Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mæt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mæt
528 Møge
Ord", siger Mold., har et altfor stcerkt
sproeg af det Stybfie oø unbgaaeg i den
senere Sprogperiodes gode og dannede
Stil, ligesom de gjøres overstadige ved
andre danste Ord". For -mcessig kan
brukes : -svarende (som i tidssvarende) ;
-medhåldig: lov-in., grunlov-m. (jfr etter
grunloven); (til dels) -ret (bedre æn det
tyske -rigtig), f. e. låg(o)-ret (Lm.), skole
ret (Molb.), regel-ret (dv. regel-rethet,
Molb.), kunst-, håndværks-ret ? -hjemlet?
i>: lovmcessig, regelmcessig osv.; -tro:
lov-tro (jfr. lovgrundet, -gyldig, lovlig,
Molb.) : bibel-, skrift-tro, o : lovmcessig,
siriftm. ; -måtig (Lm.): «regelmåtig* ;
•enig? (eg. enig med): grunlov-enig ?
(jfr. sv. -enlig: tids-enlig, lag-enlig) ;
-bunden, -gild? (lov-, Ilun3t-^il6) ; regel
bunden, d: regelmcessig osv.; -m’s, f. e.
på skolemans-vis, sjømans-vis, på æmbeds
vis, o; embedsmceslig (på æmbeds vegne ;
som-, f. e. som (en) sjøman (se ut, gå
fræm), o : ftmandsmcessig. Jfr. og -agtig,
som og iblant svarer til -mcrsfig. Mk.
og formåls-tjenlig, som av flere ær brukt
for hensigtsmwsstg; ret arving for ret
tttæøftg Arving; kæmpe-stor, kæmpelig
(H. D.) for kjcempemcessig; hærmanleg
<1.1N.) for soldlltermcessig; høvdinglig
(H. D., P. A. M.) for HMingmcrssig
(gl. n. hofdingligr) ; mk. endelig også
av grunsætninger for princiftmcessig.
Regelmcessig kan undgås ved hjælp av
*jamn; uregelmcessig ved regelstridig
(I. Aas.).
2Rcet, *mæt’, *ulyst (ulysta’); jfr. *utø(r)st
(drikke seg utørst). M. blive, mættast.
KEde sig rigtig m., *ete seg ulyst. Spis
dig m.! mætte deg!
Mcrthed, mætte, IN.
Mcrtresse, frille, frille-llone. Molb.
Moetresseregimente, frille-vælde. H. D.
Mcette, mætte(e), ar, u-lyste(ar). Mk.
*ulvBte seg, o: ta’ godt til sig. M. sig,
få nåko’ i krelen, magne seg, få seg mat,
ete seg ulyst ; (om Dyr), mage seg.
Ntcetteni>e, mætteleg, matleg, *mat~god,
mat-møken, y. Jfr. Kraftig (Kost). M.
Kraft (i Mad), mat-mon(u), m.: »D’æ
ikkje nåkon m. i dæ’«. Jfr. Kraft. Moet
tet rigelig (beinaret), op-matad (f. Ex.
om Fiss), ful’-mata’. Overmoettet, *ulyst,
*ulysta\
Mcettelse fole (mæt bære), *kjænne seg
til ma(t)s.
M?, møj, s. Mdj ær 1. Pige (ugift
Kvinde); mk. *ung-møj, *fæstar-m., møj
kjærring; 2. ren Jomfru", Jfr. *svejn.
Mk. og *Bolm9j, o: Veirsol", og *spå
møj, om en vis Benknogle", Se I. A.
Mpbler, jfr. in-do, da-nave (d., bohag, sy.),
dozlcad (d.), l©s-©re, hus-mon(u), m.
hus-gågn(o), l. (eg. n. pl.), hus-buna(d)
m., laus-øjre, m. (n), hejmel, m. Jfr
Bohave, Indbo.
Mødding, inattin^(o) (metting, mittinZ
motting), in3,’li(u)-6un^e, m. (-6vnFje^
lnskjll-6unZe, m., lco’lc, in., ina’li(o)
Ico’lc, fio3-lco^li, m., inVkja-3t»e(v), n.
Mpddittgpol, måkdung-søjle, f., -dam, m.
6un^e-BtVe, n. Jfr. Gi^dsel.
Mode (MM, Vesbcer), mø(d)e, f.. møding
f., stræv, n., kjå’k, n (tj-), jfr. Slceb
Strabads ; (Kummer, Fortrcrd), *kur, in.
*ank, n., ihug, in., hug-værk, m., græm
meise. Jfr. møk, Besvcer. Wfløit haw
med, mødast (-dest).
Mode (trætte), *m«(d)e, o : gøre *mo(d)
(uleilige), *ma(d)e, *bry.
Mode (Sammentrcrf), mo’t, n. (gl. n. mot)?
møte, n.; (Sammenkomst), møte, n..
stæmne, f., stævne (»naute-møte, *lejk
*rev[i’]-stæmne«); (til^ambleg),batstævne
Jfr. Regatta. M., aftalt, mot-lag, n
(ino3ia3). M., berammet til en Slags
Procedering og Bedommelse, dom-stævne
H. D. Gl. n. domstefna. Lykkeligt M.
*godt mot! (en helsing). I Mode
*imøte. Deltagelfe i et M., møting, f
Neife til et M., stæmne-fær(d), f., -rejs
f. Selskab, sammenlaldt til et M.
*inste-^F. Sted, hvor et M. el. Gjceste
bud hsldes, stæmne-gard, m. Tid til e:
M», møte-stund, f.
Mode hinanden, Modes, *møtast, *høvast
*råkast. Jfr. Trcrffe(s).
Modefuld, mø(d)en, mø(d)al, mødeleg:
mø(d)esam, *slæpal, *slæpasam, *sejg
Jfr. MMommelig.
Modested, stæmne-stad, m.; (for Ung
dommen, som sial overh^res), stemne
ståve(o), f.
Modig, *mød’, *trøjt, *klår, ut-masa’, ut
anna’, tråta(o), av-t. Gl. n. modr. Jfr
Treet, Udmattet.
Modom, *møjdom. ©filt ved sin M.
*av-møjad.
Modrene, *mor- (mors-, mode-). Mk. mor
el. mors-arv, m.; mor-side, m.-folk, -æt’f
1., o: Mj^drenestoegt.
Mog, møk(y), f., ta’, n., 10, n. (l.?), hævds
f., frau, f., sæte, f.; (af Sau el. Ged).
talle, m., gar(d)e, m., mø’l(y), m. ?,
mæ’l(e), mælle, mælder, in. Sv. * talle-
Med M. gjodsie, loe(ar). Mk. frau- el.
ta’-frZ3’K(e), d: som treenger til meger
M^g el. Gjpdsel.
MogdyNge, hævde-dyngje, f., kok, m.,
måk(o)-kok. Jfr. Mødding.
Moge (gjpde med MM, møkje(y), -te.
tædje (— tadde), frøj(d)e (-de), frau(d)e
(-de), du(6)e(ar), nZev6,e(ar), Icvie(ar og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
