Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Naturalier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturalier — Navneforandring 533
Naturalier, natur-tingel. -legemer, -sjælden
heter; natur-ytelser (?).
staturaliefontling, råæmne-samling. Mots.
kun3tvZ3rlcer el. kunstafrembringelser*
(Artefakter).
IWotutalifation, «feiing (inb i Familie),
ætled(n)ing, lysing i kul’ og køn, op
tagelse i familien, i barns sted, knæsæt
ning; (= Nationalisering), inlemmelse
(i et — opgivet — folk), infedelse? (o :
at bli infød, i likhet med genfødelse, o :
at bli genfød?).
9taturalifatiøn§fcet>, -Patent, inføds-brev.
H. P. S., H. D.
Naturalisere, gi inføds-ret, in-føde el.
-lyse?, opta som landsman; inlemme
(blant landets egne folk el. egne skip);
hjemmestede (H. D.; jfr. sv. hemmastedd);
knæsætte (jfr. Adoptere); (om Dyr el.
Vcexter), vejr-vænne (H. D., jfr. Akkli
matisere). Jfr. og Lokalisere.
Naturalisme, kærlighet til naturen ; kunst
løshet, naturtroskap ; naturtro (en), naturlig
gudstro (— Deisme; mots. åpenbarings
tro, Supranaturalisme).
Naturalist, naturgransker, -kyndig (person),
natur-livrlcer, -kænner, -m.ske (H. P. S.)i
-kunstner ; selv-lært, selv-lærling (Auto
didakt), natur-troende (som nægter åpen
baringen, Deist).
Naturalistisk, naturkyndig ([*nattur-kunnig) ;
selvlært ; naturtroende’ (mots. kristen, jøde,
mahom. osv.).
Naturalprcestation, ytelse «in natura», o:
i vare el. arbejd (ikke i penger), natur
ytelse? Altså: ytelse — med tillæg: »i
vare* el.* *i arbejd«.
9iaturbefloffen!)cben af et Land, natur
laget (Lm.), *lands-laget.
Naturdigtning, lcunBtl»3t (ulærd, selvlært),
skaldskap (ikke støttet til nogen højere
skoledannelse).
Naturel (= natural); 2. (et), natur, n.-til
stand, natur-lag, n., -gave(r), medfødde
egenskaper; naturskik. H. P. S.
Naturforsker, -forfining, n.-gransker,
-granskning.
S^OttttgOtter, hejman-fylgje, f. m. m. Se
Natur, Begavelse.
Naturlig, [natturleg, *sjøl(v)- (*s.-bøjgd,
o: frumiJøjet, s.-daud, s.-fylgje, f.,
s.-givna’, m., 2 : Selvfplge, naturl. Fplge,
8.-sli2pa(6), 2 : selvdannet), *med-gjeven,
med-skapad, *medfød; (SM, Datter),
frille-. Jfr. lXcegte.
Naturligvis, *må vete (må’ta), *kan ejn
vete, *3om væntande er.
Naturlcere, grunkraft-lære ?o : 1. om natur-
lovene.
Natursystem, ordningen 2V naturtin^ene,
av de skapte (de sanselige, de legemlige)
ting. Jfr. System.
9tainvtt)pn§, natur-tingenes grun- el. møn
ster-fonn. Efter Meyer.
Naumaki (-chi), sjø-slag.
Nauttk, sjø- el. sjømans-lære, -kunst, -kyn
dighet, -skøn; sjø-grejer, skips-g., s.-stel,
sjømanskap. Efter J. L. Jfr. SSæfen.
Nautiker, sjøman, sjø-farende, sjøkyndig,
sjø-kænt?
Nautisk, sjø-, sjømans-, skips-, sjø-kyndig.
3lat> (Blokken el. 2ttibbelftyffet i et Vogn
hjul), nav (nåv), n., haus, m. Sv. naf.
Naval, sjø-, skips-. N.-Krig, årlog(o),
n. (brukt i »*til årlogs» og i »*årlogs
skip«).
Naver, navar, m. (nåvar), jfr. bår(o’) og
tvare, m., o: libett N. «Omtrent som
rive-navar*. Mk. navars-hus, o : N.-Hyl
ster; -læg, o: Stilken mellem Skaftet
og 2€ggen"; -skjære, f., o: Mggen
paa N.
Nllvigabel, sejl»bar«, *siglande ; *laupande,
(f. e. et sund). Jfr. ©eilßar.
jftatltøattøn, *skips-færd (-»fart«), sjø-færd,
sigling, f.; styrmans-kunst (J. L., O. V.),
sjømanskap. O. V.
Naviglltions-Akt,s^«fart3«-lov(enss., 1651).
N.-Examen, 3t7rinan3 pl^ve. N.-Skole,
Btvrinan3-, B^M2Ns’3liole.
SWa&tgatør, 40V, sjøkyndig (man), skipper
el. skipper-æmne. Til -æmne jfr. Kandidat.
Navle, navle, m.
Navlesnor, løk, m. (gl. n. lækr), navle
band, -bast, n., -stræng, -tå’g, f.
Navle-Streng, se Navlesnor. Klippe N.
«f, *navle.
NaVN, namn (navn, nabn, gl. n. nafn og
namn, By. namn), -næmne, som i: *ut
næmne, *til-næmne. I Navnet, *te’
namns. Mk. »d’er mange til namns og
fåe tiPgagnse. »Me fek ikkje namn til
fisk», 2: ikke en eneste. »Det var namn
til pengar», 2 : det kan man kalde Penge.
N., foerligt, udmcrrket, at kjendes ved,
kænnings-navn (H. D.). Gl. n. kennin
garnafn. N., som iffetøor rigtig Grund,
*slængje-namn (også = fSgenatm). Jfr.
*slængje-ord om nye Ord, som ikke have
nogen rigtig ©runb". Kalde en ved
N., *rope e^n på namn. N. soette paa
(Mcrrke), *namne; (= give N.), namne,
*næmne.
Navne, N—broder (En, som har samme
N.), namne, m. (gl. n. nafni), navne
(Molb., H. D.), navne-fælle. H. D.
»Han er namnen min«.
Navnebyttting, namne-dvte, alliste (Htoid.,
«. I).).
Navneforandring, 3e Navnebytning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
