Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Naissance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naissance — National. 531
nagler fonnes"), lo(d) (o1 f., *saum-10,
»gpikar-10. Også *iz, *\ø. Gl. n. los.
aissance, fødsel; «et’, f., ophav. Jfr.
Herkomst, Oprindelfe.
.(At), barnlig, troskyldig, *truvZer6oF,
*truen (*god-t.), enlal6i^, troli^Zerti^,
uskyldig ; utvungen, usekt, ukunstlet ;
åpen, apenn^Xiti^, likefræm, naturlig,
endefram. Lm, «Godtruen er let å
lure». «Truen som trolli — vert narra’
som trolli».
Nllivetet, darneskap. Lin. Jfr. NlliV.
Sftfljabe, va(t)n-gudinne, v.-vætte?, bække
el. elve-vZette? Jfr. Npk.
Nakke, nakke, m.; (paa Øre, Hakke), hamar,
m. Gl. n. hnakki. Mk. *eksa(r)-hamar ;
nakke-dor6(u’), m., o: N.s Stilling el.
Holdning (omtr. = hovudbo’rd), -håle(o),
0 : Nakkegrube = n.-gro’p, f., -kj^lve, n.,
o: Halsmuskler paa Dyr. Kneise med
91., *gjære nakke.
dafferem i Ct SSibfel, skalle-rejm, f.
’9la? (lidet Ryk), nap’, n., nup’, m.,
nyk’, m.
Rapoleond^sr, (en) Napoleon i gul’, en
gul’-N. ? Jfr. LouisdoV, o : Ludvig i
gul’, en gul’-L.
Napsleoniderne, Napoleons-ætten. En 91.,
en N.s-ætling?
3lappe, nappe(ar), nuppe(ar), nykkje (-te),
rykkje (-te), *små-r., kippe (-te). Gl. n.
hnykkja ; kippa, 91, iHaaret, *lugge.
Nappes, nappast, nseddazt, r^kk^ast. Dv.
nappetak, n , rykkje-tak. Jfr. Dyst.
Napcee, lund-gudinne, lund-vætte el. alv?
Jfr. ©fotmtymfe; Skovtrold.
Nar (eg. tyst), (®i«f, Taabe), nar’, n.
(«gjære n. ’ta, av, eM«); ukve’m(i’), m.
(jfr. Tosse); (Gjenstand for Spot), nar,
n. Mk. »han er for god til nar og for
klen til kar«.
Naragtig, *narreleg (1.N!.), *narre-, *n.
fængen. N. Foretagende, *narre-værk.
N. SiCPtCttffob, skit(i’)-læte, f. N. Snak,
Flerd, narre-snak, n., -sval’, n. ; -fær(d), f.
9?aragttgljeb, se Narrefcrrd, -streger.
lardus stricta (d. BMstegrces), fin’, m.,
fin’-gras, n., fin-skjæg’, n., mare-top’, n. ;
myrbust, f. »?«, fin-tåt, in., fin-top, m.,
vind-skjæg, n., vil’-gras, n.; *bust,
båste(o).
Narkotikum, søvn-dyssende, *svævende og
således lindrende råd, værkstillende råd,
6^ve-la6, f. Jfr. Lindring, Formildelse.
Narkotisk, 3VVn6v3sen6e, svZeven6e, 6sven6e
Bedpvende.
Narre (bedrage, snyde), °^uk3e
( brugt i Vyerne"); (drille), *narre, *Zerte
(-e), *bry, (I : gjcekke); (lokke, for
lede), vele(ar). Let at N., °^sau-
fZen^en. Eg. faareagtig. Narres med,
narrast med, fantast med.
Narrelysten, *narre-fus.
Narreri, jfr. Narrestreger.
Narrestreger, *narreskap, -stel’, n., -stre’k(r),
n., -færd, fant, n., fanteskap, m., gal
ning-skap, narri, n. (sv. narri) ; adle
fynter (Asbj.); Visle, f., esle, f., «ne
skap, m., ( oftere") oneri. »Fare med
fant«, »f. med galningar», «gjære gal
ningar». N. gjøre, *jugle, «ne (-te).
Jfr. Gjcrkkes.
Narthesium ossifr., jfr. Benbrcrk.
Nartez, salve-krukke, «balsom-bøsse», smø
relse-krukke. (Salve og krukke ær ellers
eg. tyske, men finnes dog optat i I. basens
ordbok).
Narv (Haarsiden paa en Hud), blr-ham,
m. Også (*hår-ram), hår-rejm, f.
Nasal-, næse-(lyd, m. in.).
9tat, nat’, f. (fl. næt’er, med lang æ) ; også
nat’, o. Fuld 91., av-dagning, f., av
dag, m., avdags-tid, f.; a-be’l, n. Det
er fttlb N., »d’er alt av-dagat, er alt
avdag*, fjfttlb N. blive, av-dagast, bli
"°av6aA. Mk. *i nat, i zar-n., i fer’
(førre-, y)-nat; *i nat var (sy. natt som
var), o: i den fortøbne N. ; *i nat kjæm,
o : i ben komm. N. ; *uii6t å nat’, *høgst
å nat, *h©gst nattes (Asbj.) ; *ine6, natta,
*lan^t å nat, o: langt ud paa N.; *til
nattar, til notti. (£tt N. gammel (Is),
*ejnnæt’. Fiskeri om N., nat-fiske, n.
Gang om 9t., natte-gånge(o), f. Morke
af N., natinsrkel(v), n. Hvile N. over,
*natte. Af Natten overrumples (ikke
naa frem med Dagslyset), merkne(y) ute.
Natfugl, nat-fugl, m. Også En, som er
meget oppe 0M Natten", Jfr. *nat-ramn.
Nathold (Forpligtelse til at skaffe Herberge),
nat-hald, n.
Nathue, nat-lue; (Pers.-), dåt’(o), m.
Nation (— Folkestag, ©tamme"), folk, i
* oftere folkeslag, n. (o : Folkestamme,
Nation"), folkeferd (i * bare om m.fkelig
Hbfcerb;_ gfoHeffif, Orden"); lan^s^, m.
(Lm.), tjod. Lm.
National, folkelig (sv. folkll^), lands
(H. P. S.), folke- (ånd, bokavl, in. in.),
tjodleg (Lm.); folke-egen el. lands-egen
(Molb., H. D.), folke-ejendommelig, hjem
lig, hjemmegrod el. -avlet (f. e. boklig
het, Sitter.), in-fød’, fedrelandsk, innen
landsk (f. e. bygningskunst) ; landgængs
(H. D.) borger-. I^an63-dank, -skik’,
-»6ra^t«. »Folkefrihet«. Lor^er-VXp»
ning. 91. Industri, innenlandsk, hjem
lig, nærings-, kunst»flit«. Jfr. Industri.
91. Mufik, hjemlig, innen-1., infød tone
kunst, -spil, -stykker; tone-lære (alt
efter meningen med Musik"). N. Skjpde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
