Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Navneliste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Navneliste — Nederdel.
Navneliste (Opregning af N.), namne-liste,
-tal, n.
Navneregister, navne-vizer (Fr. Lf6.). Se
og Navneliste.
Navngive (betegne ved N.), *namn-kjænne.
Navngivelfe, næmning, f.
Navnkundig, *namn-gjeten (B. B.), *ord-g.,
*namn-fræg (gl. n. nafnfrægr), -*kjænd,
-*kundog. N. Mand, *ejn gjetords man.
Navnløs, namn-laus. Dv. *namnløjse, o :
Ting, som intet Navn har. Jfr. og
Anonymitet.
Naa (oftnaa), *na (»me nå ikkje 20 tun
nor«); (rcekke, berøre), næme (-de), næpe
(-te), tæpe (-te), t»tte, y (-e); (stroekle til,
vedvare), na (-dde), række — rak),
strække (— strak), strækkje.seg. «Bor
det næmer bort i væggen». »D’er så
brat’, at d’er knapt ejn fær tøtte på med
tånom«. »Tøtte på foten», o: trcebe sagte
el. forsigtigt. «Det når ikkje til hausten» .
«Det ræk’ (stræk’) ikkje langt». Jfr.
Forståa. N. frem til et Sted, kome
seg (hejm, fram, ut, op), række (hejm
m. m.). N. hen til (faa fat i), nå i
(uti).
9laab (Fuge meff. ©to! og ©tof, Planke
og Planke, n. f. Naad, holl. naad), na’t,
m., fælle, f., mo’t, n., nåv(o), f., laft, n.
I dansk tales og om N. på sko og
strømper. Jfr. Fuge. Mk. *nate, o:
føie sammen.
Naade, nåde, ni., miskun1 , f. Gl. n. nåd,
f. Mk. "°na<le-sul’, -gåve, f., -lovna, m.,
-rik, -stand, n., -va’l, n. N. Utfe (be
naabe), nåde(ar), miskunne, ar. «Gud
nåde deg!» Med N., nådelege.
Naadesbevisning (o: -Gjerning), nåde
gjærd? Jfr. velgjærd, f.
Naadestfld, jfr. bane-hug. O. V.
Naadig, *nådig, *nådeleg, miskunsam,
nåde-ful, -rik.
’JJaoble (naatle), *næste, *næle (-te), *bæste
(e), tråkle (trolle, Molb.). Jfr. Naad.
Naadfensaar (for Enker), nåds-år, n. „Ret
tere nåde-år. Sv. nådåre.
Naal, nål, f. Saum-, knap’n. N. paa
Trceer kalles *bar, n. Enkelt Stilte
(Torn) heter og *nål: bar-nål, ejnar-n.,
fure-n. ©tåa føm paa Waålt (have stor
Hast), *stå som (ejn stod) på glo’om.
fbaanb med N. paaJSnUn (©nørebaanb),
nål-rejm, f.
9?aatel)U£, nål-hus, n.
91aalcfl0JJ, *bar-skov (g). Asbj.
•Jtaalefrtf, nål-styng, m.
Naaletroe (t. 3flabelbaum), *bar-tre, motsat
lauv-tre. N., ungt (Fyr el. Gran), tælle,
f., tolle, f., tæl’-: tæl-bar, -skog, m.,
-top’, m. Gl. n. pella. Sv. * tella.
Naaleflie, nål-auge (nåis-).
Naar, *når (*nær, *ner). Gl. n. nær
3v. nar. Når er i* 1. naar?, o: paa
hvilken Tid (også når-tid? når helst? ko
når? Ko nær?); 2. da, saasnart; 3. faa=
fremt (også når som).
Naarfomhelft, når en (el. du) vil.
Nebulisme, tåke, uklarhet. Nebulift, sky
maler, luftmaler.
Nebuliftist, tåket, skyet, uklar. Nebulos,
tåket, skyet, mørk; grætten, sur, *sær,
grinet.
Necessaire, rejse-skrin, færdes- el. færdings
skrin?, -påse, m.? Av rieceSfær, b. e.
nøbig, npdvendig".
Ned, *ned. Nedad, ned, *ned til. *ned
etter, n.-føre(y), ut-f&re (mots. op-ad,
*op-f&re). Ned ad (en §celbning),
*unda(n). «Gange u. bakken». «Det
hallar u.» Nedaf, utføre, un6a(n) (3V.
undan, gl. d. unden). Jfr. Udover. Ned
af (fra ben underste ©ibe), unda(n). «Det
dryp u. taket». «Det drys u. livistoin».
Loengere ned scette (fornedre), *ne(d)re.
Gl. n. nisra.
SRebabtoenbenbe Side, under-side, f.
sReb6ragt, *ned-havd.
Nedbryde (en Bygning), *rive, nedtage, f.
e. en kirke.
Nedbrydelse, riving, f., ned-bråt(o), n.
sRebbøic (f»CE!fe), knækkje, *hykje. Ned
høiet, *ned-bøjgd, *lu’t (luten), *nokeleg,
*slu*t (sluten), *huken, *kruken, *krok
sen(u), *kuren, *krug’. Jfr. Krum, (paa)
Hug, Kroget; Nedstagen. N. gaa, krokse
(u), *lute; *huke; hokre(u), *kruke. N.
vcrre, slute (-te). Jfr. *slute-horn, d:
nebabbøtet Horn; *slu’t-øjre, o: nebben*
gende Pre (paa Dyr?), jfr. Slåa hen
(i Vind og Veir). N. Stilling, *kuring, f.
SRebbøielfe, ned-bejgsle, f.
mtUøx, se Nedfald.
Neddysse, sone(ar), s. ned, dulkened. Lm.
N—t, *ned-sont.
9Jebbt)§fetfc, *soning.
Nede, *ne(d)re. Noget langt n., *nedar
lege.
Neden, ne(d)an. N. under: fra tt.-u.,
*undan. «Flytje krakken unda’ bordet».
«Katten kom unda’ bænken».
Nedenfor, ne6an-f»re(7).
Nedenfra, necla(n), n.-etter, n.-til.
Nedentil (i den nedre Del), ne6a(n), n.-til.
n.-6eMeB, n..lotez(n). N. forraadnet,
un6er-raten(o). Greb N., un6er-tak, n.
Nedenunder, *ne6-un6er. I^IK. *ne6an
dNlteg, 0: nedenfor Valtet el. 8.-stedet;
n.-dl2te3(n), Fjeldbryn; n.-bo’l3 —
n.-liveB, o: paa den nedre Del af Krop
pen; N.-lan63, 2: i den nedre Del af
Landet.
Nederdel (nederste Del af et Klcrdnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
