- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
515

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Modedukke ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Modedukke — Modløshed. 515
Vlodednkke, stas-dokke?, dokke?, mægge,
f., *ape-kat. Jfr. Stads. *Skart-, *pynte
el. *fif ?
Modefarve, ny-måtens le’t(i’)?
Modehandlerinde, pynt-handlerske?
Modeherre, jfr. Sprade.
SJiøbel, mønster, n. (Lm.) ; form (støpe-f.),
maksel, m. (dærtil *maksle for model
lere?); levende, naken pers. at tegne efter.
SKobclfttttft, forme-kunst, maksle-k.? Se
Model.
Modellene, forme, gøre mønster, av-forme
(Meyer), av-d’"le.
3Jlobcttør, former, form-snekker el. skærer,
form-danner (-maker) (Meyer) ; mønster
maker.
Modelskjcerer, form-skærer.
Modelstole, forme-skole.
Moden, mogen(o’), *gjor, *buen, *takande,
*K^rut (o: som har Korn, Kjcerne); (om
Ager), *skjær, mata(6): (udviklet), *til
komen. Noget el. ncesten m.,^-mozen(o’).
M., jæfcttt, *sam-mogen. M., tidlig,
*snar-komen, *snar-mogen. Mk. *snar
lændt, om sted, dær korn, frukt tidlig
modnes.
Modenar, gtaZ-nai? *2pe-kat, IN. 711. Mode
dukke.
Modenhed : Mangel paa M., van-gjær(d), f.
Moder, °"mor. Husmoder, mor, *mat-mor.
Min, vor M., *mor, *ho mor. 2. (Foster
leie, Livmoder), *mor. Som M. erkjende,
*mor-kjænne.
Moderado, måtehålds-man. M—dos, måte
håldne.
3J2oberamettf styrelse, ledning; måte-håld,
lemfældighet.
Moderantisme, måte-hald, n. (i tænke
måte, i grunsætninger, i landsstyrelse).
Moderat, måte-hålden, måte-haldande (1.M.),
rimelig, læmpelig, varsom, skensom,
pyntelig, pæ’n, snil’, *mjuk, *m.-malen.
Moderation, hægd, f., hægding, f.; (Kjpbm.),
nedsættelse, av-slag, ned-slag, n., ned
sætning, f. Jfr. Moderat.
Moderator, styrer, leder.
Moderere, halde måte med, stagge, halde
igen, styre, tæmme; nedsætte (pris), slå
av ; milde(ar), *lette (straf) ; jævne, minke,
ar (krav). Jfr. Lempe. M. fig, styre,
tæmme el. tvinge sig.
Moderlig, »mo6elle^. M. Sind, mo’r-
NU’F, m.
Moderlps Tilstand, morl^ze, f.
Modern(e), nymotig el. nymotens, på «mo
ten» (*måten, o : *ny-m.), efter skikken,
efter dagens bruk; (mots. antik et. Old
tids-), nyere, nutids-; nu- el. ny-tidig?
(i likhet med fræmtidig).
Modernisere, omdanne el. gøre om (efter
nutidens smak, synsmåte, krav osv.),
tid-læmpe, -høve el. -jævne el. -skifte ?
o: høve noget til tiden, ens egen tid.
Moderfkjpd, mo’r-fang, n.
Modersmaal, mors-mål, n. ( som er en ny
Form" for mo’r-mål).
Moderssjoel, jfr. (est) liv, n. «Der kom
ikkje est liv til han«. Jfr. Levende (Vcrsen).
Modersyge, mo’r-sykje, f.
Modest (Klcrdeplag), darre, m., nals.6Vk.
ker, -stykke. H. P
. S.
SDløbefie, sædelig, pyntelig, pæn (i adfærd),
tilbakehalden, *gløg’, *blyg, *var-låten.
Jfr. Besteden; Undseelig.
9Købfolben, se Modlps.
Modforeftilling, mot-læg, m., mot-mæle,
n., mot-kast, n., mot-sægn(e), f.
2JJobgattg, mot-gang, m., an-straum, m. ;
(uheldigt TUfcelde), mot-fal’, n. M.
finde, *prøve verdi.
Modgangsftsd, 3iuest, m. Jfr. tlßelb. M.,
haardt, hjarte-støjt, m.
Modgift, mot-*forgift, f. (?).
Modgreb, rnot’ta’k, n., o: ForsM til Mod
stand.
Modgrnnd, mot-læg’, n. Modgrunde an
føre, læggje imot.
SJiobfiage, se Gjenhage.
ModyUg, atter-håg’(o), n.
Modisicere, *læmpe, til-1. (H. D.), om-1.
(H. P
. S.), tilskipe (i’, 1.M.), *brigde
(Lm.), sæmje — samde), *måte til,
skape til, lage(ar), ændre, jamne(ar),
milde(ar), høve ; om-gøxe, om-danne ;
(besmykke), snille på. I.m. 8e o^ Lempe.
Modifikation, læmp(n)ing, av-læmpning
(K. Elster), til-1., brigd, f. (1.M.), len
dring, 2v»Z3n<ll., jfr. jamning, f., tilbes
ning, f., læmpelse (H. D.), høying, f.
Modig, modog (-dig, motig, -tog), moda(d)
(«være m. på«, o : ha’ Lyst til), hjarta(d),.
gje’a’ (av gje, n., bl. a. Mod, Fyrighed),
*djærv, *kjøn^ *hug-stærk; (fyrig. Vel
Omlagt), *skjæft. «Han var bade kjøn
og k^eik». Jfr. Kjcrk, Dristig, Freidig;
Oplllgt. M. gjere, inoci-ZiNre, ino6e(ar).
«Modgjære seg«, o : bryste flg.
Modiolus vulgaris ( etstags store, «stange
Muslinger"), o’cl-3k^Nl, f. (o-, ov-, ov6>
vov-3.), *WS’5., *to3ke»B., *heste-s.
SKøbløå, N’ino6oF (-Nio6a<l), inocl’lau3,
-fallen, -fæld, *låg (»det var I. hjarta
i Qanom», o), *låg-hjarta’, ned-slægen(e),
hug-laus, hug-fallen, hug-bråten(o), om(u)
-hugad, øver-gjeven, y (øve-goven, y),
van-kvZe6en: (forsagt, ligegyldig), tykkje
laus, hug-stålen(o). Jfr. Siebflagert, For
sagt. M., nøget, u-modog, van-moda(d).
M. blive, ør-venast, or-vonast. M. gjere,
mod-stjæle. B. B. M. vcere. van-kvædast.
Vlodleshed, blaut, m., modløjse, f., hug
løjse, f. ; -. (Klynken), van - kvæde, n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free