Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Monoman ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Monoman — Mord.
Monoman, halv-gal; som har en skrue
løs, delvis gal, *grillot.
Monomant, delvis galskap, halv-g. ? grille,
f., skrue løs; skrueløsagtighet l E. Bøgh.
Jfr. Fix Ide, Grille.
Monopllt<h)i, en-lidelse? (i legemet ene el.
i sjælen ene el. under én lidenskap).
Mk. ejntævle(e), o: strcebe uoftøbel.
efter Noget".
Monopol, ene-ret, ejn-ret, m.; ene-handel
(J. L.), ene-sal(g) (el. utsal’) (uten med
bejlere).
Monopolisere, give eneret, ene-handel.
Monopolist, ene-nan6!er, ene- (læke, sak.
fører o. s. v.).
Monofof, ene-visman, ene-klok; ejnvis, d.
e. felvvi’s, som ikke vil hMe Andres
Sftactb"* Æn ejn-klok?
Monososi, ene-visdom (Meyer), -klokskap?
Monosyllabist, enstavelses- ; ordknap.
Monosyllabnm, enstavelses-ord.
MvNot(h)eisme, en-guds-lære? -tro, -lær
dom. Jfr. Polytheisme, o : «glerguberi".
Men - eri" ær jo tysk.
Monotheistisi, enguds-?
Monoton, ens-lydende, -formig, *skifte
laus, u-skiftande ? (efter *skiftande) ; kede
lig. Jfr. Kjedelig.
Monotoni, ensformighet, skiftelojse, f.?
(efter *skiftelaus; jfr. Monoton).
SUøttfttQUtUV, nådig el. nådigsteherre. Meyer.
Monsieur, eg. min herre; hr. (N. N.).
9ftOttftran(t)B, det aller-helligste (eg.gemme,
som hostien, d. inviede kirkebrød, ob
laten, ær lagt til skue i).
Monstration, fremvisning, kore-v., fram
syning, f.
Monftrativ, forevisende, fræmlæggende.
Monstrum (-ster), u-^r (o: et fcrlt, van
fEaßt Dyr", Molb.), trol’, n.; vanskap
ning, m., vanfød(n)ing (Molb., H. D.),
misfoster, vanfoster (Molb.), skræmsel.
Mk. skræme, 1., «©frceffebittebe", og
skræme-syn, 1., o: afflrcekkende Syn".
Jfr. Uhyre. Monster- (=ftrum) 3Kcctinø,
uhorveligt (o: umaadel.") folkemøte,
kæmpe-møte.
2Wottftrø§, vanskapt, misdannet, uformelig,
u-naturlig. Dærtil Monstrositet, misdan
nelse m. m.
Monsun (-sovn), årstids-vind ? (som blåser
til visse tider, mots. Passat, som ær
års-vind, blåser hele året og fra samme
kant), halvårs-vind ?
Montere (übrufte), *rej(d)e, *bu, *ty, «for
syne (hærmæn med hær- el. tjeneste-klær,
hestfolk særlig med hester, grovskyt
[2lrtiHeri] med blokvogn [jfr. Lavet^ og
skip med manskap) ; in-rede (H. D.) ;
infatte; la stige. Jfr. Udstyre.
Montering, Mundering, forsyning. Jfr.
Montre, ur; glasskap (til utstilling).
Monument, minnes-mærke (Molb.), minne,
n. H. P
. S.: minne-værk. M. Vver en
slfbøb, ære-minne. Sv. åreminne.
Monumental, minne-, monster- (f. e.
bygning).
Mor (t. 2Jioor), myr-jord, m.-lænde, n.
Mora, ophåld, sinkelse, hæfte(e), n., hæf
ting, f.
SftorabS, måse(o), m., myr, f., myr-lænde,
n. Jfr. Sump. Mk. og übrøjte, n.,
ulænde(e), n.
SKørabfij}, myr-lændt. B. B.
Moral, sæde-lære, dyds-1., leve-visdom;
sædelighet; (i 2)tgt, Fabel), sanheten,
den almengyld. sanhet, kærnen, lærdom
men (at dra’ ut). M.-Filosofi, gransk
ning i sædelære el. levevisdom. M.-Prin
tip, 32ede1Zeien3 nyeste grunsætn. M.»Sy«
stem, s—s bygning.
Moralisere, præke sædelære, hålde fore
læsn. over sædel.; (for En), minne el.
påm. en om hans skyldighet (»pligt«),
fore-hålde en hans skyldigh., tælje(e)
fere(y) ejn. Dv. føre-tåle(o), f., -tæljing,
f., o: Moralisering.
Moralist, sædelærer, dyds-lærer.
Moralitet, sædelighet, sædel. renhet, ret
vishet, ret-rådighet, sædel. værdighet,
sedogskap, m., sedoghejt, f., dyd, dygd(y’),
f., dygdar-dug (Lm.) ; ære.
Moralsk, sædelig, *sedog, *sedig (sæderne
el. sædeloven vedkom.). M. Person,
samfund, samlag, lag (tænkt som en
pers., mots. en virkel. pers.), uegentl.
pers. (sammensat personlighet). M.
Tvang, sædel. ufrihet, viljens ufrih. M.
i ueg. mening som i mor. Overbevisning,
Aarsag, Virkning, Indtrhk og lign.
kan ikke vel gengives med sædelig. H.
P
. S. foreslår samvittighets- el. samvit
tig (som før har været i bruk, se Molb.)
til Overbevisn., sjælelig til Aars. og lig
nende. Mor. Overbevisn. kunde vel
og kalles personlig overb. , motsat «jurtb.
Overb." el. Vished, som må kunne godt
gares og overføres til andre.
Moratorium (Indult, om Henstand med
forfalden Udtcrlling), fri-brev (J. L.),
før: jern-brev (Molb., H. D.) (o : for
svars-brev mot kravsmæn, kreditorer),
henstands-b., h.-»bevilling« ; områds- el.
omrømes-brev? Jfr. Henstand.
ffllovbaltt, jfr. Strandbakke.
SØiorbrøbcr, *mor-bror (mo’bro[r]). 3W—§
Kone («Tante"), *m.-kone(o’), moster.
Mk. og *mosøster-man(y) (Dnfel).
3)tørb, *mord. *Mord ær og edelæggelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
