Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mægtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mægtig — -mæssig. 527
ævle(e), kunne, trotte(oo), ar, *vinne,
•v. på (å, med). Vinne seg« (op, ut,
hejm).
Mcegtig (t. machtig), *hæv (eg. som §a[be]r
meget), mægande(e), *magtig, *mægtog,
formående, magthavende ; rådig, rådande ;
stærk, vældig ; (i Sjergbcert), bred (gang,
lag). M. til, istand til, god l5le(v).
M. Mand, jfr. Mand, anfeet. Seere
En m., rå(de) med. Den mcegtigste
M., *meste-mannen.
SKcelbe, se Melde.
Mcele, *mål, mæle, n. Jfr. ©temme.
Mcele, at, mæle (-te), o: tale. Gl. n.
mæla, o: tale; sige, udsige; tiltale; af
tale.
Mcrlk, se Melk.
Mcelte, mælte (-e), g©re malt.
Mceltning, jfr. Maltlavning.
Mcrngde (og Masse), mængd, f., muge, m.
(folke-, ål-muge), melske(y), f. (meise, y,
menske, y), mørje(y), f., vælte, f., ho’p,
m., flok’, m., bråte(o), m., vase, m.,
hær, m., kru, n. (isl. kru), smale, m.
(sy. smale), smejte, f.; (glø!, stor Hob),
old, f., ælde(e), n., usle (utle),.m. (jfr.
Kreatur); (en stor Del), møkellejk(y).
»Heje’ ær in-havt no, møkelejken ta di«.
M., fremftr^mmende (f. E. as Kreatur.),
rone(u), m. M., mindre (Minoritet),
under-mængd, *-tal. M. (Masse), stor,
tyngd, f.: »3il6etvn^6i sig in mot lan
det*, M., Uhyre, ov-3VNIe, f., ov-mængd,
f., stor-fjølde, m. M. af Hjoelpemidler,
styrkje, m. Jfr. Hob Flot, Skare, Masse.
I aWængbe, *i fjerde. Fr. Bg. I stor
M., jfr. *i lasse-tal, i lasse-vis.
Moenge, mængje (-de), dv. mængjast el.
inZen^e seg, o: styde sammen; blande
(ar), dlZen6e(ar lcna(6)e(o): også knae,
kna. M. sig, take Bau(6), ta’ kok, o:
lade sig koge; (holde sammen, om Deig),
kakast, kake seg. Jfr. Blande, 3Elte.
Mcenggods, jfr. Manggods.
Mcengning, mængjing, f., mængsle, f.,
blanding, f., knåing(o), f. (-od-).
Moer, mær, f. (mar), rosse, f., rvsss, f.,
horse, f., skjut, n. Jfr. Hoppe.
Mcerke (Tegn, Kjendet., f. E. Bogstad),
mark, n., niNlli(j)e, n. M. (Tegn) til
noget, likje, f., likjende, n. »D’er mark
på trivna’*. «Gamle mærke kunne og
ljugast*. Mcerke i Bog (ombrcettet Blad:
hjerne), bræt’, m., hund-øjre, f. M.,
lyft (Flcrk, f. E. paa Klippe), ble’k(i’),
n., biZenll(e), m., blink, m. M. at seile
efter, med(i), f. Sch. Jfr. S^mcerke.
M. paa Trce (Indhug, som efterlader
lys %læt), blæk\ m., blænk, m., dle’lc(i’),
n. Mcerke(puntter) at fare efter i Dde
wark, gjægne, n. >Det gjæng etter g.*
M. til el. efter noget, jfr. Spor, Tegn.
M. efterlade, merkje (-te). M. flette
paa (Kar, Kloeder), mærkje, sætje mark
på. M. ttbffjære for et vift Tal, skåre
(o), ar. Jfr. 8llal(o)-kj3ev1e, -Btok’, d:
Karvestok.
Mcerke, at (bemcerke, erfare; iagttage, for
nemme), marke(ar), mærke(ar); gå(-dde),
»gå nåko’ el. åt n.*, åtgå, -gast; (oft
dage), fjåtte(ar). M. langt borte, jfr.
£Hne, Var blive. M. sig (lægge Mcerke
til), marke(ar), mærke(ar), mærkje (-te),
fjåtte(ar), næme, e — nam), næmje
— namde), for-næme(e) — namde el.
-nam); hugse, du^e(2l), n^re etter, give
gaum etter (Lm.). M. Trce (med Ind
hug), blækkje (-te), blænkje (-te), *blinke
(ar). M. Uraad, *være ilt var.
Mcerkedag, mærke-dag, m.
Mcerkejern, mærkje-jarn, mærkjings-jarn ;
sved(i)-jarn.
Vlcerkelig, mærkande, mærkeleg, minne
sam (gl. n. minnisamr), *rar ; nAkot til (o).
»Det var n. t. folk* (jfr. Uscedvanl.).
Jfr. Besynderl., Underlig; Interessant.
Mcerkelighed, stor, uminne, n., o: Ting,
Hcendelse, hvis Mage man ikke kan
tninbeS".
Mcerlelse (lagttagelse), mærkna’, m., gåing,
f., gåning, f. Jfr. Erfaring.
Mcerkelss, mærke-laus.
Mcerker, *mærkjar, m. ( ifcer en TMmer
mcrrker").
Mcerkeften (Skjelsten), mark-stejn, m. (marst.)
Gl. n. lN2ll<stein (1N215t.).
9ftcerfet (med 3Roer!e forsynet), *mærket
(av *mærkje) ; (bemcerket), *3a6’, *mærka’
(av *mærke). Jfr. Bemcrrke.
Moerkning (? Betegnelse med Mcerker),
mærkning, f., oftere" mærkjing, f.
Mcerkvoerdig, *mærk-værdig.
Mcerling (holl. marling), sejl-garn.
Mcers (n. s. og holl. mars, eg. Kurv,
Mastkurv), [mærs, n.
Mceste (febe, t. masten), gj»(de) ; jfr. Fede,
Gj^dste. 2 (røre Malt til Sr^gning, t.
meischen), ineMe, ar (BV. maska), r23te(o),
ar (r^ste, y). Dv. mejsking, f. ? rasting,
l. M. paany, *tvi-mejske. Mcesket
Malt, råste(o), m. Gl. n. hrosti. Jfr.
Mast (*drav).
Mceskeftang (flad Stok at omrFre Maltet
med i Mceskekarret), ror, m., *mejsk-ror.
Sv. maskroder. Eng. * mashrudder.
Mceskesti, g(j)øde-»sti« ? Om dette -»sti«
se Sti.
3Kceffttittg (Fedning), *gjoding, gjødsl, f.,
*gj-&dsle, f., 2. mejsking, f., råsting(o), f.
Mceslinger(ne), krilla, f., krægda, f., kufsa,
f., 372, f.
«mcessig. Flere med mcessig sammensatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
