Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mørkagtig ... - N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mørkagtig — Nagletog.
530
sindig o^Nedsiagen; (nedstaaende), mørk,
jfr. Bedrøvelig; Sørgelig, Tung; (utyde
lig, uden Klarhed), *mørk. Jfr. Dunkel,
Skummel. M. ( el. dunkel"), meget,
*svart. »D’ær sv. ut i fjorden», — »in
i fjællom*. Mk. *stumende mørk, *stum-m.
M., Noget, mørkleg(y), *i-mørk, *mørk
voren, *skumleg, *skumfængen, -voren.
M. Hus, mørke-ståve(o), f. Sitje i m.,
0 • uden 2ys. Gl. n. myrkvastofva, o :
Fcengsel. M. Tale, gåte, f. M. Beir,
mørk-ve’r, n. SJlørf(t) blive, merkjast,
mørkne(y). Jfr. Formprkes. M. gjore,
mørkje, v (-te). Gl. n. myrkja. **Det
mørkjer husets (el. *i huset). M. Voere
(se dunkelt ud), mørkje (-te). «Det ninher
i skogen*. M. (üblid) voere (om Luften),
*ulme. Mk. *mørk (ikke mørke-)-blå,
-brun, -grå.
aWørlagtig, se M^rkladen.
Morke, in»rlcer(v), n. (uiVrkn). Gl. n.
myrkr. Sv. morker. Mørkje n., ær =
Formørkelse, Skygge for Lyset. (Dunkel
hed i Luften), no’rn(u), n., nome(u), m.
Dv. livme, o: mMkne llf Natten. Gl.
n. hiim, Tusmørke. I Morke, i mørkret.
Som i M. gaa, tumre(ar), stumre(ar),
tome(ar). Jfr. Famle. Mk. *mørkræd,
mørkerædsel (J. Lic), mørkrædhet. H. D.
Morkhaaret, mørkhærd(y).
9Kørfljeb: ett vis Grad af M., mørk
lejk, m.
MprtladeN, mørkleg(y),*mørk-dæmd, skum
-lest(u’), *in^rk-le^t.
Morkne, mørkne(ar) ; (af Nat), hyrne (-de),
hymast (av ho’m, u, o : 3Jij2fr!e) ; sko
mast(u’), skyme (-de), *skymre, *skymte,
skrymsle(ar) ; (af Uveir), kjøve til (-de).
Sy. skymma.
Morkmng, mørkning, f., skumting, f.,
skumskåt(o), N., skoming(u), f., skyming,
f., -ring, skymting; hyrning, f.; kvæl
ding, av-lysing, f.
SJiørtte (oplpses), låpne(o), mårkne(o),
måltne(o), *marne. jfr. 2Kjjr blive,
©fjørne, FrMnes, Oplpfes.
Morser (t. Morfer), »domde«-Ketel.
)fr. Morter(er).
Mflt(t)rik (t. Mutterich), 3iilue.mo(He)r.
Mots. han-skrue.
N.
NIIVV, granne, m. Dette ord likesom granne
lag, -møde, -stævne ær efter H. D. i
bruk i Jylland såvelsom i det danske
bokmål. Gl. n. har derimot nåbiii, dog
også granni. Sv. granne og nabo. N.,
«synlig, tofte(u’), m.; fl. totte-loilc. Jfr.
Underjordifie, Ellefolk, Nisse. De nav
meste N., *nærmaste folket. Jfr. Ncer,
Ncrrmere. Aftalt Mode af Naboer til
Raadforsel om en fcelles Sag, granne
stæmne, f. Som N. upaaklagelig, *gran’
hæv. Mk. *nNr-ZrZent, om Sted, hvor
man har Naboer nar ved sig". Nabo-,
gran-, granne-, grænda(r)- : gran-folk,
-gard, m., -gut, -kone(o’), -taus; granne
fred, m., -lag, n., -skifte = -byte, n.;
grænda(r)-folk, -lag, -ha’t, n.
Nllbob, stat-hålder; en Krøsus, million
man; rik *stor-etar.
Naboegn, gran’-bygd, f. Se og Nabostad.
Nabofolk: Selslab afN., granne-lag, n.,
gl-ænda(r)-lag, n. Jfr. Nabo-.
Naboland, sam-grænsende 1. (Allen), gran’
land, n.
Nabostab, grænd, f. (H. L.), grændar-lag,
n., bygd, f., grændskap, in. (Lm.): Gl.
n. grend. «Grændskap gjærer kjændskap«.
Mk. *e^ dv^6e-slcain, o: en Skam for
hele N. (om pers. og ting). IN. til-
ladelig, *grænd-hævd. »Dej æ’kje gr.«
siges f. e. om husdyr, som gør skade.
Nadir, fot-punkt? (fod-»punkte, H. v.),
tot.ztad (O. V.). Jfr. 3enit&..
Nadver, *nat’-vær’, m. (e), kvæld(s)-vær(d),
m. (Ozt^.), k.-mat, m., k.-mål, n. Gl. n.
nattverår. Sy. nattverd. Mk. (at) *nat’
vZe’re (-vore) og natvær-laus.
Nafta, bærg-baJsam, sten-olje (fineste).
Nag (Anger), nag’, n.; (Uro, Mngstelse;.
Mrgrelse), grav, n., graving, f., gravelse,,
n., *uggr., ag, n.; (Hlld), nag’, pik’, m.
»Han lek ejn p. til dej«.
Nage, *grave, *uroe ; (plage, oergre), *nagge,
*agge. Jfr. Snerte, Mngste, Mrgre,
Harme.
Nagle (af Trce), nagle, m., snejs, f., tol’,,
m.; (af Jern), saum, m., spikar, in.,
bålt(o), m. Gl. n. nagli. N., skjuli
(som mellem to Staver, TMde-), blin
ding, m., o: biind-naZ^le ; dublung, m.,
dilniinA in. Mk. *nagle-fast, 2: fceste<
med N. ; -hå’l(o), n., -hovud, -mo’t, n.,
2: Rad af N., f. E. i en DM
Nagle, at, n2?Zle(e). vv. NNFlin^, 2:
Nagling; det Punkt, hvori Fjcele el
Planker ere naglede". Naglet, *nægld,
Naglegab, Bpiker-nul. O. V.
Nagletog (w»olt med Huller, hvori Jern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
