Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mortalitet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mortalitet — Mouillere.
520
Mortalitet (Stntal af Dødsfald), døjing, f.,
dødelighet ; høgdar-talet på døjingi. Lm.
M., ufcedvanlig, ov-daude, m.
Morter (jfr. n. f. murten, o: knuse), mor
tel(oo) (murtel), m. Sv. mortel. Gl. t.
mortari. Lat. mortarium. ©tøberen (før:
Stemplet, av stampe) heter *støjtar.
Morter (3Jiorterer, fr. mortier), bombe
ketel (Molb.), brum-kedel el. brum-kaster.
H. P
. S. (av brummer = Bombe), Jfr.
MMfer (t. Morser).
Mortificere, eg. døde,dræpe, avlive ; tømme,
spækkje (-te, av *spak) ; krænkje (-te),
ydmyke; tilintetgøre ; (Ved Dom), gøre
ma^te3l«3, sætte ut av kraft ; død-kænne
(H. P. S.). Efter dMme, kjende bøb
og magteslFs at vcere". I Svensk doda.
Efter. M. Ham.
Mortisikation, spækelse (spak), tæmming
(køtets), eg. dedelse ; fornærmelse, kræn
kelse, *krænk, m., ydmykelse ; utslettelse,
tilintet-gørelse ; ugyldig-gørelse, under
kænnelse. Jfr. Amortisation (Kjobm.).
3KorttftfattOnå6et»i§,skriftligugyldiggørelse
(av et brevskap, et «dokument», så det
ikke gælder, om det skulde bli genfunnet).
SKortUOrittltt, se Main morte.
Moroene, vår(o), m., jøkel-gærde, grus
vål. Fr. Bfd. Mk. og ra(d), n. (»f. ?«),
en stor Banke af gruset el. stenig Jord ;
en jcetm og langstrakt Qorbrtjg".
Mos, måse(o), m. (gl. n. mosi). 2J>., hcen
geiibe, lav, n., lav-måse, m. (dærtil lav
vaksen, o: bebOEet med Lav). M., is
lanbff, *mat-måse, *brau’-, m.,*islands-m.,
*gjejte-brau’. M. Mtd ryd Tvp (Sphag
num), raud-måse, *myr-m., *kvit-m.,
*væggje-m., *igle-måse, *ros-m. (ros efter
den røde top?). M. samle <til Foder),
ina3e(ar). Ov. *ma3ai-. Med M. tcette,
mysje(ar). o Sv. * mysja. Med M. til
tjioet, *måse-bunden, -*grod’, -*klæd’,
-*vaksen. Mosbegroet Mark, *måse
mark, f. Sted, hvor M. ttOJCr yppig,
saa Groesset vantrives, måse(o)-botn,
m. Sump med et Dcrkte af M., måse
floe, m. Vist af M., måse-dot, m.
Mos (n. s. Moos, t. MuH, som i Lunge-,
poere=, Mrtemos), vælling, f., supe, f.
Efter Molb. ær vælling det rette danske
ord for det t. 3flufj.
Mofaik, sten-maleri, sammenstyk(n)ing. R.
vielsen, Jfr. sammen-sæt, — som ellers
siges om et slags bakværk, hvete-brød.
Mofaifk, jødisk, Mose- (som -lov).
Mofe, myr, f. (J. Lie), myrlænde, n. (Sump
med ftcerf aßoåbæjt), måse(o)-myr, f.,
måse, m. Smal., Romerike. Jfr. Sump.
M., liden, myr-kjøjte, f.
ajlofeogtig, måse-, måsen? (i likhet med
mjølen for melagtig osv., jfr. endelsen
jftgttg under 2tgt); myr-, myrot; (øm
Land), *myr-lændt. Dv. myrlænde, n.
moWøUev, se Bpllebcer.
•JJløfeørceå, myr-gras, n.
SJiofejcrtt, myr-jarn, n.
9Rofeftø (Stirpus cæspitosus), myr-bust,
f., båste(o)-gras, vindskjæg, n., *fin’-s.,
*bjøn’-boko, bjønne-voku, bjøn’-skjægj>?«.
Myrbust siges og om Nardus stricta. Se d. o.
ffliofåwppt, myr-snipe, f.
Mosetg>rv (Brcrnde-), myr-torv, f.
Mosevand, myr-vatn, n.
9ftø§fort)e (bleggraa F.), måse(o)-le’t(i’)r
m. Jfr. og ©tenfarbe.
Mosgroet, måse-løpen. «Dragerne var så
måseløpne, at — «. Asbj.
9Koffé (Kirke for Wlufamtian.), guds-hus,
bede-h.
Moflit (3Jlogqbito), myg.
Moskovit, russer, rys’, m.
Moskus, se SDegmer.
Moslemitt, (de) rettroende (Muhameds).
Most (l. mustum), »frugt«-*saft« (svarende
til alde-låg[o], m.), bær-saft. O. V.
Moster, mor-søster(y), mo’-syster (moster,
mosyst). M—s Mand ( Onkel"), *mor
søster-man. M—s <Bø\t, søstrung(y), m.
2Koét)CC£t, måse(o)-våkster(o), m. Dcekke
af tynd M., måse-hy, n. Med stcerk
M. (om Landstad), *måse-lændt.
Motion, rørelse; forslag (i det eng. parlem.),
framvarp (Lm.) ; køn-skifte (i mållæren,
Gram.).
Motionere, foreslå, fræmsætte forslag, rejse
el. vække spørsmål, forsl. om?
SJløtjønær, forslag-stiller.
Motiv, grun’ CSeiJæggr."), drive-fjær,
spore; gran-, hoved-tanke (særlig i et
tonestykke el. maleri); (til Bearbeidelse),
æmne. Motiver til en Lov, grunnar. Lm.
Motivere, grunne (grunlægge, -fæste), støtte
med grunner; opgive grun, årsak (til),
gøre rede for (redegøre) ; drive, få (en)
til; overlægge. Jfr. Begrunde. M—t
(f. Ex. Artikkel), grun-stud’ (Lm.), over
lagt (H. D.), rede-gjort; særmærket, ved
tagen, godkænt (dagsorden).
Motor: primas motor, (første) ophavs
man, ophav, første årsak.
Motto, jfr. ord-stæv(e), n., ved-stæv, n.,
ord-tak, n., ord-tag (H. D.), ord-tøke, n.
Mottts, rørelse, drift ; oprør. Meyer. Jfr.
Bevcegelse. Mota proprio, av egen drift.
Mouche, eg. flue. M. VOlante, den flygende
flue (et onde i øjet).
Mouchetere, *prikke, gøre spraglet (*prik
kot, dråplot, o, spræklot, e); hakke ut;
klippe.
Mouillere, eg. væte, dynke, dugge; bløt
gøre (uttalen, i visse tilfæller, med 1, 11
°g gn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
