Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Myrebad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Myrebad — Mægte.
526
visse Arter af Myrer opholder sig". M.,
som har faaet Vinger, flåg(o)-maur.
2Rt)refittl> (33ab i et 2lffog af Myretuer),
maur-bad, n.? maur-lå’g(o), m. ? I lik
det med *humle-, *bar-, *ejne-låg.
Myrebjg>rn, maur-tas’, m.
Myrevo, maur-tuve, f. Mk. tnaur-væ’g(e),
m., o: Myrens Vei til og fra Tven.
SJllJtcßær (Oxycoccos), *trane-bær, myr
tyte, f., *myre-bær.
Myrelgve (Insekt, som fanger Myrer),
maur-nyk’, m.
Myreftik, M2ur-de’t(l’), n., -me’g(i’), n.
afttjretue, se Myrebo.
Myriade 10,000; ustyrtelig mængde
(^U3tultele^).
%Jl\)t\tvn=sscevt,mjr-b\æst, m. O. St. Hansen.
SW^rfonfltc, se Calla pal.
Myrrha, røkelse; bitter kvå(d)e (*kvoda,
gl. n. lcvoOa, BV. Icacla).
Myrstrcekning, måse-myr, f., floe, m.
Myse, se Valle.
Mystagog, in-vier, løn-leder? (som invier
i «mysterierne», i løndommene, i lønlig
tro, lønlig gudsdyrkelse) ; løndoms-lærer ?
(som invier i [andre] «hemmeligheter»);
lærer i Illere visdom (i »esoterisk«, løn
lig «filosofi»). Lønleder i likhet med
andre ord med »løn«-, såsom I^ndo (om
kryptogamerne), landrev, lønbud, løn
råd, løn-skrift, som alle finnes hos Molb.
Likeså løndoms-lærer som sidestykke til
I«n6oin3-vZellc (klold.), o: hemmeligt
Vcerk el. Arbeide".
Myfteriark, løn-præst?, løndoms-pr. ? (i
lønlig gudstjeneste, i »mysterier«).
Mysterier (hos de gamle), Løn(d)-tro (o :
religion); lønlig gudstjeneste; lønl. lag
(«forbund»). Løn-, i * l^n-, 1»Mclal-.
Jfr. Hemmelig.
Mysterium, lønlig ting, løndom, løn
helligdom (H. D.) ; noget uutgrundeligt ;
løn-dyrkelse (Meyer) ; bibelsk skuespil.
Mysterifls, lønlig; gåte-ful’, under-ful,
mørk. Mk. *dem(i). Jfr. Hemmelig.
Myfticisme, tro (grunding) på det løn
lige, på åpenbaringer, på lønlige kræfter,
lønl. mening av bibelordet, gåteful’ (lønl.)
samkvem med vorherre ; inad-vendt liv ;
lønstræv ?
Mystisicere, (Filclce), *narre, da’
el. dal6e lor nar, da til deste,
(-te) en no^et; vil’.f«re («. ?. 8., H.
D), vil-le6e.
Mystiflklltion, narring? *narri, *narreskap,
*apesl<2p, gåte, f.; vil’.l»rel3e (H. P. S.),
løgn, jfr. and (»avi3»an6«). H. D. Jfr.
Drilleri.
Mystik, løn-lære (Meyer) (lære om sjælens
lønl. samkvem med guddommen; 1. om
lønl. bibelmening) ; lønstræv (især i gude
lige ting).
Mystiker (Myste). I«n6omF.ei3icei? (I»n.lXl^
el. -lærer) ; I«n6om8-IclZemmel? (hos Meye=
Hemmelighedskr.). Jfr. Svcermer.
Mystifl, skjult, lønlig; gåteful’, mørlc
med løn-mening ; drømmende ; over
sanselig, over-jordisk. M. Te«den(t)s
hang til løn-stræv (o : til Mystit eL
M.-cisme). Jfr. Svcrrme.
Myte (-tos, -tus), sagn, old-s., gude-s.
mk. og sægn, f., såge(o), f., frå-sægn_
f., o: Sagn om noget, som har §cenb
for loenge ftben el. langt borte"; sagn
6l3tnin^. Jfr. Heltesagn, Fabel. Elsie
llf Myter, sagn-kær. H. D.
Mytekreds (-Cyklus), sagn-ring? 4cædei
-samhør? Jfr. Kreds, Cyklus.
MytilttS cdalis, blå-skjæl, *agn-s., *kråke-s.
gjejtskæl, f. Jfr. Musling.
Mytisk, sagn-, »fabel«-. M. Historie^
sagn-hist. M. Digt, sagn-kvad el.
-kvæde. De» M. Tid, sagn-tiden.
SKtjtOgrttf, sagn-fortæller ? ; sagn-digter el.
-skald?; sagn-skriver. Molb. (De te
første ord i likhet med Molbehs SagN
fortcrlling og S.-digtning).
sDJl)tolog, sagn-fortæller, -skriver; -kænner
(H. P
. S., H. D.), -gransker, sagn
kyndig. H. D. Jfr. Mytograf.
Mytologi, sagn-lære, gude- og halvgude
lære- gude-lærdom ? ; gude-sage (Morgen
bladet): kæmpe-sagn («delte»-).
Mytologisere (f. Ex. myt. Jesu Historie),
gøre til sagn, tåge som sagn.
Mytologisk, sagnlære-, sagn-, sagn-gran
skende; sagnkyndig f. e. «forfatter».
M. Galleri, billed-samling til sagn
lærdommen (saml. afbilleder til sagnlæren ?)i
Mytteri, opstyr, n., op-rør, n., op-rejst
(1.M.), man-vase, m. Jfr. Opl^b, Op
stand, Opsoetfighed, Insubordination.
SRCECUfIØ, forløsning, nedkomst, barsel.
Mceeutit, jordemor-kunst. Jfr. lordemoder.
Mcegle (t. makeln), *midle («lidet bruge
ligt«); være mellemman; sone(ar), for
like, *frede (mellem dem, os). Jfr.
Mediere.
Mcegler, midlar (Lm., — efter *midle?),
*mæklar, e (efter t. Miickler), sv. mack
låre; mellem-handler (Molb., Fædrel.),
mellemman, forliker? I * finnes midle,
0 : mcrgle, så (en) midler har støtte i *.
Midling, m. (me]ing), o : den mellemste
el. mellemmannen, kunde vel tages i
bruk for det tyske Mcrgler.
Mceglergebyr, mellemmans-løn? -godt
gørelse.
Mcegling (t. Vermittelung), mellem-hand
ling (Molb.Y mellem-komst, in-blanding.
Mcrgte, årke(o), ar, formå (-dde), magtast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
