Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mnemoniker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mnemoniker — Modeartikel.
514
9JJttcmr»ttifcr, minne-kunstner, -kunstman,
hugse-k., -mester. Om -ner se Kunstner.
Mnemoteknik, =tefttifer, se Mnemonik, -ler.
litium (Skogart), *mærle (*spri’k-, *lang
mærle).
VZob, hærke, n., hærke-mug, m., ravne-
Icrokinger?, "°uty (o: VLtfSx), skrap, n.,
æsler. Jfr. «Pøbel, Pak.
Mobil, rørlig, flyttelig ; (om H«r), »mars«
færdig, gang-f., væpnet, kamp-færdig,
slag-færdig. Perpetuum mobile, uende
ligt gangværk, selv-g. ? evindelig uroe
(o: Pendel). Jfr. Mobilisere.
Mobiliar-Formue, løst gods, l^-^re, laus
«jre, 1. , rørligt gods. Motsat fast ejendom.
Mobilier (-Ha), jfr- MMer; også rørligt
gods, løsøre.
Mobilisere, gøre »mars«færdig, væpne,
gøre slag- el. kamp-færdig; (Flaade),
jfr. gøre 3ejlfZerdi3. Motsat avvæpne.
Jfr. Desarmere.
Mobilisering, opSNtnin^ på krigsfot (hær-?).
Dagbl. (n.) ; opsætning (gen. Grimsg.).
Mobilitet, ustadighet, omskiftelighet, lune
ful’het.
Mod (jfr. Dristighet», Kjcrkhed), mod, n.
(ofte *mot), hjarte, n., mandom, m.,
manskap, m., manhejt, f., kjønskap, m.
(jfr. t. kuhn); (Fyrighed, Djoervhed),
gje, n. (»d’er for lite’ gje i hånom», o) ;
(Sindsstyrke), tZei(e), n. (»d’er godt t. i
den guten., jfr. Stof, Materie); (Lyst),
hy’r, m., hyt’, m. ; (Stemning, iscer Lyst,
Attraa), la’g, n., mod, n., ægse, n., jfr.
Hum^r, Lyst. »Han hadde ikkje mod
på det». »Have godt mod«. »Være
ille til mods«. M., stort, stor-mod, n.
M. til at foreta9e fig noget, til-ræde,
n., til-tak, n. Jfr. gl. n. tilrædi. M.,
Voldsomt, opskruet, il’-nZ3ldBlce, f. (av
*il’ og hard). Mk. *ilhærsken, o : hidsig.
M. fatte, modast. M. give (oftmuntre),
mode(ar), styrkje (-te). Jfr. OftMUNtre.
M. have til, trøjste (-e), t. seg til. »Me
trøjste ikkje fare ut i slik storm*. Jfr.
Vove. Sit M. kjole paa, køle sit sinne,
sin harm. M. tåge til fig, manne seg,
magne seg, kome seg til, take mandomen
føre(y) seg, modast. Blive ilde til
Mode (om Frygt, Harme, Sorg), *værde
ille (ilt) ved (med) el. *til mode. Jfr.
Nedflagen. Som ikke taber M., *hu’g
fast. Som voelker M., modleg. Som
ikke kan voekke M. (om Tilstand), o*mod
laus. I)v. modl»j3e, f. »D’er så mod
laust» (mot-). Med knoekket M., hug
bråten(o); jfr. hug-stålen(o), *modfallen,
modfæld(e).
Mod (troet), *mod.
Mod (imod, Proepos.), *mot, *imot ; (i For
hold til, i Omgang med), mot (»det nye
er klent m. det gamle«). Også *medl
»Han er god med dej«. «Han er fe»
strsen^, strid med d.« «Fare vel me«
klædom*. »Agte seg med ejn«. «Vær
god, lydig, tru mot«. Mod hinanden
*an-føttes, *mot-føttes, til mots. »Siti«
til mots*. I sammens, også *an- (and-)
g^en». Så i *an-straum, -vind. Gjen-os
-slag, m. Jfr. FjZessn-: ss.-ol6iF. S.
Modsigelse. Mod hinanden vende, an
føtte(ar).
Modalttet, gjær(d), f., håt’, m., lag, n.
være-måte? (muelighet, virkelighet, nød
vendighet).
Modanstalt(er),)sr. mot-stræv, -stel?, *-råd
f. (o: Planer til Modstand), mot-ta’k
n. (d : Forftg ttl3Jiob[tanb),mot-værk(er)?’
*mot-værje, f. ; (billedlig), mot-slag, n.,
o: Gjensiag, Tilbagestpd. T. Gegen
anstalt.
3Robbcfa(ittg (Kontraordre), av-bud, atter
do6(c»’), n., tilb2ke-k2l(lelse). T. ©egen;
befehl.
Modbemcerkning (Svar Paa Sem. el. Ind
Vending), *mot-læg’, motsigelse.
Modbeskyldning, mot-*skulding, f., -*sæk
ting, f.? Jfr. Sigtelse.
Modbevis, mot-prov, n., mot-påvis(ning)
T. —Beweis.
Modbevise, imøte-gå, mot-lægge. B. I
T. —beweisen.
Modbevcegelse, mot-rørelse. T. —Vew
fiung. .
Modbydelig,mat-djadleA, motbor(d)sam(u’)
*ankvæm, ankvæmleg, an-kræmleg, røjj
teleg, il’-hyrjen (-hyrden), *mot-skapt
*stæg’leg, *styg’ (sv. stygg), styg’leg
um2(t)3le3, U3jedsle3 (151. 63eZ81e31)
*vond, *lej, *u-fjNl3, »fN’I. M. Ting
ufyse, f., BtV3^e-tin^, n., styggedom, m.
styggje. n- M. Tsi, 8t733e-t7, n., Btv^
geise, n., an-kræne (m. ?), f. Jfr. Hcrslig
Modbydelighed, mot-bor(d)(u), m., stygge
m., u-fjælge, m. (u-fjælgde, ofjælde]
ufyse, f., stæg’, m., styg’, m.; (Lede’
lejdende, n. »Ete seg til 1.» sa »et
seg lej(d)an*. M. faa for, lej’ast (føre
y? ved?). M. Ytre, tvit-(2r), o: sige
*tvi! o: spytte ad.
Modbsr, mot-bør(y), m., -vind, m. ; bøi
løjse, l.
Mode (nyt Snit), måte, m., ny-m., m
(*på nymåten, 0: ester nyeste M.), snote
m. ; klæde-skik? dags-skikken ? ny-brukei
(el. bare b.)? Gall llf M., jfr. gå a
bruk. Efter M. leve, leve efter skikken
lollie-8. I M. vcere, v. i bruk, v. *p
måten. Skikke sig efter M., *fare ette
nymåten.
Mode (Landemode), mot, n., møte, n.
Modeartikel, ny-vare? ny-stas?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
