Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mussere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mussere Myre 525
et seldre slags tøi, som var tilvirket av
næsler).
Mussere, se Sftouéfere.
Musson, se Monsun.
Muftacher, over-skæg. Molb.
Musvit (Parus major), kjøt-spikke, m.,
-møjs, f., *grøn-spikke, talg-okse(u’), m.,
kjøt-ejrik, in.
Ulttt (tttubt), *sur (av anlet, Ansigt), grinal,
*grinot, *grinen, *grætten(e); ord-knap,
*nuv, nuveleg; tomsen(u). Jfr. Taus,
Drbfnap.
Mutabel, ustadig, ustø, omskiftelig. Jfr.
Foranderlig, Übestandig, Voegelsindet.
UtattOtt, ændring, skifte, omskiftelse. Jfr.
Forandring.
MutatlS mntandis, med høvelig ændring.
Mute(Grube), hævde (for sig), vinne drifts
ret (til). Jfr. SSinbicere.
Mutilation, skamfærd (Molb.), skamfering,
f., skam-, f. e. skamhugging, -filing,
-riving, -klipping ; utskæmming, falsking ?
(»for«-). Jfr. Fordervelse, Lemlcestelse".
Gl. n. lesta, beskadige; gl. sv. lasta,
stade.
SJKutilere, *skamfere(ar) (-fere, -fare); *falske
(»for«-). Jfr. gorbcerfe, Semlcefte.
Muttervitz, naturlig ek medf&d kvikhet
(kviklejk, m.), sund m.ske-forstand, mans
vet(i’), n., manne-vet (»Mandevid«); bråd
løs skæmt (H. D.), godmodig sk.
ajtycetøfajj (’-Mo–), sop-eter? (sop-etar?).
SK^CetolOfli (sEetO=)/ sop-lære?
3Ji^gT, my, n. (myg\ mug’, myt’; sv. mygg,
sv. * my; gl. n. my); (meb lange Fpd
der), my-hanke, m.; (om Myg og Fluer),
hater, n., ater, n., å’t, n., orm-å’t, n.,
flyge (flye, fly), n. Mk. knåt(o), et
©lag§ M." »Gjære ejt my til ej mær’*,
gjøre store Ord af Sibet. Larve’ af M.,
vas-kal, m., *spræt, m. ( Sprcet i Vas
fad". H. Wergel.).
My’g, *mjuk, *le’n(i), tejgjeleg; (Btøb,
spcrd, f. E. af SScEjt), *kløk’ (klæk’);
(om Kager, Grpd; Metal), *dejg (gl. n.
deigr) ; (noget M.), *mjukvoren, mjukleg.
Jfr. Smidig, Vlpd, Lind. Mk. *mjuk
nZenclt, -hærd, -fingra’, -lema(i’), -lyndt,
-ryggja’, -talande; mjukne(ar), -ning, f.,
-lejk, m. Meget M., fesmen(i’). M.
(Mygere) gjere, møjkje (-te), mjuke(ar),
mykje (-te); sFllldbrpd), lene(i’), sl<Mrpe;
(iscrr om Jern), dejge(ar). Jfr. Blpd
gjøre, Formilde; Tugte, Ydmyge. M.
blive, *mjukne, *mykjast. Dv. mjuk
ning. M. at fule paa, *fin, *mjuk.
Myg(ge)stit, M7’de’t(i), n., hater, n.
Myggesvcerm, my-hanke, m.
Myghed, *mjuklejk.
Mytologi, sop-lære?
Mylady (lces : mUæbbt, — Meyer), (min) nå
dige frue (el. frøken).
Mylder, se Vrimmel.
Myl(d)re, kræke (— kra’k), vælte (— valt
— volte’), *maure, *aule, *kry (-dde),
av *kru, 0: Mcengde, *krykkje, ørje, v
(— urde) (også yre og ylje). »Det urde
og tuste* (av tøsje, y) jfr. Rasle. Jfr.
Vrimle.
Mylord (lcrs: millahrd, — Meyer), (min)
nådige herre.
Mynde, eg. *mjå-hund, o: smal-hund.
Myndig, *myndog (ffrtcermeft efter Dansk
og %t)bs ligesom [*] Myndling og [*]
Formynder" [-ar]); *vitne-før (jfr. Vidne
m, m.). M. af Udseende, røseleg. Jfr.
gl. n. hræsinn, pralende.
Myndighed, magt, f., ret, m. »Han hæve
m. til a forbjode det*. Jfr. Autoritet.
Myndling, jfr. Myndig.
m^ttv, se mønfitt.
Mynster, hoved-kirke, stifts-k., dom-k.
Mynt, mynt, f. Gl. n. mynt. M., ftltgcrct,
regnings-mynt.
Mynte, at, *mynte.
Mynte (Urt, lat. mentha), mynte, f.
Myntner, mynt-mester, mynt-man, mynter?
Om endelsen -»nere se under Kunstner.
50lt)Ob^ttatomctCr, muskelkraft- (vovdekr.-)
måler (redskap). Jfr. Mufiel.
Myopi, nærsynthed.
Myr med ft»?e«bc Band, si’k, f. Av*sike.
o: afste langsomt. M., liden, salte, l.
M. afgrpfte, duke, ar. Duk, m. ær
ben afgrpftede Teig i en M." -Jfr.
Mose og Sump. Mk. *myr-bust (se
Mosesiv), myr(e)-buk’ (se tzorsegjFg);
*myre-bær (se SKutteßær), *myr-gjote,
-gras, -hals, -høj, n., -jarn, -kångle (se
Sump), -kil, -kjøjte, f., o: liden Myr;
-kjøl (se Sump), -lænde, n., o: sumpigt
Sartb, -malm, in., -mark, f., -mold, f.
— myr-mø’k (se Sump), -måse(o), 0:
Sump, -rakke, o (se Mos), -sikje, n.
(se Sump), -slette, -snipe (se Sump),
-står’(o), en Vis ©rasart; -svårte(o), f.,
i>: Svcrrte af jernholdig Sumpjord;
-torv ; *myrot, o : sumpig, myr-vatn,
-væte, f.
Myrde, myrde, y’ (-de) (møre, y, myrje),
slå i hæl, dræpe(e).
Myrde», myr6inZ(7’), f., 6lk’p, n., dræ
ping, f. (møring, y, myrjing).
9)lJ)rbun (@ng=Ulb, Eriophorwri), fivel, ra.,
f.-rok’, m., gul’-båste(o), kvæld-svæve,
f., *myr-fivel, -*dun, -*kol’. Jfr. Kjceruld.
Myre, maur, m.; (Formica rubra), ejter
maur. Sv. * maur, mor. Mk. maur
sand, m., = -åske{o), f., = -rask, n.,
o: fmaa Hobe af Sand el. Jord, hvori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
