Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Neologisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Neologisk — Nische.
538
Neologist, n?»3kapt, nvdakt, nvdannet;
nvnetss^k, nvliken el. nv-kNr?
Neologismer, nulleter, n^e pafund, ny
dannelzer, malstrZev, nvdakte urd, nve
talemåter osv.
Nepot (Flt.: -poter), eg. barne-bam1; bror
el. søster-søn; ætting, m. (gl. n. ættingi),
skyldning, m. (jfr. Sloegtning), rl/^k^ld
folk, æt’-folk. Gl. N. ættfdlk.
Nepotisme, forkærlighet for (sine) skyld
folk, ætte- el. skyldfolk-stræv ? varnads
elsk? frænde-hjælp, -venskap el. -yndest.
H. D. »I«’Nttergun3t« ! (Meyer). Men både
Vetter og Gunst ær jo tysk.
Neppe, *knapt, *vandt, *snau’t, *nau(v)t,
n©gt, *valla (valle). Gl. n. varla, valla.
Med 310 og N., *med naud; *på det
knappaste.
Neptunist (i lordbhgmngslaren, Fjceld
læren, Geolog.), i el. ved va(t)n, vatn-,
mots. plutonift el. vulkanst, 3: i el. ved
ild. H. P
. S. foreslår havfør — ildfør.
9ieptnnt§nte, -ist, se Vultamsme.
Ne qvid nimis, alt med måte. Vor Ungd.
Nerve (–bug), eg. stræng, trævl.
Nervesystem, nerve-net (i likhetmedXeleøraf
net, lernbane-net), BtlXNss(e).nNt?
3ItVDØ, nerve-svak, -svækket, n.-svæk
kende; *umjæl’(e), (ueg.),sene-ful’, kraftig;
fyndig, llZeine-kul’ .
Neste (hefte), nZestesar og -e). Sy. nåsta.
Jfr. Naadle.
Net (fr. net, t. nett, a. s. net, eng. neat,
lat. nitidus), ren, pæn, pyntelig, *net,
*plænt(e), næbbeleg, *knipper, *nipper
(før også dansk), *knøten, knap’ (om
redskap), *knoten, *tærog, finsleg, *lagom,
skrap’, *suå’l, *snodig (sv. * smidig),
Unoten, snerten, v (jfr. gl. n. snyrtilegr),
*lov-snikjen. 9?. gjøre, jfr. Pudse, Pynte,
Smykke. N. ttbført, *amper, *kunstig.
Net (Garn), næt’(e), n., garn, n. (jfr.
Garn). N. paa Enden af en Stang
»til at bringe fiffen i Land med", håv,
m. Asbj. IN. fcefte, nætje, e (ar);
især om fisk : nætje seg. Jfr. Hefte. 2.
(Fedthinde), jfr. SRet^inbe.
Netllgtig, som et næt, næt-formig (el.
-formet).
Nethed, snørt(y), m., nætlejk, m.
Nethinde (om Indvoldene i Dyr), nækkje,
f. (»nætje«, nikju), talg-blæje, f., vomb-b.
Gl. n. netja.
Netop, *næt-op (e), skille(ge), i, røkjele(ge),
*net’, *radt, *fint, vandlege. Mk. *næt
hændt(e). «Skille’ ytast på pynten*.
«Det vog radt ej mårk«(o).
Netteldug (t. Netzeltuch), nættel-du’k, e
(av *nætle, e, d. Ncelde, Brcrndencelde),
*næsle. (Musselin kalles Netteldug, fordi
slikt tøj engang blev tilvirket av nesler
[Meyer]).
Netto, eg. ren (se Net), Mk. *rejn vinning
ren fortjeneste. Aftenbl., Aftenpost. Se
Brutto. Veier fa eget netto, i ren
vægt (d. e. med fradrag av inpak(n)in
gens vægt).
Nettobelob, sam-tal’ (0: Sum, H. D/
med fradrag (ni. av omkostn.), ren-»beløb«
Q. L.), overskud?
Nettoformue, ren, virkelig formue. J. L
Nettogevinst, ren vinning, overskud (på er:
«forretning», ni. med fradrag av omkostn.)
Nettoknrs, fradrags-fri «kurs*. Jfr. Kurs
Nettopris, fradragsfri pris.
Nettoprovenu, ren utvinning, overBku6.
Netto-Tara, den virkelige »tara« (omslags
vægt). Mots. den sædvans-medhåldige
Jfr. -mcrssig.
Nettovoegt, virkelig, vægt (efter fradrag av
»emballagens« vægt).
9iettøt)ere, rense, fli (-dde), ty (-dd-), vøle
(-te), *fjælge (o: pudse).
Neuralgi, nerve - lidelse, -*værk (o :
- smerte").
Neuiral, »parti«-fri, -løs, utenfor, u. det,,
utenfor-3taen6e (ni. utenl. partierne, jfr.
Parti), ikke med (i en ufred, en trætte)t!
u-deltagende, fredeleg (Lm.)? *fredsamj
frå-haldande (1.M.); (Grund), fred-hellig,,
-lyst. «Gudskelov, en er utenfor det,,
sa’ skolemesteren, (da) Kutterne sloges*.,
Jfr. $)3ariiløg. N. Voere, halde sig uten
for. N. Territorium, jfr. fred-stedi
(Molb.), fredlyst sted, f. grund, område.
Neuiralifere, jfr. jævne ut, veje op ; binde
(en hær f. e.), halde i skåk; gøre uvirk
som ; forekomme. Mk. og vejkje (-te),,
slappe, gjøre svagere". Vejkje på take’,,
modvirte Angrebet, saa at det bliver
fvagere". Jfr. Doempe, Kontraminere.
Neutralitet, *parti«-frihet, -løshet, jfrikke
deltagelse (i utbrut ufred) ; rolignet, rc
(•iagttage rol.«), fredlysthet, -lysing?
ikke-inblanding ; fråhald. Lm. Jfr.
Partilf<shed. Bevcebnet N., væpnet
»parti«løshet, partifrihet under våpen,,
væpnet fred, fred under våpen. ©avat?=
teret N., fred-helg el. -hellighet. H. D.
Bryde N., bryte lredi73in3en. G. A. K.
NeutrNM, intet-køn, det-køn. Jfr. felles
køn, den-køn.
Nev? (-vev, gt. fr. nepveu, lat. nepos),
bror- el. søster-søn.
Nezus, sammennZeng, band, 3-iindand.
Ni (9), *nie (ni. nio). Ni(er)en i Kort,
f.
Ni(s)che (Niche, Fordybmng i Mur at fcett,
noget ind i), dorg, f. (nrkantet), nulinz
el. in-nuling? naiv-nvZelving. krok
m., kro, l. (tl. klVr).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
