "°llu(^)e. I’, mihhandeln.
Mishandling (t. Mitzhandlung), uki-Hines
færd. Jfr. Behandl., Overlast.
Wlxsfjaai, håpløshet, *vonl©jse, ©r-væne,,
f. Gl. n. orvæni, n. Jfr. Fortvivlelfe,
Miskjende (kjende feil), mis-kjænne (-te).
Mistlang, u-I^o6, n. (m.), mislyd.
Mistmaft, blandings-gods, røre, f., alle
hande, mang, n. Jfr. 9tuf?øtttfmtj¥ ; Kom-
Mation.
Miskredit, ini3-tillit, ini3-tru, f., -tanke, m.;
ringeagt.
Mifkunde, miskunne(ar), vårkunne, ar;
bære over. Gl. n. valllulina, Bære over.
Barmhjert.
Miskundelig,
Miskundhed, vkrllun’, 1., ini3llun, f. 61.
n. inlslcunn.
Mislig (t. mitzlich), *låk (1.m.); misleg,
2: usikker, uvis. M. Deling, ini3-dvte, n.
Mislighed (t. MiMchkeit), mis-høve, n.,
ulag, n., ustel, n. Afhjoelpelfe af M.,
rettar-bot, f., -bøte, n.
Mislykkes (t. Mitzglucken), van-lulclcagt,
u-hæppast, *van-hæppast, mislukkast
( lidet brugel."), gå galt, *mis-falle. Som
alt m. for, ham-stålen(o). Ham, n. , Lykke,
Jfr. gl. n. hamstoli, d : forstyrret, gal".
Mismod, u-mod, n., *van-mod, van-hug,
m., van-kvæde, n.
Mismodig, van-huga(d), van-moda’, ’"van
kvæden, *u-modog (-moda’). M. Vwre,
vanmodast, vankvædast. M. blive, van
trøjste seg. Jfr. Nedstagen.
Misnglie, il’-tykke, n., mis-nøgje, n.
Misogam, ægteskaps-fiende.
Mifogyn, kvinne-hater, kvinfolk-sky (person).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free